”Er du racist?”

Alt for ofte læser jeg i kommentarerne på de forskellige nationalistiske hjemmesider, at der anvendes et politisk korrekt sprogbrug. Det er ikke kun på de nationale hjemmesider, kommentarer fra dissidenter i næsten alle medier anvender magtelitens sprogbrug. Denne adfærd bekræfter magtelitens indoktrinering eller bedre; manipulation af folket.

Vi bliver oplært til at reagere på et bestemt måde, så snart vi hører et specielt ord. Denne oplæring består i at frembringe en bestemt reaktion, hver gang vi hører det specielle ord. De fleste af os reagerer med at forsvare os og benægte, når vi bliver kaldt racister, fremmedhadere og andre nysproglige ord.

Demokrati, kulturberigelse, tolerance og papirløse indvandrer er andre ord i sproget, som de fleste af os kender den virkelige betydning af. Det vil sige i deres oprindelige form.

Demokrati er ingen ideologi, som magteliten påstår. Du ved jo selv hvordan det lyder. Man er ikke demokrat, hvis man ikke mener det samme som dem. Er man for eksempel imod et såkaldt værdigrundlag, som er blevet defineret og bestemt af en politisk korrekt gruppe, bliver man hurtig kaldt idiot eller det der er værre med efterfølgende ubehag og skam til følge.

Kulturberigelse sker i vort land, ved at man interesserer sig for og lærer om vore svenske-, skandinaviske- og nordiske kultur, eller at tage til en fremmed kultur for på nært hold at studere det, som kan være interessant for andre.

Kulturberigelse, betyder egentligt multikultur og at alle skal samledes og at man skal blande kulturerne i vort land, hvilket i det lange løb ødelægger alle kulturer.

Tolerance betyder altruisme, generøsitet og eftergivenhed over for alle fremmede i vort land. Ved at være åh så ”tolerante” skal vi fornedre os selv, hade den hvide race og især den hvide mand.

Papirløse indvandrer er i virkeligheden indvandrere, som opholder sig i vort land illegalt og som dermed er kriminelle.

Det ”nye” sprog har som sagt forvrænget og erstattet mange udtryk og ord, så betydningen er blevet en helt anden. Derfor skal vi ikke anvende den nye betydning af ord og udtryk, som landsforræderne indenfor vor egen race, anvender og dermed gøder jorden for deres egen onde hadefulde dagsorden. Skal vi kunne forandre vor tid på jorden bør vi forandre os selv først. Foregå med et godt eksempel og fremfor alt spil ikke med i denne forrædersymfoni.

Jeg har selv følt mig lille og skamfuld inden jeg vågnede op. Jeg forsøgte altid at kravle udenom påstanden om direkte at blive kaldt racist. ”Nej, jeg er virkelig ikke racist, fordi…” Og så kom en lang udredning om hvad jeg ikke var. 1 – 0 til modstanderen!

Det er meget bedre at afvæbne modstanderen med en gang for alle at svare ”selvfølgelig, er jeg racist”. Modstanderens forsøg på at få dig til at føle skam og fornægte sig selv mislykkedes da totalt, nu ved han egentlig ikke hvordan han skal fortætte. Grib da chance og gå i offensiven og forklar antagonisten at han ikke selv begriber hvilke ord han anvender. Undervis i hvad ordet racist står for.

En racist er, en som nægter, at benægte der findes solklare beviser for at der er nedarvede forskelle i intelligens og attituder hos de forskellige racer. En racist er, en som foretrækker at leve sammen med andre hvide i stedet for at leve blandt ikke hvide. En racist er, en som har følelsen af identitet og samhørighed med sin egen slægt, sit eget folk, sin egen race og som er interesseret i sin races historie, dets helte, kultur og traditioner. En racist er, en som syntes at mennesker fra sin egen race er pænere end folk fra andre racer og som instinktivt afskyr tanken om at gifte sig med en fra en anden race eller væmmes ved synet af en hvid person involveret i intimt samvær med en ikke hvid. En racist er, en som frastødes af multikultur og den racemæssige kloak som vort land er i færd med at udvikle sig til.

De politisk korrekte er ikke racister, de er racehadere, specielt mod deres egen race. Alle dem som kalder sig anti-”alt muligt” er RACEHADERE, de hader alt som har at gøre med den hvide racen. Nu kommer vi til en anden af magtelitens manipulationer af folket. Alle skal vide, det er egentligt magthaverne og deres lakajer, oppositionen og nationalister i særdeleshed, der er fulde af had, de hader alt og spreder hadpropaganda hvor end de kommer og går.

Disse frafaldne skal man bekæmpe inden deres had forgifter andre mennesker. Her kommer vi ind på styrken i ordet had. Medierne og magteliten er, ifølge dem selv, fylde af kærlighed og omsorg for alle. Dvs. lige med undtagelse af oppositionen, som de både kan og skal hade. Magteliten har egentlig ingen eksistensberettigelse eftersom de er så hadefulde mod alle og lever et hadefuldt liv. De anvender ordet had til at beskrive oppositionen, nationalister og andre dissidenter.

Men bemærk at det er helt i orden at hade disse anderledes tænkende, det er faktisk helt godt at hade. Magteliten leder sit enorme had mod os, de anderledes tænkende, og gennem at manipulere tankerne hos folket, får den oppositionen og nationalister til at fremstå som onde og fulde af had.

Det peger på at magteliten er kronisk bange for en hvilken som helst opposition mod sig selv.

Jag har endnu ikke mødt nogen rigtig nationalist, en velformuleret, som er fuld af had og lever af at hade alt og alle. Man møder sjældent mennesker, som er mere bekymret for sine egne og elsker sin familie, by, kultur, traditioner, folk og andet som man identificerer sig med, som netop nationalister. Vi nationale er fulde af kærlighed til natur, dyr og et liv i samklang med naturens sunde fornuft. De som vil ødelægge alt dette, denne harmoni og naturlige balance mellem arter og racer, er det modsatte.

Dem som er i gang med at ødelægge min kultur, formørke min historie og tilintetgøre min identitet, ja dem hader jeg af hele mit hjerte. Disse livsfornægtere kan komme fra hvilken som helst race, de har lyst til, men det betyder ikke at jeg er racehader af den grund.

Under alle de år jeg har arbejdet i udlandet (mere end 25 år) har jeg oplevet mange forskellige kulturer, levet blandt andre folk i andre kulturer, i andre lander, i andre verdensdele og det har lært mig en del om deres livssyn og levevis. Alt dette har givet mig et perspektiv på mit eget liv. Havde jeg været racehader havde jeg aldrig bosat mig i disse lande (men det var også hårdt i gang imellem) og ville straks have rejst derfra. Mange udlændinge i andre lande isolerer sig og omgås kun med sine egne, men det ser jeg ikke som nogen fejl. Det betyder tryghed for dem, præcis som det føles trygt for alle, som ikke vil integreres i vort nordiske ”multikulturelle” samfund. Den bedste måde at lære om andre kulturer på, er tale med lokalbefolkningen i de respektive lande man opholder sig i, føle dem på pulsen, for at kunne forstå hvordan de tænker. Det var næsten altid de lokale der ville høre om mit land, mit folk og om skik og brug. Det er ved den lejlighed jeg følte den der specielle nationale følelse, en stolthed over at tilhører et specielt folk og nation. Samme nationale stolthed som de indfødte i alle lande føler for deres nation, folk, skik og brug. Det er sådan det er at være nationalist! Så jeg siger, ”jovist, jeg er stolt racist!”

Af: Christian Hamilton


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.