Apokalyptiske scener fra Canada og USA

NORDAMERIKA: Lige nu brænder hidtil usete skovbrande på tværs af Canada. Brandene er så omfattende, at de har dækket USA’s østkyst med røg.

Skovbrand i British Columbia, Canada.
Foto: Provinsen British Columbia (CC BY-NC-ND 2.0)

Canada er vej mod det værste år nogensinde med hensyn til ødelæggelser forårsaget af skovbrande, da varme og tørre forhold forventes at fortsætte indtil slutningen af sommeren efter en hidtil uset start brandsæsonen, meddelte myndighederne mandag.

I øjeblikket er ni af Canadas tretten provinser berørt, og de dækker et samlet område på næsten 40.000 kvadratkilometer. Brandene har tvunget over 100.000 mennesker og et ukendt antal dyr til at flygte fra deres hjem.

Torsdag var der 427 aktive skovbrande i landet, hvoraf 248 var ude af kontrol, ifølge Canadian Interagency Forest Fire Centre (CIFFC). Canada er normalt ramt af skovbrande om sommeren, men niveauet er i øjeblikket femten gange højere end normalt.

De canadiske myndigheder har allerede vurderet, at dette er den værste skovbrandhændelse i landets historie, og at den vil fortsætte med at blive værre.

Røgen, der blæser ned ad USA’s østkyst, er også uden fortilfælde, og billeder fra New York og andre steder viser byområder dækket af røg. Fra New York til Minnesota og Washington D.C. har myndighederne udsendt generelle advarsler om at blive indendørs og bære masker for at beskytte sig mod potentielle giftstoffer i røgen, ifølge Washington Post.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • noel khamo says:

    who destroy the earth


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //