Danske frivillige i Waffen-SS: Del 3

HISTORIE: Nordfront bringer her den tredje og sidste artikel i en artikelserie om Danmarks østfrontsfrivillige under Anden Verdenskrig.

De frivilliges ideologi og Nationalsocialismen fra et dansk perspektiv

De nationalsocialistiske frivillige i Waffen-SS var naturligvis nationalsocialister, men da de var danskere og ikke tyskere, er der nogle punkter, hvor danskerne skiller sig ud fra tyskerne. Et af disse var, at oldnordisk mytologi og det gamle nordisk-germanske var meget fremtrædende for danskerne. For danskerne anså sig selv som et nordgermansk folkeslag. Germanerne var et skovfolk og skoven var deres hjem. Derigennem henviser de til, at hele Germanien engang var dækket af skov. På en side i en germansk budstikke er der et billede af Irminsul efterfulgt af overskriften ”Skoven”, hvorunder der er et uddrag fra Vølvens Spådom:

”En Ask der er Yggdrasil kaldt,
vældig, vædet med hvidligt Dynd,
– derfra falder Dug i Dale paa Jord –
den staar altid grøn over Urds Væld”

For de nationalsocialistiske SS’ere var også naturen i sig selv hellig. I et afsnit ved navn ”Den guddommelige Orden – Den uberørte Naturs Hellighed” følger der en oversat tale af Heinrich Himmler fra 1935. Det germanske folk var et stort folk med en højt udviklet tankegang og dets retsbegreber var fuldendte. Den gamle germanske ret forhindrede tilfældige enkeltpersoner at ødelægge noget af den gudskabte natur, som var helligt for alle mennesker. Det var forbudt i germanske nybyggerområder, indtil senere tider, at fælde en eg, medmindre landsbyens øvrige bønder gav samtykke dertil. Hvis man da besluttede sig for at fælde træet, skulle der plantes tre nye træer. Dette retsbillede fra vores forfædre var dikteret af deres hellige overbevisning om, at alt hvad der findes og gives af liv på jorden, var skabt og besjælet af gud. Også dyret faldt ind under denne hellige anskuelse af naturen, som kun arieren/germaneren var i stand til at drage under sin retsorden, mens det var retsløst i adskillige andre lande.

I samme germansk budstikke kan man læse om en anden af de nationalsocialistiske ideer blandt de germanske soldater, nemlig ideen om ”leverum”. Tanken var, at det germanske folkeslag skulle kolonisere Østeuropa og lave det om til en germansk hjemstavn. Under titlen ”Den vide mark” fremgår dette:

Klik for at forstørre.

”Vore Mænd i Waffen-SS, som nu ogsaa allerede har staaet mange Maaneder ved Fronten i Rusland, bliver under Indtryk af den uhyre Vidde og Uendelighed, der præger alle Landskabsformerne i Østomraaderne, opfyldt af Forventningerne og Forhaabninger, men desuden ogsaa af mange alvorlige Spørgsmål. Denne værdifulde Jorbund, som nu kæmpes fri, skal i Fremtiden ikke mere blot forblive et afsides Tilflugtsted for germansk Menneskeoverskud, der var opspaltet i større eller mindre Grupper, kunde vel forme Gaard og Omegn, men det kunde ikke give Præget paa den videre Omverden. Landet i Øst skal i Fremtiden ikke alene levere Raastoffer og Næringsmidler til det overbefolkede Europa, men store Landstrækninger skal og vil ogsaa engang blive Hjemstavnsgrund for Germaneren. Han maa skabe en Omverden, som gennemtrænger hans Sind med nøjagtig den samme sjælelige Kraft, som den gamle Hjemstavn har gjort. Dette nye land vil for al Fremtid være vore Folks Moderlande jævnbyrdig i indre Kraft, ja ifølge Udvælgelsen af de familier, der faar Adgang dertil, endda overlegen. Men til Hjemstavnen hører ogsaa det Landskab, man er fortrolig med. Netop det dukker op for det Menneskes indre Øje, hvem Hjemveen griber i det Fjerne under fremmede Himmelstrøg. Mennesket har Rod i sin Hjemstavn som et Træ, der staar foran ens fædrene Hus, skønt dette for det meste ikke er en bevidst. Men i et Landskab, som træder Germaneren fremmed i Møde, er han aldrig blevet saa bosiddende, at han vilde have trædset ethver Skæbneslag og enhver Anfægtelse – heller ikke ved Besiddelse af de største Grundarealer. Det ved vi fra de skuffede Farmere af germansk Blod i USA, i Kanada og Australien, hvor Hvedesteppernes triste Ensformighed ogsaa maatte gøre Sindet trist. I Østprovinsernes udstrakte Omraader venter i Dag allerede store politiske, sociale og kulturelle Spørgsmaal paa deres Løsning. Alt afhlnger imidlertid af Paabegyndelsen af den Grundfordring, nemlig Skabelsen af et artspassende Landskab, som er sundt for germanske Beboere – sundt for Legeme og Sjæl. Først dermed skabes de naturlige Forudsætninger for, at Østprovinsernes store Rum ogsaa engang skal blive en større Hjemstavn for Germanere.”

Fra Nationalsocialistisk Ungdoms Stormfanen kunne man læse:

”Og der er smil i de skæggede ansigter, naar de rækker haanden til en falden Viking, der møder dem dernede fra. Khakiklædt, med staalhjælm og Haandgranater kommer han, men ogsaa i hans ubarberede Ansigt lyser Vikingesmilet og de gamle vil nikkende genkende ham som et af deres sande Børn. Tusind lange Aar ligger der mellem dem, men Blodets Kæde er fortsat, og over Tidens Svælg rækker de hinanden Haanden: Vikingen fra 942 og Vikingen fra 1942.”

