Statsligt institut kortlægger »kvindelig ekstremisme« i Sverige

FORSKNING I MAGTENS TJENESTE: En rapport fra Institutet För Framtidsstudier (IFFS) rapporterer om »kvindelig ekstremisme i venstreorienterede-, højreorienterede og islamistiske miljøer« i Sverige. Ifølge undersøgelsen har kvinder en mere aktiv rolle nu end før indenfor »ekstremisme«.

Faner tilhørende den venstreorienterede ekstremistiske organisation Antifa.

På vegne af Nordisk Ministerråd har Institutet För Framtidsstudier (IFFS) i undersøgelsen Women in violent extremism in Sweden gennemgået 182 kvinder fra sager fra SÄPO, som politiet kortlægger som »associeret med ekstremistiske miljøer«.

I undersøgelsen optræder nøglebegreber som »ekstremisme«, »pro-vold« eller »kriminel« i diskussionen – som dog aldrig får en nøjagtig definition.

SVT præsenterer på sin hjemmeside en kortere og en længere version af et interview med en af ​​rapportens forfattere, Amir Rostami, lektor i kriminologi.

Begge versioner er blevet beskrevet af seerne som »mindre afklarende og informativ« – hovedsageligt på grund af interviewerens passive rolle og åbenlyse manglende engagement i interviewet, kombineret med den interviewedes »nedladende holdning til studiets informanter og hans manglende sprogfærdigheder« .

Ifølge undersøgelsen spiller kvinder en meget mere aktiv rolle i »voldelige ekstremistgrupper« end tidligere kendt, hvilket Rostami i interviewene i det mindste delvist, men fordomsfuldt vil forklare for den udenforstående observatør.

Kvinder siges at udgøre ca. 15 procent af dem, der er aktive i venstreorienterede, højreorienterede og islamistiske kredse i Sverige, ifølge undersøgelsen. De har en aktiv rolle og en »høj grad af deltagelse« i de forbrydelser som bliver begået. Men kvindernes position forklares også at bero på gruppens syn på kønsroller.

– I venstreorienteret ekstremisme virker det meget lige. I islamisme er kvinder også involveret – men de har ikke den samme centrale rolle, ifølge Rostami.

Det er inden for de venstreorienterede ekstremistiske grupper, at de mest »kriminelle aktive« kvinder findes ifølge undersøgelsen. Der kan kvinder også være arrangører bag kriminalitet.

Psykisk sygdom

Undersøgelsen siger, at der i »ekstremistiske miljøer« er et generelt mønster med mere udbredt psykisk sygdom blandt kvinder end mænd. Dette mønster skal være særligt tydeligt »inden for venstre- og højreekstremisme«.

Ca. mellem 40-50% procent af kvinderne i disse miljøer, skal have været i kontakt med psykiatrien vedrørende psykisk sygdom, lidt over 20% har været indlagt på grund af psykisk sygdom.

De mest almindelige mistanker om kriminalitet iblandt kvinder forklares at være »voldsrelaterede« i alle tre miljøer.

I interviewet påpeger Rostami det unikke, selv i et internationalt perspektiv, af denne undersøgelse.

– Dette giver os større indsigt i, hvilke typer af individer der indgår. Al viden gør os bedre rustet til at skræddersy indsats og lovgivning for at komme dette til livs, siger Amir Rostami.

På spørgsmålet om, hvor mange »ekstremistiske kvinder« der er i Sverige i dag, svarer Rostami »sandsynligvis betydeligt mere end de omkring 200, vi har kunnet kortlægge«. Mørketallet afhænger, siger han, stort set »af de fordomme, vi har om kvinder«, hvilket kan give udslag »når myndigheder og andre søger information«.

»Politisk ekstremisme: Sverige er førende i Norden«

Rostami mener, med henvisning til undersøgelsen, at Sverige i de seneste år er blevet Nordens »hot spot« for politisk ekstremisme, noget han mener også har påvirket kvinders deltagelse og rolle i de aktiviteter som gennemføres.

I en sammenligning med andre europæiske lande erklæres Sverige, med hensyn til »voldelig ekstremisme«, at have forladt det niveau, hvor Danmark og Norge er, og nu er blevet mere ligesom Holland og Belgien.

– I de seneste år har Sverige haft mere til fælles med Holland og Belgien end med de andre nordiske lande, når det gælder disse miljøer. Denne udvikling er virkelig interessant at undersøge nærmere. Hvad skyldes det mon? Undrer Rostami sig.

Mens de kvinder, der tilhører det »højreorienterede miljø« i undersøgelsen og interviewet, kun beskrives på baggrund af de karakteristika, de deler eller ikke deler med kvinder i de andre miljøer, får kvinder i det islamistiske miljø deres egen beskrivelse:

De er mellem 25 og 30 år gamle, den typiske alder er 27 år og de er ofte meget afskåret fra samfundet. De er ofte arbejdsløse, de får økonomisk hjælp (ca. 40%). De er meget lavtuddannede, lidt over 30% har kun grundskole, og deres karakterer ligger i den lave ende.

40% er født i Sverige, men over 90% har en migrationsbaggrund. Det er normalt de ældste søstre, der ender i det islamistiske miljø.

Ifølge undersøgelsen er de venstreorienterede kvinder dem, der har den stærkeste forbindelse til samfundet. De er veluddannede, mange af dem har generelt en beskæftigelse. De har ofte gode skolekarakterer. Men de lider også ofte af psykisk sygdom.

»De højreorienterede og islamistiske miljøer har meget til fælles«

Ifølge undersøgelsen har kvinder i »det højreorienterede miljø« og »det islamistiske« normalt meget til fælles, selvom de i nogle henseender måske er ideologiske antagonister “. Forskerne mener, at dette »afspejler det ideologiske syn, som disse miljøer har på kønsroller«.

Kvinder i disse miljøer siges at have en mere decentraliseret rolle i kriminalitet, de har oftere lavere uddannelse end mænd – især blandt islamister, hvor mænd generelt er bedre uddannede end kvinder.