Besøg på Lindholm Højes Vikingemuseum

HISTORIE/UDFLUGT: I denne dejlige juli måned, hvor vejret har været rigtig god ved os, besluttede vi os for at være gode ved os selv. Findes der noget bedre end at tage en tur tilbage til vikingetiden?

front

Det var således meget belejligt at aktivisterne fra Sjælland og Jylland samlet kunne begive sig til Lindholm Højes Vikingemuseum i Nørresundby (ved Aalborg). Selve museet er åbnet i 1992 med støtte fra erhvervsliv og fonde. Det er en sand perle og netop med princippet: lidt, men godt, fører det både mænd, kvinder og børn på en rask og lærerig tur tilbage i tid, hvor vi var herre i Norden.

DSCF5539

Selve fundet af gravpladsen, Danmarks største, med flere hundrede skibssætninger og over 700 grave fra tiden omkring år 500 til år 1100, hændte ikke kun ved en tilfældighed, men især af lidenskab. Man må altid huske at nævne frøken Augusta Zangenberg (1846-1915), den ivrige amatørarkæolog der i 1896 havde fået færten af dette betydningsfulde fortidsminde. Danselærerinden fra Thisted brændte for fortidsminder af et godt hjerte. Gravpladsen blev dog først rigtig udgravet i 1952-58, og som nævnt fik den sit museum i 1992.

DSCF5535

Kunsteren til de vægmalerier, der er på Lindholm Høje har tænkt utraditionelt. Men biologien er ikke til at tage fejl af. Nederst på kvinden i den blå kjole er en kæde af vævede gule hagekors, som er utrolig imponerende lavet. Det viser at man tør være tro mod historien og politisk ukorrekt.

Siden 1993 er der blev opført skuespil ved Lindholm Høje, og der afholdes ligeledes i juli et årligt vikingemarked.

Grunden til at gravpladsen lige netop var her, er den åbenlyse at Limfjorden her er smallest og lettest at passere, så helt tilbage i oldtiden har det her været det naturlige overgangssted. Og udgravninger har vist at der også var rester af landsbyer i området.

I tilknytning til Lindholm Høje museet findes en del der tager publikum med fra Stenalderen op til Vikingetiden. Den er ligeså fantastisk. Alt i alt en god oplevelse og vi oplevede ingen vanskeligheder undervejs. Måske kun lige den gruppe unge ”stenhoppende” turister, der tilsyneladende ikke havde fået at vide at der var tale om en gravplads. Og begyndte den leg, der gik ud på at hoppe fra sten til sten. Det burde deres guide have sagt til dem ikke var i orden. Man bør altid udvise den fornødne respekt for disse fortidsminder og huske på  at det er jo en gravplads!


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.