Danske Waffen-SS frivillige fokuserede altså meget på det nordiske og germanske. Og ikke bare mytologisk, de følte, at de havde et direkte bånd til det. De var deres tids vikinger.

Også arvelighedslære eller det mere formelle, socialdarwinisme, var et centralt begreb for de danske nationalsocialister. Ifølge ”Arv, Race og Kaar” gik arvesyge individer til grunde i naturen, fordi de ikke kunne klare sig selv. Dette var en naturlig og nødvendig funktion, der var med til at sikre de forskellige arter imod degeneration.

Dog holdte man i menneskernes kultursamfund kunstigt liv i arveligt syge. Forskellige tabeller i pjecen skulle illustrere, hvorledes de arveligt syge formerede sig langt hurtigere end de arveligt sunde. F.eks. at ”svært degenererede familier” i gennemsnit fik 5,8 børn pr. familie, ”Forbryderfamilier” 4,9 børn pr. familie, ”lettere aandsvage” 3,5 børn pr. familie, ”aandeligt fremragende familier” 1,9 børn pr. familie og ”betydelige lærde og kunstnere” 1,4 børn pr. familie.

Dette ville på sigt medføre en samfundsmæssig degeneration og derudover var det også dyrt at tage sig af de arveligt belastede familier. Løsningen på dette var negativ eugenik, hvilket skulle forhindre arveligt syge i at formere sig og positiv eugenik, som skulle fremme formeringen af individer som var særligt værdifulde.

Motiverne for at melde sig til Waffen-SS

Der var mange motiver for at melde sig til Waffen-SS. Ifølge litteraten Søren Schou, kom mange frivillige fra urofyldte hjem med en hård opvækst, hvilket fik dem til at udvikle, hvad han kalder ”en autoritær karaktertype”. Ifølge Schou måtte deres socialisering have bestået mere af fysisk disciplinering frem for kærlighedspræget samvær med familien. Derfor søgte mange Waffen-SS frivillige stærke autoritetsfigurer i en organisation, der kunne give dem disciplin, faste rammer, stabile sociale relationer og identitet.

Dette betyder ikke, at der ikke for de fleste frivillige var åbenlyse og, for det meste, politiske motiver for at melde sig til Waffen-SS. For mange frivillige var det også det sociale, der tiltræk dem til Waffen-SS, og venners handlinger og meninger kunne have stor betydning på ens valg. F.eks. hvis ens venner meldte sig til Våben-SS, kunne det være man selv fik lyst til at gøre det samme. Der var også mange frivillige, der meldte sig af eventyrlyst. Da Frikorps Danmark blev oprettet og tiden efter, fik Østfrontskrigen og Waffen-SS meget omtale i pressen. Tyske ugerevyer bragte hele tiden meldinger om store sejre fra tysk side og Waffen-SS’s ry som elitestyrke appellerede til mange.

Dansk Waffen-SS hverveplakat. Klik for at forstørre.

At forlade lille Danmark præget af arbejdsløshed til fordel for en tilværelse i verdens stærkeste hær var tiltalende. Eventyrlyst som motiv døde langsomt hen, efterhånden som krigen skred fremad. Krigslykken vendte, den tyske hærs billede som værende uovervindelig smuldrede og stemningen blandt befolkningen blev mere og mere anspændt overfor de frivillige, så dette valg ville efterhånden få store konsekvenser rent socialt. Derfor kom hovedparten af de frivillige fra dem, der tog krigen voldsomt alvorligt og sympatiserede med det nationalsocialistiske Tyskland. Denne gruppe var de danske nationalsocialister, der tog et klart, politisk valg i at slutte sig til Waffen-SS.

DNSAP-plakat fra 1938. Klik for at forstørre.

Ud fra domsudskrifter fra retsopgøret, var halvdelen af de tidligere østfrontsfrivillige medlemmer af DNSAP. Ligeledes ud fra en sociologisk undersøgelse efter krigen fremgår det, at ud af 654 tidligere frivillige var 43,9% medlemmer af et nationalsocialistisk parti. Her skal man huske på, at dette udvalg er relativt lille og tallet nok er højere, men folk har ikke ønsket at tale om deres evt. partimedlemskab. Udover direkte medlemmer af nationalsocialistiske partier, skal man medregne de mange sympatisører. DNSAP fik i 1939 seks gange så mange stemmer, som det havde medlemmer og i 1943 var det dobbelt så mange. Man antager, at en betydelig del af disse også meldte sig til tysk krigstjeneste. Alt i alt vurderer man, at 75% af de danske østfrontsfrivillige var nationalsocialister, hvis motiver var hårdt præget af politik og ideologi.

 

Kilder:
Der Reichsführer: Germansk Budstikke 2. Årgang, Hefte 5 (1942)
Tidsskrift fra NSU, Nationalsocialistisk Ungdom
Kirkebæk, Mikkel: Beredt for Danmark (Høst og Søn forlag, 2004)
Christensen, Claus Bundgård og Poulsen, Niels Bo og Smith, Peter Scharff: Under Hagekors og Dannebrog (Aschehoug forlag, 1999)

 


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Børge Hansen says:

    Peak æsthetics. Må italiensk og germansk futurisme genopstå. Længe leve Marinetti.

  • Rigtig gode artikler fik masser af ny viden.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.