Den danske skandinavist Carl Ploug opfordrer til nordisk enighed

HISTORIE: Den 3. juni 1843 holdt danske Carl Ploug en tale i Kalmar, hvor han opfordrede til nordisk enighed. Carl Ploug (29. oktober 1813 – 27. oktober 1894) var digter, politiker og redaktør på avisen Fædrelandet. Hans sang «Vaj højt, vaj stolt og frit vort flag» blev meget populær under Anden Verdenskrig. Han var en drivkraft bag skandinavismen, en bevægelse som ville forene de nordiske lande i én stat eller et statsforbund.

Slår man ordet «skandinavisme» op i et støvet gammelt leksikon fra tiden før internet, kan man læse, at det var svenskerne som var lidt tilbageholdende i dette spørgsmål. Der står, at «forståelsen i Sverige var mindre». I vore dage er situationen dog anderledes, og Sverige er en stor drivende kraft for nordisk enighed. Andre leksikon nævner, at der var storpolitiske interesser i syd og i øst som altid forsøgte at så splid, for at sikre at Norden aldrig blev forenet under ét styre.

Man kan utvivlsomt hente en del inspiration hos svundne tiders skandinavister. Men gennem anvendelsen af ordet skandinavisme kan man give indtrykket af, at Modstandsbevægelsen udelukker andre nordiske lande som Finland og Island, hvilket ikke er bevægelsens hensigt.

Vi bør dog mindes og højt agte de skandinaviske idealister fra svundne tider. De var den virkelige opposition mod det politiske modsætningsforhold, som alt for længe har forurenet et gammelt og nært slægtskab mellem de nordiske lande.

I 1829 var den danske skjald Adam Oehlenschläger inviteret som hædersgæst i Lunds domkirke.  Den svenske skjald Esaias Tegnér placerede en laurbærkrans på Oehlenschlägers hoved og udnævnte ham til Nordens digterkonge, og samtidigt, med henvisning til Nordens enighed, udbrød Tegnér:

Splittelsen er forbi!

Og det er netop hvad den er! Længe nok har de nordiske bevægelser kæmpet fra hvert sit hold, for hvert sit område, vel vidende om, at det aldrig kan lykkes – at på egenhånd tage magten og holde den i ét nordisk land alene.

Mindesten for Carl Ploug i Kolding.

Her kan en af de store skandinavister inspirere. I sin tale i Kalmar den 3. juni 1843 sagde Carl Ploug:

Så vil vi ikke kunne hævde vores fælles nationalitet mod fremmedes indtrængen. Så vil vi engang blive et bytte for fremmede erobrere. Det er fornemmelig denne frygt for den nordiske nationalitets undergang, som er levende hos os danske og ansporer os til at slutte os til Eder hellere i dag end i morgen… Dog også i måtte være blinde for Eders stilling, dersom i ikke så, at den samme fare, som truer os danske, den truer også Eder selv.

Truslen mod den nordiske race og kultur er i dag den samme i alle de nordiske lande, og derfor slutter vi os sammen.

Hellere i dag end i morgen!


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Thomas Ploug says:

    Lidt fedt at man har det samme efternavn som denne oplyste mand! 🙂

  • Scandinavianheritage says:

    God artikel, helt enig sammenholdet i Skandinavien og Europa er meget vigtigt vis vi skal rede vores folk kun gennem fælles Folkelig revolution i Norden kan vi knuse det nuværende etableret politiske system.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.