Aktivistdagene i Sverige 2018

I sidste weekend blev Aktivistdagene afholdt i Sverige, blandt andet bød dagene på flere intense forelæsninger og en pressekonference med store nyheder om årets valgkamp i Sverige. Filmklip!

Parolen for årets udgave af Aktivistdagene var ”Vi er ikke politikere – VI ER FOLKET”. Dette er parolen der vil blive brugt til årets valgkamp, men dette var også et passende tema for årets Aktivistdage, som handlede om hvordan den Nordiske Modstandsbevægelse skal handle for at beholde sin revolutionære ånd, samtidig med at den fører en folkelig valgkamp.

Aktivistdagene startede officielt lørdag formiddag, selvom mange af de deltagere der kom langvejs fra, ankom allerede fredag aften. Arrangementet startede ved at konferencier William Börjesson ønskede alle velkommen og gennemgik regler og oplæg.

Börjesson bød derefter Fredrik Vejdeland fra Modstandsbevægelsens svenske rigsledelse velkommen på scenen. Vejdeland holdt en længere tale om hvordan man arbejder parlamentarisk uden at liberaliseres.

Efter Vejdeland gik Modstandsbevægelsens leder Simon Lindberg på scenen, for at gennemgå årets begivenheder i bevægelsen og informere om nogle nyheder. Lindberg annoncerede at aktivistjakker kunne købes på stedet, og at organisationens 20-års jubilæumsbog netop nu var ved at blive trykt, og kommer til at være tilgængelig om en måneds tid. Endvidere redegjorde Lindberg for arbejdet med organisationens interne medlemsblad, og de tilstedeværende kunne derefter udfylde et spørgeskema, hvorpå man kunne give sit besyv med i forhold til hvordan medlemsbladet i 2018 burde udformes vedrørende indhold, længde, udgivelsesfrekvens og lignende.

Næste punkt på dagsorden var at redecheferne informerede om, hvordan året er gået i organisationen, og hvad planerne er for 2018. Flere reder rapporterer om kraftig stigning i antallet af medlemsansøgninger, og i en af rederne kommer der til at blive afholdt masserekrutteringsmøder, i stedet for de sædvanlige personlige møder, for at imødegå den store medlemstilstrømning.

Repræsentanter fra Norge, Finland og Danmark rapporterede også om Modstandsbevægelsens virke i de respektive lande. En hilsen fra Island blev også oplæst.

Flest nyheder blev præsenteret fra Norge, hvor Haakon Forwald overleverede posten som chefredaktør for Frihetskamp.net til Martin Oppegaard, som tidligere har været IT-ansvarlig for hjemmesiden.

Pär Öberg fra den svenske rigsledelse indtog derefter scenen, og kaldte aktivister op for at arrangere rollespil. Fokus var på at analysere hvordan man, på forskellige måder bedst håndterer forskellige typer meningsmodstandere, som man kan komme i diskussion med på offentlige aktiviteter. Dette var et af indslagene som skabte mest latter i salen under Aktivistdagene. Nogle aktivister gjorde en strålende indsats som «kattedamer», «autonome» og lignende typer, mens andre ikke bør satse på en skuespillerkarriere.

Til rungende applaus, kaldte Lindberg medlemmer op, som den seneste tid har fortjent at blive udnævnt til aktivist, og uddelte aktivistnåle til dem. Fire diplomer for lang og tro tjeneste blev uddelt, også til nogle af veteranerne, der ikke kunne deltage i 20-årsjubilæet.

Redechef Ingemar Westerbring var den som præsterede bedst ved aktivistprøverne sidste år, og vandt konkurrencen som var arrangeret i organisationens interne medlemsblad.

Næste taler var en gæst som havde rejst langt, og en af få ikke-medlemmer, som nogensinde har fået æren af at holde tale på aktivistdagene: Giorgios Papailias fra Golden Dawn New York Division. Han fortalte om sin opvækst i New York og hvordan området han boede i, forandrede sig i løbet af hans liv. Endvidere talte Papailias om hvordan USA og Europa har samme problem og han roste Modstandsbevægelsens aktivister for deres kamp.

Vera Oredsson, æresmedlem i Modstandsbevægelsen, læste en personlig tekst op, om sit liv og kamp, før hun svarede på spørgsmål fra publikum om hendes opvækst i Det Tredje Rige og andre emner. Den næstsidste tale på dagen blev holdt af Magnus Wardmo som talte om selvforsyning.

Simon Lindberg afsluttede lørdagen ved at holde en meget værdsat tale, om hvad det indebærer at være revolutionær.

Resten af aften bød på socialt samvær og nogle produktive møder om interne anliggender, før det var tid til at sove.

Søndagen blev indledt med en livestreamet pressekonference, hvor det blandt andet blev annonceret, at Modstandsbevægelsen skal demonstrere i både Boden og Ludvika på 1. maj i år, samt at organisationen returnerer til politikerugen i Almedalen for andet år i træk.

Da pressekonferencen og den efterfølgende spørgerunde var slut, måtte alle ikke-aktivister midlertidigt forlade lokalet, mens aktivisternes årlige frie spørgerunde med rigsledelsen om interne anliggender foregik.

Aktivistdagene blev formelt afsluttet af Börjesson som takkede alle medvirkende. Opsummeret var det en utroligt intens og givende weekend, og ifølge mange, den bedste udgave af Aktivistdagene hidtil!


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • legionæren af 27 juni 1942 says:

    Modstandsbevægelsen i Danmark vil blive lige så stærk som i Sverige, Norge og Finland.
    Og hvorfor vil den det?
    Fordi det danske folk kun står over for to valg.
    Enten bliver de udryddet af racefremmede globalister eller også går danskerne til modstand og befrier deres land.
    Vi vil som det første urfolk i verden vinde kampen mod zionismen og deres lakajer.
    FRIHED I DANMARK!
    FRIHED I NORDEN!


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.