Danske landmænd spreder PFAS på markerne når de gøder

MILJØFORURENING: Spildevandsslam indeholder PFAS-kemikalier, men spredes alligevel i stor stil på landbrugets marker.

Med stor hast er de danske agroproducenter på vej ind i centrum af den perfekte storm, efter at amerikanske forskere har påvist »skrigende højt« indhold af PFAS-kemikalier i syv ud af 10 meget anvendte sprøjtegifte, herunder i midler der tidligere har været produceret i Danmark, oplyses i natur- og miljøforfatteren Keld Hansens artikel. Disse såkaldte »evighedskemikalier«, der stort set ikke nedbrydes i miljøet, er mistænkt for blandt andet at være kræftfremkaldende.

Danske landmænd hører til de mest effektive i verden, men deres førerposition er baseret på en omfattende brug af kemiske sprøjtegifte. Nye forskningsresultater fra USA sandsynliggør, at sammen med de dræbende sprøjtegifte, der gør det af med insekter, ukrudt og svampe, spreder den danske agroproducent også de for mennesker giftige PFAS-kemikalier. I forvejen er det kendt viden, at de 82.000 tons spildevandsslam, der årligt (2020) udbringes på landbrugsjord, indeholder PFAS-kemikalier. Da det danske landskab er et af verdens hårdest dyrkede med 62 % af det nationale areal i omdrift, er der tale om en forureningskatastrofe af meget stort omfang.

Om de sprøjtegifte, der aktuelt anvendes herhjemme, er forurenet med PFAS, foreligger der ingen konkret viden om. Miljøstyrelsen ser sig ikke i stand til at af- eller bekræfte påstanden, men mener alligevel at have styr på tingene, og allerede tilbage i 2016 konstaterede styrelsen i en rapport, at der er PFAS i sprøjtegifte.

Illustrationsbillede. Foto: Tamina Miller. Public Domain CC.

Som den eneste virksomhed i Danmark producerer kemikaliefabrikken Cheminova i Lemvig Kommune sprøjtegifte, men direktør Jakob Kyllesbech ønsker ikke at oplyse, om man stadig tilsætter PFAS-kemikalier til fabrikkens produktion af sprøjtegifte. Tidligere har virksomheden anvendt PFAS i produktionen, og virksomhedens spildevand til Vesterhavet indeholder store mængder PFAS-kemikalier til trods for rensning i et biologisk renseanlæg på fabrikken.

Sikkert er det dog, at PFAS-kemikalier har været anvendt som hjælpestof i mange europæisk fremstillede sprøjtegifte, og formodentlig stadig bruges som hjælpestoffer. Det betyder, at hver gang en agroproducent kører ud med sprøjten, spreder vedkommende med stor sandsynlighed disse såkaldte »evighedskemikalier«, der både er reproduktionsgiftige og kræftfremkaldende. Betegnelsen skyldes, at de er meget svært nedbrydelige, og derfor ophobes og udgør en trussel mod folkesundheden i årtier frem.

Det er forskere ved Texas Universitet, der har undersøgt 10 meget populære sprøjtegifte og konstateret store indhold af PFAS i de syv. Ifølge den peer-reviewede undersøgelse, offentliggjort i Journal of Hazardous Materials Letters, afslørede testning PFOS på et niveau så højt som 19m dele pr. trillion (ppt) i en af sprøjtegiftene.

Det er uklart, hvilket formål PFAS i sprøjtegifte kan tjene, men hovedforfatteren til undersøgelsen mener ifølge avisen The Guardian, at de kunne bruges som et opløsningsmiddel for at hjælpe med at sprede pesticidet jævnt. Den amerikanske miljøstyrelse, EPA, fandt tidligere i år, at PFAS i plasttønder og beholdere, der bruges til at opbevare pesticider, kan udvaskes i produkterne.

Forskerne fra Texas University sagde imidlertid, at den type PFAS-forbindelser, de fandt, er forskellige fra dem, der udvaskes fra plastbeholdere, og niveauet af PFAS i Texas Tech-undersøgelsen er flere størrelsesordener højere, hvilket tyder på, at kemikalierne er fra en anden kilde.

