Der er ingen mangel på organisationer

KOMMENTAR: Tilstedeværelsen af ​​udbryderfalankser og nye organisationsformationer inden for den nationalistiske bevægelse har som regel altid været et destruktivt fænomen. Det har tjent de kræfter, der vil skade os ved at sabotere den organiserede modstand med forskellige klassiske metoder. De nye formationer er ofte igangsat af efterretningstjenesten.

Tyrrunefanen. Foto: Den Nordiske Modstandsbevægelse.

Når en ny organisation eller et nyt parti dannes, kan der i den indledende fase være en stor tilgang af rekrutter, som synes, det er spændende, når der »sker noget nyt«. Nye formationer er også ofte med til at tiltrække personer, der til deres eget formål søger lederstillinger og søger socialt gruppetilhørsforhold. Store visioner om kommende succeser, drømme om gode resultater præger den tidlige entusiasme. Efter et stykke tid vil følelserne stabilisere sig, når virkeligheden med at opnå den mindste ting betyder disciplin og hårdt arbejde, hvilket ikke altid er direkte »sjovt«. Det kræver også troskab og konsistens, begreber som det moderne menneske har svært ved at forstå.

 

National kamp er ikke en individuel hobby

Når det kommer til den enkelte, der tidligere har stået blandt det jublende publikum og luftet deres euforiske følelser, viser det sig, at mange ikke klarer sig bedre end til at være passive tilskuere og tænkere. Forholdet er sådan, at national organisering ikke kan ses som synonymt med hverken åndelig eller social selvrealisering. Strålende ideer, revolutionære teorier eller en dybere indsigt i tingenes tilstand betyder absolut ingenting, hvis det er begrænset til at være en individuel hobby. Da den nationale kamp er baseret på frivillighed, er der heller ingen mulighed for at pålægge folk at gøre, hvad de skal, selvom man til tider absolut ville.

 

Afliv anarkistiske tendenser

Ligesom moderne mennesker lider mange også af et sygeligt behov for bekræftelse, hvor prestige og magtbegær fuldstændig kan overtage idealismen, som er en uselvisk og opofrende egenskab. Som medlem af en organisation skal du være parat til at acceptere beslutninger og tolerere, at dine egne ideer eller bidrag måske ikke bliver værdsat, som du havde håbet. Din egen private frihed må måske vige for organisationen. Den rekrut, der forestiller sig, at han selv er så vigtig, at en organisation skal tilpasse sig ham, gør bedst i aldrig at få ideen om at være en del af en hierarkisk organisation. Vi skal rette os ind i rækkerne, og anarkistiske tendenser skal aflives!

 

Indre falanks

Når folk samles i en gruppe, tager de også det usunde med sig fra det omgivende samfund. Dette kan skyldes mangel på karakter i forskellige henseender eller værdier generelt. Heldigvis er den opofrende, uselviske patriot, med en vilje til konstant at forbedre sig, af bedre kvalitet end gennemsnitsmennesket. Hvis en organisation er mindre omhyggelig og tager imod alle, der viser ringe interesse, har det banet vejen for fremtidige interne konflikter. Intriger, dårlige venskaber og ondsindede rygter er det, der vil udvikle sig fra at tillade en ukontrolleret tilstrømning af medlemmer. Der vil blive dannet interne falankser, som med stadig mere desperate metoder vil forsøge at overtage organisationen. Nogle elementer vil udkrystallisere sig som rabiate fjender af organisationen og ledelsen, og de vil gøre, hvad de kan for at mobilisere utilfredshed, demoralisere og få medlemmer til at vende sig mod ledelsen eller blive inaktive.

 

Konkurrerende organisationer

Efter at de interne modsætninger er trådt i kraft, fødes endnu en organisation. Selve eksistensen af ​​den nye organisation er baseret på tidligere personlige modsætninger og manglende evne til at opretholde enhed. Selvom man lægger vægt på ideologiske forskelle, forestillinger om taktik, udseende med mere, er der en klar intention om at ville ødelægge den tidligere organisationsdannelse. Denne modvilje ligger som en skygge over organisationen og tager let energien fra det, der oprindeligt var tænkt som hovedsagen – at kæmpe for et ædelt mål.

 

Mennesker er mangelvare

Der mangler ikke organisationer, der grundlæggende har samme mål. Det er ikke nødvendigt at skabe endnu mere forvirring. Til gengæld mangler der initiativrige mennesker, der besidder de gode karaktertræk, med vægt på opofrelse og pligtfølelse. Mennesker som du ved, hvor du har, når situationen er værst, og når håbet føles fjernest. Målet med vores kamp er at befri Norden. Først når freden brydes, og de sociale spændinger i samfundet forløses, vil de store masser se virkeligheden for, hvad den er. Det kræves da, at en etableret styrke har forberedt et godt fundament, hvor folket vil se håb, og et alternativ, der er værd at stå bag.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //