Europæiske lande opfordrer Israel til at droppe bosætterprojekt

ISRAEL: Flere europæiske lande opfordrer Israel til at droppe planerne om at bygge nye boliger på den besatte Vestbred.

Dagen efter USA kritiserede Israel for at ville bygge flere end 3.000 nye boliger på den besatte Vestbred, har Danmark sammen med Frankrig, Tyskland, Belgien, Spanien, Finland, Irland, Italien, Norge, Holland, Polen og Sverige udsendt en fælles erklæring, hvor landene opfordrer Israel til at droppe projektet.

– Vi gentager vores stærke modstand mod politikken med udvidelser af bosættelser hen over de besatte palæstinensiske områder, hvilket er i strid med folkeretten og internationale love. Det undergraver bestræbelser på at finde frem til en tostatsløsning, lyder det blandt andet i erklæringen, som landenes udenrigsministerier har udsendt i fællesskab.

Byggeplanerne er blevet fordømt af palæstinensere, Israels naboland Jordan og grupper af aktivister.

Kilde:
DR


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //