Dansk politi begraver alvorlige sager – og efterforsker sig selv
POLITI: Politiets egne betjente afslører, hvordan alvorlige sager bliver systematisk ignoreret og glemt. Justitsministeren overvejer nu yderligere tilsyn, men mistilliden til systemet vokser.

Genrebillede. Foto: Public domain
De blå blink er velkendt for os alle og bringer oftest følelsen med sig af, at nu er der styr på sagerne og tanker om retfærdighed. Med andre ord ser de fleste danskere nok på politiet som en slags retfærdighedens kæmpere, men en ny afsløring gjort af DR truer med at ændre på dette. En række nuværende og tidligere politibetjente afslører nemlig en alvorlig praksis, der finder sted i det danske politi – nemlig “vask” af sager. Denne praksis indebærer, at betjente bevidst undlader at tage nødvendige efterforskningsskridt for at lukke sager hurtigt. Ifølge flere anonyme kilder er det en kultur, hvor betjente bliver pålagt at lukke sager, ofte uden at efterforske dem ordentligt, alt sammen for at håndtere et overbelastet system.
“Vask” af Sager: En Skjult og Systematisk Metode
Flere betjente har givet detaljerede beskrivelser af, hvordan de er blevet instrueret i at lukke sager uden ordentlig efterforskning. En betjent fra en jysk politikreds beskriver, hvordan han fik til opgave at lukke et års værk af sager, herunder vold- og voldtægtssager. “Vi var tre årsværk, der var sat til at lukke sager,“ fortæller han. Ifølge betjentene er dette en velkendt praksis, hvor betjente bevidst undlader at tage de nødvendige skridt som at indhente vidneudsagn eller tekniske beviser. Som en tidligere betjent fra Sjælland bemærker, blev han pålagt at lukke sagerne, da der var store sagsbunker, der skulle afvikles. “Der lå store sagsbunker, der skulle afvikles. I daglig tale hed det, at nu skulle man over og lukke sager,” siger han.
En af de mere bekymrende aspekter ved denne praksis er den kultur, der hersker i politiet, hvor betjente ikke taler åbent om det, de oplever. En tidligere betjent, der stadig samarbejder med politiet, forklarer, at det er svært at gå imod ledelsens beslutninger. “Hvis man står frem og går for meget imod sin ledelse, og går for meget imod de retningslinjer, der bliver sat i en politikreds, så kan det i sidste ende være afgørende for, om man kan fortsætte i politiet eller ej,” siger han. Det er en kultur, der skaber frygt og gør det svært for betjente at udføre deres opgaver korrekt uden at risikere deres karriere.
Den praksis, som betjentene beskriver, er ikke bare et brud på etik, men også på lovgivningen. Ifølge Thomas Skou Roer, tidligere efterforsker og nu politiforsker, er betjente forpligtet til at efterforske sagerne grundigt og objektivt for at finde ud af, om nogen skal stilles til ansvar. “Man er forpligtet til at belyse sagerne og efterforske dem så objektivt som man nu kan,” siger Roer. Også politiforsker Adam Diderichsen påpeger, at denne praksis er i strid med lovgivningen, og han udtrykker bekymring over, at vask af sager kan være et systematisk problem i politiet. “Jeg hæfter mig ved, at I har hørt om sager, der er fra mange forskellige politikredse, og det er politifolk i mange forskellige funktioner, der fortæller de her ting,” siger han til DR.
Rigspolitiets afviser problemet
Mens Rigspolitiets ledelse afviser kendskab til begrebet “vask af sager”, indrømmer andre politifolk, at de er bekendte med metoden. Chefpolitiinspektør Peter Ekebjærg understreger, at det ville være “rigtig ærgerligt”, hvis vask af sager forekommer, men han afviser, at det er en del af politiets generelle arbejdsmetoder. “Jeg kender det faktisk kun fra det skriv, jeg har fået af jer. Så på den måde er det ikke et begreb, jeg kender fra politiet,” siger han. Imidlertid bekræfter vicepolitiinspektør Kim Løvkvist fra Midt- og Vestsjællands politi, at han har hørt om praksissen og understreger, at det er et problem, der skal håndteres: “Det kan være, at man ikke tager en anmeldelse alvorligt, at man lader være med at registrere den eller nogen af den slags fiksfakserier.”
Korruption og manglende efterforskning
Selv om det primære fokus i denne artikel er afsløringerne om, hvordan politiet aktivt “vasker” sager, er der en stærk forbindelse til de tidligere afsløringer af politiets generelle ineffektivitet og korruption. Som beskrevet i tidligere artikler, har politiets ledelse ofte været kritiseret for sin selvjustits og den manglende vilje til at holde medarbejdere ansvarlige for alvorlige fejl. Hvis politiet systematisk undlader at efterforske interne sager korrekt, kan det kun tolkes som et tegn på et endnu større problem med politiets kultur og struktur. Hvis man er et af “ofrene” for politiets “vask” af sager, kan man nok godt regne med at lede længe efter retfærdig behandling. Den form for retfærdighed synes politiet at være mest gavnlig med indenfor egne rækker, imens vi andre må nøjes med peberspray og afslag på klager.
Justitsminister, Peter Hummelgaard, udtaler:
– Jeg vil bede rigspolitiet og rigsadvokaten vurdere, om der i en periode kan være behov for at etablere et yderligere tilsyn med henlæggelser af sager.
Man kan næsten forestille sig, hvordan dette yderligere tilsyn med henlæggelse af politiets sager, vil blive foretaget af politiet selv og naturligvis er indsatsen fra justitsministeren derfor en ringe trøst.
Hvis denne praksis er systematisk, kan det underminere borgernes tillid til politiet og true retssikkerheden. Hvis politifolk bliver instrueret i at negligere deres pligter, er det et klart tegn på, at der er behov for en grundlæggende reform af politiets ledelsesstrukturer og arbejdsmetoder.
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.