Forskning: Tosprogede skolebørn lærer mindre når de fjernes fra lokalområdet

MULTIKULTUR: Tosprogede børn med danskproblemer lærer og trives ikke lige så godt, når de køres til andre skoler frem for at blive på deres lokale skole, viser en ny undersøgelse.

Hver dag bliver hundredvis af tosprogede børn kørt i busser fra især vestbyen til andre dele af Aarhus i bestræbelserne på at gøre dem bedre til dansk. Siden 2006 har Aarhus Kommune op til skolestart sprogtestet alle tosprogede børn. For at sikre at børnene har de bedste muligheder for at udvikle deres danske sprog, må der kun være 20 pct. elever med danskproblemer på hvert klassetrin, mens øvrige henvises til andre skoler.

Men de børn, der bliver kørt væk, klarer sig dårligere fagligt og mistrives i højere grad end, hvis de var blevet på deres lokale skole. Det fastslår et storstilet forskningsprojekt, som TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet har lavet for at evaluere effekten af Aarhus Kommunes særlige fordelingspolitik af tosprogede folkeskolebørn.

Det er første gang, at ordningen er blevet undersøgt, så de henviste elever kan sammenlignes med de elever med danskproblemer, som bliver på den lokale skole.

Forskningen, der bliver offentliggjort fredag og omfatter 954 tosprogede, viser, at de børn, der bliver fordelt på andre skoler, klarer sig dårligere end de 20 pct. på den lokale skole i bl.a. læsning i 8. klasse og matematik i 3. klasse. Desuden oplever de såkaldte busbørn også en større mistrivsel i form af ensomhed, hoved- og mavepine.

»Vores resultater viser, at de ekstra ressourcer til skolerne i områder med den svageste elevsammensætning er mere effektivt end flere dansksprogede kammerater,« siger projektleder Anna Piil Damm, professor i økonomi, Aarhus Universitet.

Hun kan dog ikke konkludere, at busordningen kan skrottes for at kanalisere de sparede millioner til transport over på skolerne med mange tosprogede børn, da det vil ændre elevsammensætningen på disse skoler markant og givetvis få danske forældre til at fravælge skolen.

Lignende toner lyder fra børne- og ungerådmand Thomas Medom (SF). Han mener, at resultaterne skal tages alvorligt og vil søsætte en række initiativer.

I forskningsprojektet indgår også et feltstudie, som viser, at integrationen halter på modtagerskolerne.

KILDE:
Jyllands-Posten