Europas formørkning beskrives i ny populariseret doktorafhandling

LITTERATUR: Clare Ellis med en doktorgrad i filosofi har skrevet en afhandling om det demografiske angreb fra den tredje verden som formørker Europa. Det første bind af tre er publiceret. Erik Forsell har læst det.

Clare Ellis beskriver i afhandlingen hvordan mørket falder over Europa.

Clare Ellis er en akademiker fra England, der flyttede til Canada og begyndte at skrive samfundsanalytiske artikler. Hun har blandt andet skrevet artikler for Council of European Canadians og publikationen The Occidental Quarterly.

Ellis besluttede sig for at analysere de historiske og ideologiske rødder ved dannelsen af ​​Den Europæiske Union dybere. Fokus er på de konsekvenser dette overstatslige projekt har for Europas egentlige befolkning, som er i farezonen for at blive et demografisk og politisk mindretal i deres egne lande.

Resultatet blev en doktorafhandling om emnet, efter et forskningsarbejde mødt med meget fjendtlighed fra det politisk korrekte miljø på universitetet i New Brunswick i Canada, hvor hun i december 2017 forsvarede sin afhandling og trods akademisk modstand blev tildelt sin doktorgrad.

Nu er Ellis afhandling The Blackening of Europe publiceret i tre bind, ét bind ad gangen. Den første del har undertitlen Ideologies and International Developments. Det henvender sig til tidlige teoretikere og politiske influencers, som frimureren greve Richard von Coudenhove-Kalergi, Fabian Society i England og Frankfurter-skolen i Tyskland og USA.

Det handler om spændinger mellem Europa og Mellemøsten, og ambitionen om at skabe en “smeltedigel” i Europa, hvilket viste sig at blive et mislykket projekt i USA; et Eurafrika, som vi i Norden senere er blevet præsenteret for af den tidligere svenske statsminister, Fredrik Reinfeldt, som udtalte, at fremtiden kommer fra Afrika.

Kalergi mente, at Europa skulle styres af det folk, der “stod aristokratisk og spirituelt højest”. Dette folk var jøderne, anså Kalergi.

Det berygtede interview, som jødinden Barbara Lerner Spectre gav i Sverige til israelsk tv i 2010, hvor hun sagde, at uden en massiv multikulturalisme vil Europa ikke overleve, og at jøderne har den førende rolle i dette, er præcis, hvad Kalergi havde skrevet næsten 90 år tidligere, og nu realiseret:

Jøderne skulle lede et klasse- og racebefriet Europa

Historiske influencere som nævnes er filosofferne Immanuel Kant og Jeremy Bentham. Ligeledes forskellige kosmopoliter såsom sociologen Jürgen Habermas og filosoffen Martha Nussbaum, via neokonservative fortalere for en raceløs, klasseløs og fuldt udskiftelig befolkning. Begge behandles som autoriteter inden for sociologiens og filosofiens områder på universiteter over hele den vestlige verden og i Israel.

Habermas, der hører til Frankfurter-skolens anden vej, er blandt andet kendt for at kæmpe mod etnonationalisme. Den form for patriotisme skal erstattes af en “konstitutionel patriotisme”, der simpelthen kan oversættes til kærlighed for et kommunistisk overstatsorgan, der hersker over en raceblandet ikke-etnisk befolkning.

Nussbaum – der konverterede til jødedommen for lidt over ti år siden – ønsker også, at der skal være et “verdensborgerskab”, men uden en verdensregering, samtidig med at hun anser, at internationale interventioner skal være i stand til at slå til mod enkelte nationer for at forhindre folkemord.

Denne migrerende og udskiftelige befolkning bør ikke have nogen identitet, der kan måles mod andres identitet. Alle borgere i samfundsopbygningen skal anvendes i overstatens tjeneste for den i henhold til princippet om alles lige (lave) værd.

At forene Europa og skabe en utopi af kontinentet betød for Kalergi, at lederskabet over Europa skulle håndteres af en kombination af henholdsvis kapitalistiske og socialistiske jøder.

Som en undersøgelse af EU er Ellis værk måske den første ordentlige analyse af EU set fra europæerens perspektiv, med vores rettigheder i fokus.

I bagsideteksten hedder det, at Ellis værk er uundværlige for alle, der ønsker at forstå grundene i EU’s funktion, dynamikken i den nuværende masseindvandring, multikulturelle og globalistiske politikker og deres farlige anti-europæiske retning.

Ellis begynder sit værk med en række slagkraftige citater fra kendte tænkere, der illustrerer magtelitens skabelse af en identitetsløs multikulturel verden. Et citat er taget fra Guillaume Faye:

Europas folk er i hemmelighed ofre for et folkemordsforsøg, demografisk og kulturel eliminering, ledet af deres egen etnomasochistiske og fremmedfjendtlige elite. Det er første gang i historien.

Selv er jeg den eneste korrekturlæser hidtil i Norden, der har taget den anerkendte Guillaume Fayes sidste og mest aggressive – for ikke at nævne rent hadefulde – bog Ethnic Apocalypse ved hornene: Med fyrigt temperament retter Faye sit had mod muslimer, afrikanere og arabere, mens han støttede jøder og kritiserede antisemitter – selvom det er meget let at se, at de, der styrer denne globalistiske politik, er jøder og ikke-jødiske zionister, som arbejder for jødiske interesser.

