Undskyldninger for ikke at tage del i kampen

NATIONAL KAMP: Der findes mindst tusindvis af mennesker, der ideologisk er enige med os og synes, at vi gør et godt stykke arbejde, men som alligevel ikke vil være med. Mange kommer med undskyldninger for hvorfor, og flere af undvigemanøvrene gentages i ret stort antal.

Jeg vil her gennemgå og give svar på de mest almindelige undskyldninger, folk bruger for hvorfor de ikke skal melde sig ind i Modstandsbevægelsen.

»Jeg kan ikke være med, fordi jeg har familie og skal tænke på deres sikkerhed først.«

Samfundet forfalder utrolig hurtigt. Sammenlign hvordan det var, da du voksede op, og hvordan det ser ud i dag. Hvordan tror du det kommer til at se ud under dine børns opvækst? Tror du, det bliver bedre af sig selv, eller tror du, at afviklingen af ​​alt godt, som er eskaleret de sidste 50 år, vil gå i sig selv? Nej, det bliver meget værre og problemerne forsvinder ikke af sig selv. Hvor slemt det end lyder, så er det ekstremt egoistisk at ikke at tage del i kampen, fordi man vil beskytte sin familie. Gennem din og mange andres passivitet vil dine børn gå en hård tid i møde, selvom du ikke er aktiv i kampen med de mulige risici, det kan medføre. Det eneste din holdning til din families tryghed medfører er, at du i stedet lægger ansvaret for at løse problemerne over på dine børn. Hvis de heller ikke kæmper, vil dit blod ikke blive ved med at leve videre i særligt mange generationer.

Godt at du har familie i øvrigt. Jeg håber den vokser sig større, og at du inddrager familien i kampen. I Modstandsbevægelsen vil du hurtigt mærke, at du langt fra er den eneste kriger med børn og familie.

»Jeg mister mit job, hvis jeg bliver en del af bevægelsen,« eller »Jeg får ikke et job, hvis jeg bliver en del af bevægelsen.«

Størstedelen af ​​dem, der er medlemmer af Modstandsbevægelsen, har arbejde, og har heller ikke de store problemer med at finde et nyt, hvis det af en eller anden grund bliver nødvendigt. Uden at have forsket i emnet mener jeg, at arbejdsløsheden blandt medlemmerne af Modstandsbevægelsen i høj grad afspejler de tal, man finder i resten af ​​samfundet.

Der er dog to grupper, der kan være i en noget højere risikozone end andre. Den første gruppe er dem, der har meget offentlige og ledende positioner i organisationen. Men vi som regel også et arbejde.

Den anden gruppe, der kunne være i risiko for at miste deres arbejde, er dem, der har meget følsomme jobs. For eksempel i politi, militær og skolevæsen. Men da vi har medlemmer, der også har denne type arbejde, kan vi konstatere, at det bestemt ikke er sikkert, at man mister sit arbejde gennem et engagement i Modstandsbevægelsen, lige gyldigt hvilket job man måtte have.

Med andre ord, med et almindeligt arbejde og med et normalt engagement i kampen, er der en utrolig lille risiko for, at du bliver arbejdsløs på grund af Modstandsbevægelsen. Ydermere kan der naturligvis stilles spørgsmål til, hvor vigtigt dit job egentlig er. Er det vigtigere end dit folks fremtid?

»Jeg skal bare – gøre skolen færdig først, få et arbejde først, flytte hjemmefra først.«

Disse »jeg skal bare« er mange mennesker eksperter i. Det ligger i vores natur at ville udskyde ting, som virker besværlige i øjeblikket. Når man er lille, skal man »bare« inden man går i seng. Når man er voksen nationalsocialist, skal man »bare« før man er med og begynder at kæmpe. Problemet med denne mentalitet er, at der altid er en ny undskyldning efter den forrige. Du vil altid finde nye ting, som virker naturligt at skyde skylden på. Med undskyldninger vil vores race uddø – kun handling kan gøre en forskel. Og nej, ikke efter at du »bare lige« skal noget, men NU!

»Min kæreste vil ikke have at jeg er med.«

Så få dig en ny kæreste. Sandheden kan til tider være hård at høre, men faktum er, at der er nok potentielle partnere for dig derude, til at du ikke behøver at ofre vores kollektive fremtid på baggrund af dette. Om det er en mand eller en kvinde, der stiller sådanne krav til dig, er det nok ikke en god partner alligevel, hvis han eller hun ikke kan respektere og støtte dine valg i livet.

»Jeg har ikke råd til at være med.«

Der er et ekstremt lille antal individer i de nordiske lande i dag, som bor på gaden og er helt uden indtægt. For langt de fleste mennesker – arbejdsløse, studerende, lavtlønnede og også blandt dem, der er ret velhavende – er penge et enormt relativt spørgsmål, der handler om prioritering.

Kontingentet tilpasses efter din indkomst, så du som ledig eller studerende også har råd. Hvis du skærer ned på cigaretter, øl på værtshuse, biografbesøg eller laver mad derhjemme i stedet for at spise ude eller hvad det nu er, vil du hurtigt have flere penge til overs med et medlemskab, end du har i dag. Hvis du prioriterer nationens bedste, er det også et meget lille offer for dig at bringe.

Har du et fuldtidsjob med en fast indkomst, vil du uden tvivl have råd til alt ovenstående og et medlemskab, og stadig kunne spare penge på samme tid.

»Jeg er for ung/gammel til at være med.«

Det er en meget almindelig undskyldning blandt mænd og kvinder over 50 år, at de er for gamle til at kunne gøre noget godt for kampen. Ikke helt så almindeligt, men forekommende er, at dem under 18 år ser sig selv som for unge. Intet af dette er korrekt.

Når du er over 50, er dit liv som aktivist måske ikke helt identisk med det, en 16-årig lever, men at du pga. det ikke kan gøre noget, er ikke sandt. Modstandsbevægelsens stræber efter at blive en folkelig bevægelse, og vi arbejder allerede i dag på rigtig mange fronter, men vi vil rykke frem mod endnu flere. Det kræver mere erfaring, større bredde blandt vores medlemmer og ganske enkelt en større mængde, der gør deres del. Ingen er for gammel til at bidrage.

På den anden side kan man så være for ung? Ja det kan man. Der er ingen fastsat minimums-aldersgrænse for medlemskab, men vi foretager en individuel vurdering af hver ansøger. Vi foretrækker, at du er over 16 år, men hvis du viser stor personlig modenhed, kan vi nogle gange gøre undtagelser.

»Jeg synes ​​at Modstandsbevægelsen er det bedste alternativ i den nationale bevægelse, men de er ikke gode nok.«

Så er det op til dig at slutte dig til os og være med til at gøre organisationen bedre. Vi er ikke perfekte, men vi har en stærk ambition om altid at bevæge os fremad ved at blive både større og stærkere. At sidde derhjemme og vente på, at situationen bliver bedre, vil næppe føre til vores folks redning.

»Jeg er stort set enig i Modstandsbevægelsens synspunkter, men kan ikke blive en del af den, da jeg ikke er enig med xx eller yy.«

Vi har meninger om det meste, nogle officielle på organisationsplan, og visse andre på et mere individuelt plan, som store dele af vores medlemmer er enige i. Flere af disse kan der ikke ændres på, da vi er tro mod nationalsocialismen. Men nogle holdninger til visse spørgsmål er i ærlighedens navn ikke så afgørende, at de skal holde de folk, der ikke er enige med dem, tilbage. Har du indset, at vores race er uddøende, at nationalsocialisme er løsningen, og generelt enig med Modstandsbevægelsen, bør du ikke lade de mindre meningsforskelle føre til passivitet. Vort folks fjender frygter dig som en fritænkende mand eller kvinde, og de er mere end glade, hvis du forbliver inaktiv på grund af bagateller.

»Der bor ingen aktivister i mit område, og jeg kan jo ikke være med, hvis jeg er helt alene.«

Sådan skrev jeg om et lignende emne i en artikel for et par år siden:

De fleste steder har vi støttemedlemmer, der gerne vil være aktive, men som føler sig alene, der hvor de bor. Jeg vil også våge at sige, at vi har sympatisører i hver eneste by i hele Norden, som af forskellige årsager ikke er med. Flere af disse vil melde sig ind i kampen, så snart nogen lige har taget det første skridt og gennemført de første aktiviteter. Hvorfor skulle det ikke være DIG, der udfører den første aktivitet i dit område? Hvad stopper dig?

Nok kan du måske ikke stå med et banner i centrum og sælge aviser helt alene, men du kan altid sætte klistermærker op, og dele flyveblade ud i postkasser i boligområder, helt uden problemer. Hvis du så bare har lidt tålmodighed og holder ud, så begynder ordet at sprede sig, at Modstandsbevægelsen er kommet til byen, og så er jeg fuldstændig overbevist om, at flere og flere vil følge din vej og tage kampen op ved din side. Til sidst kan du have en hel kampgruppe med dedikerede aktivister og regelmæssige aktiviteter i netop din by.

Men intet sker af sig selv. Nogen er forpligtet til at handle. DU er forpligtet til at handle.

Jeg mener, at det svar også fungerer godt i denne sammenhæng.

Konklusion

Det er blevet sagt mange gange før, men det kan gentages igen og igen: Der er brug for dig i kampen! Alle mennesker, der er med os, skal ikke stå offentligt frem. Det er ikke alle, der skal være dygtige skribenter eller kunne tage 120 kg i bænkpres. Ingen kan alt, men alle kan noget, og for at lykkes med at vende den mareridtslignende situation i Norden kræves der noget af ALLE. Med organiseret modstand kan vi vinde. Vi har allerede lagt grunden til denne sejr i alle de år Den Nordiske Modstandsbevægelse er blevet formet til det, vi er i dag. For at kunne tage det næste skridt kræves også dit engagement!

VIA:
Motståndsrörelsen.se