Church Street-bombningen

HISTORIE: Den 20. maj 1983 gennemførte ANC en massakre i Pretoria i Sydafrika. Hundredvis af civile blev ramt, også sorte.

Fredsforkæmper, politisk fange og menneskerettighedsaktivist? Eller en dømt terrorist og konspirator som sang kampsange om at dræbe hvide? Meningerne er delte om partiet African National Congress’ (ANC) afdøde leder Nelson Mandela.

I det mindste er det helt klart, at den egentlige grund til, at Mandela blev fængslet på Robben Island var, at han var involveret i væbnet kamp og havde udført flere sabotagehandlinger mod statsmål. Da Mandela og hans kumpaner blev taget, havde de adgang til 210.000 håndgranater og 48.000 sovjetiske antipersonelminer. Nelson Mandela var leder og grundlægger af Umkhonto we Sizwe, ANC’s væbnede gren.

Det var ANC’s væbnede gren, der udførte massakren i Church Street den 20. maj 1983. Dette skete på et tidspunkt, hvor Mandela sad fængslet, og hans betroede mænd førte ANC’s virksomhed videre.

Denne fredag kl. 16.30 midt i myldretiden, da folk var på vej hjem til weekenden, blev en bil med en 40 kg sprængladning detoneret udenfor højhuset Nedbank Square Building på Church Street i den sydafrikanske hovedstad Pretoria. Målet var hovedkvarteret for det sydafrikanske luftvåben (SAAF), som var i bygningen.

Men bomben ramte imidlertid hundredvis af civile, da glas og metal blev slynget op i luften, og vinduer og butikskilte blev blæst omkring som projektiler mod forbipasserende. 19 mennesker døde i angrebet og 217 blev såret. Mange fik arme og ben revet af og kroppen lemlæstet. Mindst 20 ambulancer rykkede ud.

En politichef, Mike Gedenhuys, udtalte, at «mange af ofrene er så alvorligt lemlæstede, at de endnu ikke har kunnet blive identificeret». Ministeren for lov og orden, Louis le Grange, var også hurtigt ude og konstaterede, at «de fleste af ofrene var civile, men nogle var luftvåbenpersonale i uniform, sorte og hvide. Ganske mange af de dræbte var sorte».

ANC’s repræsentanter tog ikke afstand fra massakren. Oliver Tambo, ANC’s stedfortræder i den periode, hvor Mandela sad fængslet, betragtede højhuset som et legitimt mål, men hævdede at han intet havde at gøre med attentatet. Sandheds- og forsoningskommissionen fra 1997-1998 kom imidlertid til den konklusion, at ANC under Tambo’s ledelse oprettede særlige operationsenheder for denne særlige type angreb, og at det var Tambo, som ultimativt godkendte bombningen på Church Street.

Oliver Tambo og Nelson Mandela.

Den person, der ledte disse enheder, var Aboobaker Ismail, som overfor samme kommission indrømmede, at han planlagde Church Street-bombningen. Han fortalte også, at det var ANC’s politik at gennemføre disse angreb, selv når der var risiko for civile ofre: «Vi rettede os ikke mod civile. Men ANC’s politik var på det tidspunkt, at vi ikke for et fåtal civile liv kunne hindres i at slå til mod statens magt, apartheid-staten.

Nogle mener, at Mandela inde i fængslet havde både kendskab til, og var den som godkendte Church Street-bombningen, mens andre hævder det modsatte. Det er imidlertid klart, at den der anses for at have haft det sidste ord i bombningen, Oliver Tambo, bevarede en høj position i ANC, da Mandela kom ud af fængslet i 1989. Tambo blev derefter ANC’s formand, mens Mandela overtog præsidentskabet.

Det socialdemokratiske Parti ANC har i dag fortsat magten i Sydafrika.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.