Advokatvurdering: Mette Frederiksen kan blive dømt ved eventuel rigsret

POLITIK: Advokatvurderingen foretaget af advokathuset Lund Elmer Sandager konkluderer at både Mette Frederiksen og Mogens Jensen vil kunne blive kendt skyldige for grov uagtsomhed i en rigsretssag.

News Oresund, CC BY 2.0 via Wikimedia Commons

Statsminister Mette Frederiksen og tidligere miljø- og fødevareminister Mogens Jensen handlede groft uagtsomt i forbindelse med minksagen. Det har advokathuset Lund Elmer Sandager konkluderet i deres uvildige advokatundersøgelse. Det skriver TV2.

Det vil sige, at både Mette Frederiksen og Mogens Jensen ifølge advokathuset vil kunne blive kendt skyldige for grov uagtsomhed i en rigsretssag. Hvis man som minister har handlet groft uagtsomt, betyder det, at man kan straffes efter ministeransvarsloven.

Det er samme lov som tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg blev idømt idømt 60 dages ubetinget fængsel for at overtræde.

At statsministeren har handlet groft uagtsomt skyldes ifølge advokathuset at der »blev givet en ulovlig instruks til myndighederne, og at der skete en grov vildledning af offentligheden og minkavlerne på pressemødet 4. november 2020«.

Henrik Høpner, advokatpartner i Lund Elmer Sandager, uddyber:

– Vores vurdering er, at her som minimum er handlet groft uagtsomt, og at der derfor også er grundlag for ansvar efter ministeransvarlighedsloven.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • At handle groft uagtsomt er en mild anklage i forhold til at være en trussel imod demokratiet.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.