Undersøgelsen blev offentliggjort på baggrund af, at øget forekomst af PFAS i pesticider har potentiale til udbredt mad- og vandforurening. Flere amerikanske undersøgelser har fastslået, at konsumafgrøder optager PFAS og kan overføres til mennesker. Den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) begyndte at overvåge PFAS i fødevarer i 2019 og har påvist dem i frugt og grøntsager, men har ikke sat nogen grænser.

 

Miljøstyrelsen afviser

Forfatteren Keld Hansens redaktion har kontaktet Miljøstyrelsen for at få fastslået, om der også forekommer PFAS i de sprøjtegifte, der anvendes af danske landmænd og fik følgende svar 1. november 2022:

Miljøstyrelsen stiller krav til virksomhederne, der søger om godkendelse af et produkt, at de skal dokumentere, hvilke stoffer, der indgår i sprøjtemidlerne. Ud fra disse oplysninger foretager vi en samlet vurdering og godkender kun pesticidprodukter, hvor den konkrete anvendelse er vist at være sikker ift. sundhed og miljø, herunder grundvand. Vurderingen omfatter både aktivstoffer og nedbrydningsprodukter samt et tjek af, om der for de anviste hjælpestoffer er sundhedsmæssige effekter og klassificeringer bl.a. i ECHAs database. Der gælder ikke et generelt forbud mod alle PFAS i pesticider, så hvis anvendelsen af et pesticidprodukt vurderes at være sikker, kan et PFAS-stof, der er lovligt iht. reglerne under REACH eller POP-Forordningen, indgå i et godkendt sprøjtemiddel. I henhold til POP-Forordningen er det generelt i EU forbudt at fremstille, markedsføre og anvende PFOS og PFOA, eller kemiske produkter, der indeholder PFOS og PFOA (med enkelte tidsbegrænsede undtagelser). Dette gælder også stoffer, der kan nedbrydes til PFOS eller PFOA. Pesticider er omfattet af dette generelle forbud mod PFOS og PFOA.

Miljøstyrelsen gennemfører årligt en aktivstofkampagne, hvor ca. 30 pesticider analyseres for, om indholdet af aktivstoffer og hjælpestoffer svarer til godkendelsen. Miljøstyrelsen får også foretaget en screening på udvalgte pesticider, i forhold til urenheder og identifikation af uønskede stoffer. Ingen af de hidtidige screeninger har givet udslag, der har indikeret tilstedeværelse af fluorede, uønskede forbindelser. Så selv om der ikke er undersøgt specifikt for uønskede PFAS-stoffer, burde denne screening indikere et indhold af dem, hvis de var til stede.

Venlig hilsen

Maria Sommer Holtze, Kontorchef | Pesticider og Biocider

Sprøjtegiftet Roundup indeholdende hormonforstyrrende stoffer ukendt af Miljøstyrelsen. Foto: Tim Reckmann CC-BY-NC 2.0.

Miljøstyrelsens manglende screening for PFAS-stoffer i de godkendte sprøjtegifte peger på problemerne med udelukkende at fokusere på de deklarerede gifte i midlerne. Et fransk forskerhold har allerede i 2016 påvist dette problem. De satte sig for at undersøge den hormonforstyrrende effekt ved sprøjtegiften glyphosat, men samtidig tog de fat i de hjælpemidler, som en dunk med sprøjtemidler også indeholder. Og disse stoffer var ifølge forskerne langt værre end selve giftstoffet.

Efter 24 timers test af fem hjælpestoffer og seks hele blandinger af sprøjtemidler kunne forskerholdet konkludere, at de så problemer allerede ved koncentrationer fra 800 gange lavere end de blandinger, landmændene sprøjter markerne med, mens glyphosat alene »kun« udløste en effekt ved en tredjedel dosis af den tilladte fortynding i landbruget.

Læs den videnskabelige artikel her.

Læs også:
Myndigheder har i årevis vidst, at det regner med PFAS i Danmark – uden at handle


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.