En omstridt personlighed er gået bort

Danmark: Med jævne mellemrum har Søren Kam sagen optrådt i de danske medier. Lige fra 1945 til nu. Artikel efter artikel om at nu blev retssagen om drabet på redaktør Carl Henrik Clemmensen endelig taget op igen, for retfærdighedens skyld. Det var sensationsprægede journalister, enkelte historiestuderende og en del ældre modstandsfolk, der kørte en form for toårig cyklus i dette cirkus. Hvert andet år fremkom der nye oplysninger, som så viste sig at være en storm i et glas vand, hvorefter sagen igen faldt til jorden.
Med Kams eviggyldige betydning fremkom der uddybende portrætartikler og bøger, hvor han skiftevis fortrød og angrede. Og sågar bad om nåde.
I 1998 var han ifølge den danske avis Ekstra Bladet blevet et helt andet menneske: ”Når jeg ser tilbage på den tid, en tid, der ligger uendeligt langt tilbage, så er alt det, jeg oplevede dengang som en drøm, en tung drøm, der uden tvivl prægede hele mit liv. Efter krigens slutning og efter at have fået alt på afstand er jeg kommet til andre erkendelser og er blevet et helt andet menneske, end jeg var dengang.” (Erik Høgh-Sørensen, 1998-08-09, ”Sigtet for SS-mord: Jeg har fortrudt”, Ekstra Bladet)
Og i 2001 lyder det igen fra samme avis’ spalter: ”Hvorfor kan danskerne ikke tilgive mig? Hvorfor skal jeg jages og hades gennem et halvt århundrede? Hver eneste dag har været et mareridt. Det, jeg anklages for, ligger tungt på sjælen.” (Carl Johan Albrechtsen, 2001-08-11, „Jeg beder jo kun om nåde“, Ekstra Bladet)

Hvem var Søren Kam?

Søren Kam blev født den 2. november 1921 i København som søn af grosserer Rasmus Kam og Inger. Han voksede op i et velhaverkvarter i Gentofte nord for København. Hjemmet var nationalkonservativ og havde bøger af præsten Kaj Munk stående i bogreolen. Forældrene meldte sig ind i DNSAP 4. december 1940, hvilket Søren allerede havde gjort den 16. september 1938. Han var derfor aktiv i den nationalsocialistiske ungdomsorganisation NSU, hvor han kom i forbindelse med C.F. von Schalburg, der senere blev kommandør for Frikorps Danmark. Søren fulgte Schalburg ind i Division Wiking og Regiment Germania i 1940. Efter endt uddannelse deltog han i felttoget mod Rusland 22. juni 1941, dengang i Regiment Nordland. Han blev hårdt såret i september 1941 og modtog samtidig udnævnelse til Rottenführer (korporal) og Jernkors af 2. grad. Fra 14. juni 1942 – 5. december 1942 gennemgik han officersuddannelsen i Bad Tölz. Men på grund af sine krigsskader anbefaledes han at rejse til Danmark den 1. april 1943 for oprette et Germansk Korps, det der senere blev kendt under navnet Schalburgkorpset.
Den 10. marts 1943 udnævnes han til Untersturmführer (løjtnant) og kort tid efter åbnes skolen i Høvelte. Det er i denne periode drabet på Clemmesen foregår den 30. august 1943.

 

images

C. F. von Schalburg, dennes søn og Søren Kam.

 

Herefter vender han tilbage til aktiv fronttjeneste ved Division Wiking og deltager i en række vigtige slag på østfronten. Den 7. februar 1945 bliver han indstillet til Jernkorsets Ridderkors (en orden som kun 3 danskere modtog) og forfremmet til SS-Obersturmführer (premierløjtnant). Han fik ved den lejlighed fortræde for Adolf Hitler i førerhovedkvarteret. Her sagde SS-Obergruppenführer Gottlob Berger til Hitler: ”Søren Kam er dansk frivillig og har gjort krigen på østfronten med fra begyndelsen!“ Hitler smilede og gav ham et håndtryk.
Efter krigen smed Kam uniformen og arbejdede som landmand, bogbinder og repræsentant under navnet Peter Müller. Fra 1957 fik han arbejde ved to tyske bryggerier, Robert Leicht og Allgäuer Brauhaus, som sælger og avancerede til salgsdirektør. I 1985 blev han pensioneret. Og levede et tilbagetrukket liv.

Kams sag har været undersøgt flere gange siden 1968. Han blev tysk statsborger i 1956. Og stod en overgang nummer 8 på Simon Wiesenthalcentrets liste over efterlyste krigsforbrydere. Der blev ligeledes set meget skævt til ham fordi han gav sin opbakning til veteranforeningerne i Tyskland. Eksempelvis på Ulrichsberg. Hertil svarede Kam i 1992 i et indlæg til den danske veteranforenings blad: ”Siden 1947-48 er alle foreninger upolitiske. Medlemmerne kommer fra alle partier fra højre til venstre, som gamle soldater er de fleste nationalt indstillet. Grundlaget for sammenholdet er at man har været i ”skidtet” sammen og at det kammeratskab, som er opstået der holder hele livet! Jeg har nøjagtig den mening, at der for vort vedkommende ikke kan gives en ”nationalsocialistisk” veteranforening. Vi gamle soldater er sammen fordi vi var soldater og ikke på grund af vores politiske indstilling fra dengang!” (Orienteringsbrev nr. 6, 3. december 1992).

På den anden side havde han også ytret sig om mere moderne ting: ”Jeg afskyr og foragter de unge mennesker, der i dag kalder sig højre-radikale eller nazister og kaster sig ud i sindssyge slagsmål. Jeg er medlem af partiet CSU i Bayern – et anstændigt parti – og ingen har nogensinde taget mig i at ytre sympatier for den sag, jeg gik i krig for som 18-årig. Herregud, er man nazist, som 80-årig, fordi man var det som ung?” (Carl Johan Albrechtsen, 2001-08-11, „Jeg beder jo kun om nåde“, Ekstra Bladet)

Søren Kam var en meget sammensat personlighed. Han har været brugt og misbrugt af en tarvelig presse. At gøre ham til en helt, martyr eller forbillede ville være forkert. På godt og ondt. Han sov stille ind den 23. marts 2015, få dage efter sin elskede hustru. Ære være hans minde!

Kilde: Gurli & Erik Haaest: Søren Kam – Hitlers danske yndling, Bogans Forlag 2008.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • legionæren af 27 juni 1942 says:

    4 mand i waffen SS, 1 mand i Wehrmacht.
    Min brevveksling med Søren Kam og hans svar til mig,
    “De kan være stolt af deres familie”.
    Søren Kam kæmpede imod zionismen og for Nordens frihed.
    Ære være hans minde!


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.