Ensomhed og depression i Danmark

FOLKESUNDHED: Ensomheden og de fysiske følgesygdomme er stigende i Danmark. Asbjørn Nielsen perspektiverer her over dette problem i folkesundheden.

Flere end 210.000 danskere over 16 år føler sig ofte eller altid ensomme. Ensomme mennesker har større risiko for at udvikle Alzheimers, depression og hjerte-kar-sygdomme. Antallet af unge mellem 15 og 19 år, der får stillet diagnosen depression, er tredoblet mellem år 2000 og 2013. Men hvad forårsager ensomhed og depression, og hvad kan vi gøre ved det?

Først bør vi danne os et overblik over omfanget og tendenser for ensomhed i Danmark, hvorefter vi er i bedre stand til at kunne vurdere sammenhænge, og derefter komme med løsninger.

Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra 2013 angiver i alt 5,7%, at de ofte føler sig uønsket alene. Andelen, som svarer dette, er størst blandt de unge og de gamle, med henholdsvis 8,1% af de 16-24 årige og 9,2% af personer over 75 år, der ofte føler sig uønsket alene. Går vi lidt mere ned i tallene, finder vi ud af, at kvinder er overrepræsenteret i begge disse aldergrupper hhv. 9,2% og 10,4% der ofte føler sig uønsket alene.

Det vises også, at de adspurgtes samlivsstatus har betydning for at føle sig uønsket alene: Blandt gifte føler 2,5% sig ofte uønsket alene, mens det er mere end 10% af enlige. 15,2% af førtidspensionister og 17,8% af andre uden for arbejdsmarkedet føler sig ofte uønsket alene. Personer der ikke har en partner eller et arbejde er altså særligt udsatte for ensomhed.

Faktorer der øger risikoen for ensomhed blandt ældre

Helbred: Helbredet er den faktor, der øger risikoen for ensomhed mest. Risikoen for ensomhed er omkring fem gange højere, hvis man vurderer sit helbred som dårligt sammenlignet med godt selvvurderet helbred.

Enlig: Denne faktor kommer nok ikke som en overraskelse, men for enlige er risikoen for ensomhed ca. tre gange større end for ældre i parforhold. “Som ældre skyldes det at være enlig ofte, at ægtefællen dør. Sorgen over tabet gør det ofte svært at få hverdagen til at hænge sammen efterfølgende. Derudover oplever mange ældre, at dårligt helbred og dødsfald hos dem selv og i omgangskredsen også udmarver deres muligheder for at være sociale. På den måde svækkes det sociale netværk for mange ældre.”

Ensomhed blandt unge

Noget der overraskede mig, var at unge (16-24 år) er overrepræsenteret i denne statistik. 8,1% af unge føler sig ofte uønsket alene, hvor gennemsnittet over alle aldersgrupper er 5,7%. Men ifølge Ventilen, en frivillig social organisation, der har til formål at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge, er 10-12% af unge mellem 16 og 29 år ofte eller altid ensomme. De beskriver ensomhed som: “En følelse, der opstår, når et menneske ikke får opfyldt sit sociale behov. Det er dermed forskelligt fra person til person, hvornår ensomheden tager fat.” De skriver desuden “Denne følelse kan risikere at få alvorlige konsekvenser for den unge, da langvarig ensomhed kan føre til selvskade, angst, depression og selvmordstanker.”

Fælles for mange unge er, at ensomheden opstår ved skift i livet. Det kan eksempelvis være:

  • Hvis ens forældre bliver skilt
  • Hvis der er dødsfald i familien eller omgangskredsen
  • Hvis man flytter og skal starte på en ny skole.
  • For en del udløser det at flytte hjemmefra og starte på et studie i en fremmed by følelsen af ensomhed.

For ældre vil en forbedring i helbredet også formindske ensomhed. Bedre kost og mere motion vil altså hjælpe, men uanset hvor sundt man spiser, og hvor meget man bevæger sig, så kan man stadig blive syg og dårlig. Et styrket lokalsamfund og et dybere folkefællesskab vil kunne give de ældre, der pga. sygdom eller dårligt helbred, ikke kan møde op til badminton eller andre fællesskaber andre muligheder. Vi ser noget lignende dette i dag med forskellige besøgsordninger, men disse kan udvides og forbedres, hvis blot flere frivillige melder sig til.