Ellis er langt fra så fyldig eller klodset som Faye, der også har en doktorgrad i filosofi og statsvidenskab. I stedet er hun nøgtern i sine analyser og har en videnskabelig gyldig måde at udvikle sin disposition. Hun er ikke undskyldende overfor jøder eller zionister. Men hun går heller ikke så hårdt til dem. Hård nok til at en prosemite skulle kunne beskylde hende for antisemitisme, men det siger naturligvis ikke meget.

Hendes litteraturliste er både interessant og omfattende, men hun overbelaster ikke sit arbejde med unødvendige referencer, hvilket ellers er en almindelig måde for akademikere at prøve at fremstå mere kyndige og autoritative end hvad mange af dem har dækning for.

En del interessante tråde efterlades uden at blive fulgt op. Ellis skriver, at den svenske statsvidenskabsmand, professor og rigsdagsmanden Rudolf Kjellén – der i høj grad påvirkede Adolf Hitler og hans ideologi og forståelse af geopolitik – selv blev inspireret af den raceblandede og kulturelt forvirrede Kalergi, uden at fortælle på hvilken måde Kalergis projekt til Europa inspirerede Kjellén.

Dette gælder især, da Kalergi så den største trussel fra etnonationalisme og frem for alt fra nationalsocialisme, hvilket står i skarp kontrast til Kjellén og de andre aktivister i den svenske såkaldte højrefløjsungdom.

Men det kan være en detalje, der muligvis ikke har almen interesse. En mere underlig omstændighed er, at alle de zionistiske konferencer, der er afholdt, og som i forskellig grad har behandlet Europas nutid og fremtid, ikke har fået plads i afhandlingen, indtil videre.

Til Ellis forsvar må jeg skrive, at jeg endnu ikke har læst de følgende to dele af hendes trilogi om formørkningen af ​​Europa. De er ikke blevet frigivet til udgiveren endnu. Måske har Ellis også valgt at ekskludere sådant materiale, da det ikke formelt er blevet afholdt inden for rammerne af dannelsen af Det Europæiske Fællesskab (EF) og EU. Selvom der blev holdt mange og af de samme mennesker.

Men hun holder den uundgåelige omtale af Fabian Society og Frankfurter-skolen relativt fri for referencer til jødisk magt og indflydelse, så der kræves en vis forforståelse om de personer som var ledende i disse bevægelser for at læse sandheden mellem linjerne, eller at man læser om dem andre steder.

Det samme gælder Kalergis financier Louis Nathaniel Rothschild og de tre brødrene Warburg. Men man behøver ikke at læse en afhandling mellem linjerne. Det skulle heller ikke være muligt.

Risiko for borgerkrig

Den kommende del af afhandlingen vil omhandle islamisering af Europa, både fredelig og militant; masseindvandring fra den tredje verden og de kriser, dette medfører. Denne del kan være af interesse for svenske læsere, da Sverige på grund af sin selvdestruktiv indvandringspolitik er et af de fem lande, hvis situation især diskuteres.

Den tredje og afsluttende del vil være en kritisk undersøgelse af neokonservative tænkere og relaterede politikker, såsom hvordan Israel og USA’s fælles udenrigspolitik er relateret til islamistisk terrorisme, amerikansk herredømme og global hegemoni.

Ifølge Ellis bidrager denne neokonservative udenrigspolitik til politisk marginalisering og demografisk fordrivelse af hvide i Europa, og skaber betingelserne for borgerkrig, som selv Guillaume Faye forudsagde er på vej.

Ellis styrke er at vise dette på en samfundsvidenskabelig måde snarere end bare at sprøjte galle over de racefremmede, som Faye gør. Alt i alt kan dette faktisk betyde, at bogforlaget har en vis begrundelse for at hævde, at indholdet af Ellis afhandling er vigtigt for at forstå Europas situation.

Med spænding undrer jeg mig over, hvordan hun i fremtidige bind vil beskæftige sig med det ledende folk, hvis “spirituelle aristokrati” i dag leder os mod den undergang, de i hvert fald siden 1897 har stræbet efter for vor del. Indtil videre skulle jeg ønske, at jeg havde fået lov til at sidde på forsvaret af Clare Ellis afhandling.

Ganske vist er sådanne begivenheder mest skuespil. Disputationsfesten efter forsvaret af afhandlingen allerede planlagt. Catering-personale på plads. Et hurtigt check for at se, hvem der er nemmest at smigre sig ind hos. Hvem man skal krybe for, så man kan klatre op i hierarkiet.

Men ud fra det, jeg har læst indtil videre, skulle jeg sandsynligvis være blevet en besværlig spørger for respondenten – omend samtidig sympatisk – måske mere end nogen af ​​de fjendtlige, men formodentlig forudsigelige værdibaserede hekse, der var til stede. Nogen ville sandsynligvis kaldet på vagterne.

Clare Ellis (2020): The Blackening of Europe – Ideologies and International Developments (Arktos) kan købes fra  Arktos.com och Logik.se.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //