Helle Thorning Schmidt: Ytringsfriheden er ikke en absolut menneskeret
YTRINGSFRIHED: Danmarks tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt mener ikke at ytringsfriheden er på lige fod med de andre menneskerettigheder.
Dette har Helle Thorning Schmidt for nylig udtalt i en livevideo, som var sat op af tidsskriftet Politico.eu, at ytringsfriheden ikke er en absolut menneskeret.
Helle Thorning Schmidt mener derimod at ytringsfriheden skal balanceres med de andre menneskerettigheder.
“Free speech is not an absolute human right,” says Helle Thorning Schmidt, member of Facebook’s Oversight Board and former PM of Denmark. “It has to be balanced with other human rights.”
How does that translate to content moderation? It must strike a balance, find a middle. pic.twitter.com/E5reaQ2bnk
— POLITICOEurope (@POLITICOEurope) July 15, 2021
Denne udtalelse ville selvfølgelig være helt okay, hvis den kom fra den lokale landsbytosse. Men i dette tilfælde er Helle Thorning Schmidt også medlem af Facebooks oversight board, der foretager beslutninger om Facebooks censur af borgernes ytringer.
Grundloven sikrer en absolut ytringsfrihed med respekt for domstolene
Det som Helle Thorning Schmidt måske ikke helt har forstået, er at hvis ytringsfriheden ikke er absolut, med respekt for domstolene, så er der ikke noget fundament for de andre menneskerettigheder.
Når først ytringsfriheden bliver eroderet og censureret, er der nemlig ikke nogen hindring for at magthaverne kan gøre præcis hvad de har lyst til.
Vi har således ikke religionsfrihed, hvis vi ikke kan ytre os. Vi har heller ikke ejerskab over eget liv, hvis vi ikke kan kritisere magthaverne. Vi kan også blive udsat for vilkårlig forfølgelse og indespæring, hvis vi ikke har ytringsfrihed eller en fri presse.
Derfor er danske version af ytringsfriheden også ret absolut i sin udformning.
Således står der i Grundlovens §77, at “enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.”
Dette betyder helt konkret, at tvister om ytringsfriheden skal forelægges domstolene. Hertil har dansk retspraksis, i modsætning til andre dele af Grundloven, bibeholdt ytringsfriheden som en absolut menneskeret.
I Danmark har vi således nogle ganske få begrænsninger i ytringsfriheden. Det er f.eks. ikke lovligt i Danmark at komme med nedværdigende eller usande offentlige udtalelser om en anden person eller gruppe. Hertil har Danmark Straffelovens kapitel 27 omhandlende freds- og ærekrænkelser og §119a, som omhandler chikane af offentlige ansatte.
Disse love er dog ret ofte i konflikt med Grundlovens §77 og især Straffelovens §199a og §266b (racismeparagraffen), har været under kraftig kritik for deres negative indvirkning på borgernes ytringsfrihed.
Ligeledes har Danmark i 2017 afskaffet blasfemiparagraffen, da den var i strid med borgerens ytringsfrihed.
Hvis vi også tager et kig over Atlanten på den amerikanske forfatning, så er ytringsfriheden en absolut og ukrænkelig menneskeret i det første forfatningstillæg, også kendt som The Bill of Rights.
Ytringsfriheden sammen med de fire øvrige rettigheder – religionsfrihed, pressefrihed, forsamlingsfrihed, og retten til at klage over myndighederne – er absolutte rettigheder som følger den amerikanske borger fra vugge til grav.
Dette er påvist gennem utallige afgørelser i det amerikanske retssystem.
Det sagt, er hverken Facebook eller Helle Thorning Schmidt en domstol. De har faktisk ingen ret til at fungere som nogen domstol. Ej heller har de nogen ret til at bestemme, hvad danske borgere skal mene eller hvad de ikke skal mene.
Facebook eller Helle Thorning Schmidt er således individuelle aktører, der deltager på lige fod med alle andre i den offentlige debat.
Bliver stærkt kritiseret i kommentarsporet
Helle Thorning Schmidt kan selvfølgelig ikke komme med en fornuftig forklaring til hvilke menneskerettigheder, som ytringsfriheden er til skade for. Men der er ingen tvivl om at Thorning mener, at det er hende og Facebook som skal mene hvad borgerne må sige og ikke sige.
Helle Thorning Schmidt har i den forbindelse udtalt til tidsskriftet Sifted.eu, at hun også ønsker at Facebooks oversight board skal lave afgørelser for andre sociale medier. Ligeledes skal Facebooks oversight board kunne forbigå national lovgivning.
Heldigvis er de fleste borgere bedre uddannet omkring deres egen menneskerettigheder end Helle Thorning Schmidt. Hendes udtalelse har derfor medført at næsten samtlige kommentarer på videoen fra Politico.eu saver hende ned.
Se nogle eksempler her, her, her og her.
Ytringsfriheden er under angreb
Helle Thorning Schmidts drakoniske udtalelse viser helt tydeligt at den grundlovssikrede ytringsfrihed er under angreb.
Den danske regering bør sætte nogle helt nødvendige tiltag i gang, der kan sikre borgerens ytringsfrihed på de sociale platforme.
Hertil har Polen og den amerikanske stat Florida taget nogle ret fornuftige tiltag, hvor de giver store bøder til sociale medier, der krænker borgernes ytringsfrihed.
Den danske regering burde hente noget inspiration fra disse tiltag.
Kilde:
Føderalisten
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.
Der kommer en dag.
Forfatteren har selvfølgelig ret i, at staten bør gribe ind og stoppe censuren af danske borgere. Desværre kommer det nok ikke til ar ske, og her er hvorfor: Facebook og alle partierne i folketinget er enige om næsten alt. Grimme ord, racisme, Pro-hvide udtalelser, fakta-tjek af Holocaust, udpegelsen af jøder med meget magt og andre lovlige udtalelser bør ikke finde sted i det offentlige rum. Desværre for folketinget, så kan de ikke bare sådan lige forbyde disse ting, de har dog gjort et forsøg med racismeparagraffen. Derfor er det meget heldigt for politikkerne, at deres venner, tidligere kollagerne, donere og holdningskammerater styrer den største platform med defacto monopol på diskutioner i det offentlige rum. Facebook, en privat virksomhed, censurere hvad der passer dem, hvilket er de samme ting Folketingets politikere ønsker censureret. Facebook kan gemme sig bag “vi er en privat virksomhed”, de blå politikere kan gemme sig bag “det frie marked” og de røde bag “bekæmpelse af racisme og antisemitisme”. På den måde får alle magthaverne, hvad de ønsker med minimal ansvar.
Dette lille trick de kører kan dog nemt brydes ved at sige “nej facebook er ikke en privat virksomhed, men en offentlig platform med stor betydning for vores politiske debat. Ingen private aktørere skal kunne bestemme over den – særligt ikke en jøde. Nej, det er ikke det frie marked. Facebook er et monopol, som har opnået den status gennem enorme mængder hjælp fra den amerikanske stat, heriblandt store subsidier, teknologi, infrastruktur og samarbejde med myndighederne. Nej, vi skal ikke censurere folkets ytringer. Hvis vi som folk skal bestå, så skal vi kunne tale ærligt om vores problemer, også selvom du måske synes, at det er antisemitisk eller racistisk”.
Man forstår godt hvorfor hun har fået den stilling hos FB. Hun er globalisternes ansigt udadtil føj.
Godt skrevet Asbjørn