Enlighed er også en stor årsag til ensomhed blandt ældre. Ligesom før, så vil et styrket lokalsamfund og et dybere folkefællesskab kunne gøre vidundere her. Et brud med vores kulturmarxistiske kultur og genskabningen af det harmoniske og naturlige forhold mellem mænd og kvinder, vil kunne få antallet af skilsmisser til at falde betydeligt, og dermed også antallet af enlige ældre. 

For unge vil en ændring i forholdet mellem mænd og kvinder også hjælpe. Mange unge bliver ensomme pga. at deres forældre bliver skilt. Det er en stor omvæltning af deres hverdag, som kan være efterfulgt af forældre der ikke engang vil se hinanden. Forbedringer i dette vil uden tvivl for positivt for børn og unge. Derudover vil et styrket lokalsamfund og folkefællesskab også hjælpe unge. Mere aktivitet i lokalsamfundet, alt fra fodbold til vandreture i naturen, giver unge muligheden for at skabe dybe og betydningsfulde venskaber. Dette kunne gøres som en del af et større fællesskab for børn og unge, der skal få dem til at dyrke sport og få respekt for naturen og fællesskab, dette kunne være en form for moderniseret Hitler Jugend. Alt i alt, så skal vi væk fra en kultur der fokuserer på individet, og hen mod en kultur, der fokuserer på fællesskabet.

Omfanget af depression i Danmark

Som om ensomhed i sig selv ikke er slemt nok, så kan det også føre til en depression.

Ifølge Danske Patienter er antallet af unge mellem 15 og 19 år, der får stillet diagnosen depression, tredoblet siden år 2000. Antallet af kvinder i alderen 15-19 år, som blev udskrevet med en depressionsdiagnose fra en psykiatrisk klinik er steget fra 1,6 pr. 1000 i år 2000 til 4,6 pr. 1000 i år 2013. Den tilsvarende stigning i samme periode blandt mænd var fra 0,6 til 1,7 per 1000.

Rigshospitalet skriver også, at andelen af kvinder i alderen 15-19 år, som i et givet år påbegyndte brug af antidepressiv medicin steg tilsvarende fra 0,8 % i år 2000 til 2,5% i 2010, for derefter at falde til 1,6% i år 2013. Blandt mænd i samme alder var tallene 0,3% i år 2000, 1,1% i 2010 og 0,7% i 2013.

Kilde: rigshospitalet.dk (https://www.rigshospitalet.dk/presse-og-nyt/nyheder/nyheder/Sider/2017/april/stigning-i-depressioner-blandt-unge-kvinder.aspx)

I studiet af PhD studerende Charlotte Wessel Skovlund beskriver hun nogle faktorer, der kan tænkes at influere til den større stigning i brug af antidepressiv medicin og forekomst af depressions diagnoser blandt unge kvinder i forhold til unge mænd. Her beskriver hun kvinders tidligere start på puberteten, og de store hormonelle ændringer. Kvinders cykliske ændringer i deres hormoner, der kan påvirke kvinders humør mere end mænds. Sociale og psykologiske forhold, hvor flere unge kvinder stiller store krav om perfektion til dem selv, deres udseende og deres præstationer. Og til sidst brug af hormonelle præventionsmidler, f.eks. p-piller.

Ifølge Johann Hari, journalist og forfatter af bogen “Lost Connections: Uncovering the Real Causes of Depression – and the Unexpected Solutions“, er vesten det mest ensomme samfund i historien. Han påpeger, at vi kun er her af én årsag, vores forfædre var virkelig gode til gå sammen i grupper og samarbejde.

Fra Johann Hari lyder det:

Dette var vores superkraft. Ligesom bier udviklede sig til at leve i en bikube, udviklede mennesker sig til at leve i en stamme. Og vi er de første mennesker, nogensinde, til at afvikle vores stammer. Men det behøver ikke være sådan.

Hvad kan vi gøre?

