USA: Kun en accelereret befolkningsudskiftning kan redde økonomien

BEFOLKNINGSUDSKIFTNING: Det amerikanske handelskammers antihvide direktør tænker på landets økonomi, når hun kræver en fordobling af den legale indvandring til USA og amnesti til samtlige illegale indvandrere.

Amerikas handelskammer. Foto: Almon roth (CC BY-SA 3.0).

Direktøren for det amerikanske handelskammer, Suzanne Clark, mener, at USA må fordoble antallet af fremmede arbejdere og samtidig erklære amnesti for alle illegale indvandrere.

Formålet med tiltagene, forklarer hun, er dels en vital »styrkelse af arbejdsmarkedet« gennem en endeløs strøm af billig arbejdskraft, og dels skabelsen af ​​nye armadaer af villige forbrugere.

Det var tirsdag, at Clark i en tale fastslog, at kammerets officielle holdning er en fordobling af den legale immigration.

En sådan politik ville føre til mellem to og fire millioner legale immigranter til USA hvert år – en årlig udenlandsfødt befolkning næsten seks gange større end Boston, Massachusetts.

Målet, som Clark gentagne gange vendte tilbage til, er at oversvømme det amerikanske arbejdsmarked med så mange arbejdere som muligt for at reducere virksomhedernes omkostninger til arbejdskraft, hvilket sænker lønningerne – og at skabe flere forbrugere, som virksomhederne kan sælge deres produkter til.

Ejendomsinvestorer vil også, hævder Clark, drage fordel af tiltagene, da høje immigrationsniveauer driver lejepriserne op.

»Vi må få vores arbejdsstyrke til at vokse, hvis vi skal få vores økonomi til at vokse«, er essensen af ​​direktørens udtalelse:

Så hvem vil dedikere sit talent til at arbejde og realisere sine drømme i en dynamisk økonomi med muligheder? Indvandrere på alle niveauer. Hvor skal de hen? USA eller Canada? Lad os sørge for, at det bliver Austin eller Boston, Atlanta eller Denver, eller nogen af ​​de utallige amerikanske destinationer, der leder efter toptalent.

Vi må fordoble antallet af mennesker, der lovligt immigrerer til USA. Og vi skal skabe en permanent løsning for »drømmerne« – de unge mænd og kvinder, som ikke kender noget andet hjem, og som bidrager til deres fællesskaber, men hvis juridiske status er i limbo.

 

Allerede hårdt for mindst 16 millioner amerikanere

Clarks udtalelse kommer på et tidspunkt, hvor 12 millioner fuldstændigt arbejdsløse og næsten fire millioner deltidsledige amerikanere søger fuldtidsbeskæftigelse.

Et amerikansk arbejdsmarked oversvømmet med legal masseimmigration har allerede haft ødelæggende konsekvenser for landets arbejder- og middelklasse.

Ressourcer er blevet omfordelt fra dem, der tjener mest, samt til de største virksomheder.

Den herskende økonomiske model har i årtier konserveret lønningerne for de fleste ansatte.

 

Det »berigende« amerikanske arbejdsmarked i tal

Mellem 1979 og 2013 steg lønningerne for de 90 procent lavtlønnede amerikanere med kun 15 procent.

Samtidig var lønstigningen for den øverste procentdel af amerikanere næsten 140 procent højere.

En undersøgelse foretaget af Steven Camarota fra Center for Immigration Studies viser, at for hver en procents stigning i andelen af ​​immigranter i en amerikansk arbejderklasse, reduceres den generelle ugeløn med ca. 0,5 procent.

Det betyder ifølge undersøgelsen, at den gennemsnitlige indfødte amerikanske arbejder i dag har en ugeløn unaturlig reduceret med ca. 8,75 pct., da mere end 17 pct. af arbejdsstyrken består af udenlandsfødte.

Allerede nu uddeles der i USA 1,2 millioner »grønne kort« årligt til udenlandske indbyggere.

Hertil kommer ca. 1,5 millioner midlertidige arbejdsvisa til udenlandske indbyggere for at de kan tage amerikanske job.

Legal immigration har ført til det højeste niveau af udenlandsk arbejdskraft i den amerikanske økonomi i årtier. Derudover udgør de nu 17,5 procent af arbejdsstyrken.

Legal immigration har i høj grad bidraget til, at den amerikanske befolkning nu er presset op til hele 331,9 millioner indbyggere.

Kilder:
Breitbart
Reuters
US Chamber
BLS
EPI
Center for Immigration Studies


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.