Bondeprotesternes betydning

IDEOLOGI: Bøndernes opstand viser, at der er noget dybtgående galt med Europas politiske system.

I land efter land i Europa ser vi nu bøndernes protester. Vejene fyldes med traktorer. Bønderne har fået nok af den landbrugsfjendtlige politik, der føres både på EU-niveau og nationalt niveau. De får også støtte, folket stiller sig på bøndernes side og viser, at de står med dem. Når bønderne enstemmigt rejser sig i Europa, er det et tegn på, at der er noget galt på en dybdegående måde med det politiske system, og at vise bønderne sin støtte er en måde også at vise, at man på en eller anden måde forstår dette.

Hvad handler protesterne om? Sammenfattende er det, at vilkårene for at være landmand konstant bevæger sig i retning af at blive stadig mere umulige. En konstant faldende del af indtægterne tilfalder bønderne, og en lige så konstant stigende del tilfalder de virksomheder, som bønderne leverer til. Over årtier er denne tendens blevet endnu mere tydelig. Det handler også om dårligere økonomiske vilkår for bønderne på andre måder, såsom højere brændstofomkostninger og virkningerne af øget konkurrence fra omverdenen, som EU opmuntrer til, når man importerer varer fra lande, der kan producere til lavere omkostninger, fordi de ikke har samme kvalitetskontrol – en slags åbent forræderi mod Europas bønder.

Bøndernes situation er nu drevet til bristepunktet og derover. Tal, der taler deres tydelige sprog, viser dette, når antallet af landbrug konstant falder, og en stor del af bønderne lever under fattigdomsgrænsen. Selvmordsraten er høj.

Det, vi ser, er en gruppe, der har fået nok af et system, der simpelthen er fjendtligt over for dem. Systemet er ikke til for dem, men for de finansielle aktører, som EU og dets politikerklasse tjener. Bønderne er snarere til besvær for dette system, og man vil derfor på enhver måde gøre livet surt for dem. Udover de problemer, der allerede er blevet berørt, pålægges bønderne konstant tungere og mere komplekse regler fra EU, som ofte legitimeres med at det er for klimaets skyld – som om det mest naturlige erhverv, der findes, skulle være klimafjendtligt. Bønderne, som jordejere, står også simpelthen i vejen for den værdifulde jord, som dette kapitalistiske system via dets store virksomheder ønsker at erhverve.

Et politisk system, der er i krig med bønderne, er den perfekte symbolik for et politisk system, der er helt fjendtligt over for Europa og som slet ikke er til for Europa og europæerne – disse er man jo i fuld gang med at udskifte, som bekendt. Men symbolikken – og betydningen – går længere end det: Europa er underkastet et system, der er i direkte konflikt med livet selv, hvilket vi konstant mindes om, når det er det mest unaturlige, der altid skal have forrang, og som sanktioneres både af virksomheder og med offentlige midler – og politikerne følger altid med, uanset hvad det er, og hvor vidtrækkende det er.

At stå ved sin bonde tror jeg derfor handler om mere end at vise sin støtte til de direkte problemer, som rammer bønderne. Det handler om at på et dybere plan stille sig på livets side mod det unaturlige og korrupte. Bonden er et symbol på livet – ja, på det naturlige. Bønderne arbejder med og i harmoni med naturens kredsløb. Et Europa, hvor de naturlige landbrug er erstattet af anonyme stordriftsvirksomheder er, tør jeg påstå, en dybt dystopisk tanke for næsten enhver europæer.

Men det er den udvikling, som EU og vores politikere tjener. De naturlige familieejede landbrug er billedet på det sidste sunde, der er tilbage af Europa. Derfor skal det naturligvis ødelægges af det unaturliges system, hvilket er kapitalismens fuldkommengørelse.

Som det blev sagt i begyndelsen, er bøndernes opstand over Europa et tegn på, at der er noget dybtgående galt, ligesom de, der stiller sig på bøndernes side, føler dette. At oversætte denne følelse og de problemer, der rammer bønderne, til politisk og ideologisk forståelse byder egentlig ikke på nogen vanskeligheder, da det næppe er et nyt problem, der har ramt Europa. Snarere er det et gammelt problem, der nu er nået til sin ende.

Det er her passende med et uddrag fra Sven-Olov Lindholms Frihetskamp – altså ord fra første halvdel af forrige århundrede.