Uønskede, kriminelle racefremmede sendes til øde ø

NYHEDER: Regeringen og Dansk Folkeparti flytter uønskede, kriminelle racefremmede til øen Lindholm i Stege Bugt.

Lindholm i Stege Bugt (Screendump fra ing.dk)

Borgere fra området omkring udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast har længe været bekymrede over at have løsgående kriminelle racefremmede i området. Det bliver fra 2021 væsentligt sværere for disse uønskede elementer at færdes blandt sande danskere. Regeringen og Dansk Folkeparti har nemlig i dag besluttet, at flytte de racefremmede kriminelle og uønskede til den øde ø Lindholm i Stege Bugt.

I 2. halvår 2021 vil overflytning af de første beboere blive påbegyndt, og det forventes, at samtlige beboere vil være overflyttet inden udgangen af 2021.

Ifølge finansminister Kristian Jensen (V) vil der være færgedrift til og fra øen – men ikke i døgndrift.

– Det er ikke et fængsel. Men man skal være der om natten, siger han.

Øen ligger mellem Møn og Sydsjælland.

Øen ligger mellem Møn og Sydsjælland (screendump fra dr.dk).

Det er planen, at flere typer af udlændinge skal bo på øen. Det drejer sig om:

  • Racefremmede på tålt ophold.
  • Racefremmede, der er udvist som følge af kriminalitet eller af hensyn til statens sikkerhed.
  • Fremmedkrigere.
  • Afviste asylansøgere, der dømmes for overtrædelse af straffeloven, våbenloven, knivloven og lov om euforiserende stoffer på eller omkring et udrejsecenter.

Øens fortid

I dag råder Danmarks Tekniske Universitet over øen og har udnyttet den isolerede placering midt i Stege Bugt til at forske i smitsomme virussygdomme i sikker afstand fra husdyr i resten af landet.

Det er blandt andet sygdomme som mund- og klovsyge, rabies og svinepest, der blev lavet forsøg i.

Der er kun adgang til øen med særlig tilladelse, og er et dyr først er fragtet med færgen til Lindholm, kommer det ikke levende derfra. For at minimere risikoen for smittespredning bliver dyrene aflivet og brændt i øens krematorium, når de forsøg, de har været en del af, er ovre.

DTU overdrager øen til staten den 1. januar 2019.

Markante udlændingestramninger

Beslutningen er en del af finansloven, som regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om i dag. Udover at sende kriminelle racefremmede til Lindholm, indeholder punktet “udlændingestramninger” også følgende:

  • Integrationsydelse laves om til hjemsendelsesydelse.
  • Der indføres loft over familiesammenføringer med inspiration fra Tyskland.
  • Ny politik for midlertidigt ophold.
  • Skærpelse af straf til udviste kriminelle og personer på tålt ophold, der overtræder udlændingeloven.

Til kanten af konventionerne

Aftalen vil betyde en “mærkbar forandring” for de flygtninge, der kommer til Danmark, siger DF’s gruppeformand, Peter Skaarup.

– Vi ændrer hele fokus til at handle om hjemsendelse i stedet for integration. Vi ændrer hele måden at tænke på. Det, vi kalder integrationsydelse i dag, kommer til at hedde hjemsendelsesydelse. Skal vi sikre ikke at få en underdrejning af dansk velfærd, så er vi nødt til at vende bøtten, og det gør vi med det her, siger Peter Skaarup.

Både han og finansminister Kristian Jensen (V) medgiver, at de går helt til kanten af, hvad man kan indenfor de internationale konventioner. Og måske endda over.

– Vi kan ikke have et system, hvor flygtninge bliver til indvandrere, fastslår Kristian Jensen og erklærer sig klar til at løbe en såkaldt procesrisiko.

Altså risikoen for, at nogle af tingene ikke holder, hvis det kommer til en sag ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol.

Svære forhandlinger

En af de største knaster i årets finanslovsforhandlinger har – ligesom sidste år – været Dansk Folkepartis ønske om et paradigmeskifte i udlændingepolitikken. Og med det mener partiet, at fokus skal ligge på hjemsendelse i stedet for integration. Flygtninge skal kun være i Danmark midlertidigt.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nærmede sig en imødekommelse af DF’s krav, da han tidligere på måneden pointerede, at det også er Venstres politik:

– Vi skal ikke gøre flygtninge til indvandrere, sagde statsministeren på Venstres landsmøde.

Konkret har Dansk Folkeparti blandt andet krævet et loft over familiesammenføringer, ligsom det Tyskland indførte 1. august.

I Tyskland kan der nu maksimalt ske 1000 familiesammenføringer per måned til personer bosiddende i Tyskland. I dansk målestok vil det ligge omkring 70.

Og det er blevet diskuteret, om man kan skrue på, hvornår man er så tilknyttet til Danmark, at man ikke kan sendes tilbage til sit hjemland.

Kilder:
dr.dk
TV2.dk


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Lyder som en plan 😮 det vil da gøre alting en del trykker i vores samfund jeg stemmer med 🖒😎

  • #gørbordingtrygtigen says:

    øen har tidligere huset et forskningscenter for svinepest og har et krematorium med en industriel kapacitet

  • god ide så kan de være der i fred til de skal sendes hjem igen, men “Altså risikoen for, at nogle af tingene ikke holder, hvis det kommer til en sag ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol” i praksis vil det sige at det kommer ikke til at ske, medmindre vi også kommer ud af diverse konventioner der styrer dansk lovgivning, og ikke i fremtiden tilmelder os div konventioner som fx FN´s migrationspagt.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.