Professor Tim Kassers studier viser, at jo mere man tror, at man kan købe og vise sig ud af tristhed og ind i et godt liv, jo højere er risikoen for at få en depression. I vores samfund er vi blevet fuldstændig drevet af denne materialisme. Johann Hari beskriver det som, “Lige som junkfood ikke dækker dine næringsbehov, så dækker junkværdier ikke dine psykologiske behov, og de tager vejen til et godt liv fra dig.”

I sin TED talk forsætter Johann Hari:

Der er meget virkelige biologiske faktorer, der bidrager til depression, men hvis vi lader biologien blive hele billedet, som jeg gjorde i lang tid, og som jeg vil argumentere vores kultur stadig gør, hvad vi implicit siger til folk er; Din smerte betyder ikke noget, det er bare noget der er defekt, en fejl i et computerprogram.” Men jeg kunne først ændre mit liv, da jeg opdagede, at depression ikke bare er noget der er defekt. Det er et signal. Din depression er et signal. Det fortæller dig noget.

Vi føler os sådan af årsager, og det kan være utroligt svært at forstå under depressionen, det forstår jeg rigtigt godt pga. min egen erfaring. Men med den rigtige hjælp kan vi forstå disse problemer, og vi kan løse disse problemer sammen. Men for at gøre det, er det aller første skridt, at vi skal stoppe med at angribe disse signaler, ved at sige de er et tegn på svaghed, vandvid eller udelukkende af biologiske årsager, med nogle meget få undtagelser. Vi bliver nød til at lytte til disse signaler, for de fortæller os noget vi virkeligt er nød til at høre. Kun ved at lytte til disse signaler, kan vi starte på at finde løsninger.

Så ofte, når folk føler sig nede, i denne kultur, siger vi “Du skal bare være dig selv”, men det gik op for mig, hvad vi burde sige til folk er “Lad vær med at være dig selv, vær os, vær vi, vær en del af gruppen.”. Vi har brug for at være en del af noget, som er større end os selv

Se det hele her, den kan anbefales.

Mange mennesker bliver ensomme og får endda måske en depression, fordi de mangler dybe, betydningsfulde forhold til mennesker de holder af. De mangler en stamme. Jeg ønsker ikke, at du går væk herfra tænkende “Vildt mange er ensomme, og flere og flere bliver deprimeret.” men derimod “Mit folk mangler dybe betydningsfulde forhold med andre mennesker. Jeg kan gøre en forskel. Jeg kan være der for venner, familie og andre der har brug for min hjælp. Jeg kan hjælpe med at genopbygge den stamme mit folk har brug for.” 

Hvis vi alle tager denne holdning til os, og fører den ud i livet, så vil vi være godt på vej mod det folkefællesskab, vi stræber efter. Vi mennesker er sociale dyr. Vi har alle brug et sted at høre hjemme. Lad os gøre Norden til det sted, hvor hele det nordiske folk kan føle sig hjemme, og dermed hjælpe alle disse mennesker. 

Læs også Folkefællesskab i praksis

Kilder:
DR: Fakta om ensomhed
Ventilen
Danske Patienter
Rigshospitalet


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • God artikel , samfundet hjælper de unge ved at gi dem antidepressiv medicin og stærke sovepiller, så når de er inde i en periode af ensomhed og depression skal de sove det væk, som om det hjælper … samfundet gider dem ikke og hjælper dem ikke. Nogle får en kontaktperson som har 9 andre som han / hun også skal tage sig af – de får kontanthjælp, og må stort set klare sig selv..

  • Kan dette komme i min diskussion jeg glemte at skrive at —- PSYKISK afdeling bliver for det meste brugt af kriminelle indvandre ,som spiller syge og tror de kan få ,hvad de jo også gør en mildere dom eller blive dømt til psykiatrisk behandling ,derved optager de pladsen for dem som er etniske og og som virkelig har brug for psy. behandling , men de bliver afvist pga, pladsmanglen , Først skal de ringe til lægen ,og vis lægen henviser dem skal de ringe til den psykiske akut modtagelse ,hvor efter de skal så i næsten de fleste tilfælde bliver afvist ,og må gå hjem og klare sig selv Dagens Danmark – –


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.