Regeringen slår fast: Danskere kan straffrit kæmpe på begge sider af Ukrainekonflikten

UKRAINEKONFLIKTEN: Statsministeren, justitsministeren og juraeksperter er enige om, at der ikke er noget til hinder for at rejse til Ukraine for at kæmpe, hverken på ukrainsk eller russisk side, men nævner ikke Geneve-konventionerne.

Der har i den seneste tid været flere historier i nyhedsmedier og på sociale medier om danske statsborger, der tager til Ukraine for at kæmpe på ukrainsk side mod den russiske hær. Både juraeksperter og statsminister Mette Frederiksen har tidligere udtalt, at der ikke er noget »juridisk til hinder for«, at gøre dette.

Nu lyder det fra justitsminister Nick Hækkerup, at det også gælder danske statsborgere, som ønsker at kæmpe på russisk side i konflikten.

»Som reglerne er i dag, er der ikke noget juridisk til hinder for at rejse fra Danmark til Ukraine for at deltage i kamphandlinger. Det gælder uanset, om man kæmper på ukrainsk eller russisk side«, lyder ifølge BT fra justitsministeren.

Justitsministeren mener dog, at det er uacceptabelt, hvis man som dansk statsborger kæmper på russisk side, mens der fra vestens side indføres sanktioner og sende hjælp til Ukraine.

Lovligheden i at rejse til Ukraine for at kæmpe, kan dog ændre sig og give bøde eller fængselsstraf, hvis Ukraine politisk bliver klassificeret som et »konfliktområde«, hvilket kun Syrien i øjeblikket er. §114, der giver bøde eller fængselsstraf til danskere statsborgere og herboende udlændinge, der »uden tilladelse indrejser eller opholder sig i visse konfliktområder«, er udelukkende taget i brug mod de såkaldte syrienkrigere, der drog afsted for at kæmpe for terrororganisationen IS.

Regeringen mener ikke, at man på nuværende tidspunkt kan udpege Ukraine som et konfliktområde, da der er tale om en »væbnet konflikt mellem to statslige aktører«, altså Ukraine og Rusland.

 

Dansk »tilladelse« måske varm luft

Fra ukrainsk side har man direkte opfordret udlændinge fra vestlige lande om at deltage i kamphandlingerne mod den russiske hær og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij, har bevæbnet civile.

Ifølge Genève-konventionerne for krigsretlige handlinger skal kombattanter bære tydelig identifikation for at opretholde en klar skelnen mellem soldater og civile. Ved at bevæbne civile overtræder Zelensky og den ukrainske regering international lov og viser foragt for sikkerheden for de borgere, de hævder at ville beskytte, og danske statsborgere, som ikke bære tydelig identifikation risikerer også at overtræde Genève-konventionerne.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //