Herbert Smagon: Vidne til den tyske tragedie i det 20. århundrede

KULTUR: Nordfront bringer her historien om Herbert Smagon, tegneren og øjenvidnet der overlevede den europæiske katastrofes helvede under Anden Verdenskrig. 

De fleste af os har set disse billeder mange gange før, men undlod at få øje på forfatteren. Dette er ikke overraskende overhovedet. Oplysningerne på internettet om Herbert Smagon, der findes på engelsk, er mildest talt tvivlsom, men oplysninger findes på andre forskellige europæiske sprog, som tysk, italiensk og på russisk. Smagons tilstedeværelse i sociale medier er praktisk taget ikke-eksisterende, og hans hjemmeside (www.art-smagon.de) synes at være nedlagt og forladt. Hans biografi på engelsk er tilgængelig på denne hjemmeside: Galleria d’Arte Thule.

Herbert Smagon blev født den 2. januar 1927 i Karwin, Silesien (i dag en del af Polen, Tjekkiet og Slovakiet), som derefter var en del af det østrig-ungarske imperium. Han oplevede personligt den chikane, som det tyske mindretal led i den pågældende region fra tjekkere. Han flygtede med sin familie til Berlin da Herbert Smagon var 14 år gammel. Indtil krigens afslutning forblev han og hans familie i Wien. I 1943 tjente han sin militærtjeneste som hjælpeansat ved det tyske Luftwaffe, og studerede senere i den østrigske hovedstads kunstakademi.

I denne periode vandt han en pris for “bedste unge kunstner fra byen Wien” og hans værker blev endda udstillet på Wien Hofburg Palace. Hans prisbelønnede arbejde Luftwaffenhelfer blev malet under pauser i hans militærtjeneste, som bestod i at forsvare sin position med 88 mm-flak mod luftfartøjer bestående af allierede bombefly. På dette tidspunkt var Smagon blevet forfremmet af den tidligere Reichsjugend-Führer Baldur von Schirach, senere guvernør i Wien.

Efter krigen forsvandt alle Herbert Smagons værker frem til 1945, for evigt.

Efter krigen flyttede han til byen Stuttgart, og blev uafhængig grafiker og illustratør. Han vandt flere internationale priser som grafisk designer i reklameverdenen. I dag bor han og arbejder i Schwarzwald.

I 1950’erne afviste Smagon at deltage i forskellige kunstudstillinger på grund af problemer relateret til hvordan tingene udviklede sig i den europæiske kunstverden, som han mente, var antitetisk mod den medfødte længsel efter menneskets skønhed. Han fornemmede, at denne tendens fra den populistiske kunstverden var en del af forsøget på at ødelægge grundlaget for europæisk kunst. Således veg han derfra også fra de ‘kunstneriske’ institutioner i Tyskland på tidspunktet.

Herbert Smagon tilhører generationen af øjenvidner, der overlevede den europæiske katastrofes helvede. Hans arbejde fortæller historien om krigens skændsler, begået af de såkaldte sejrrige allierede styrker mod det tyske folk, som de politiske institutioner til stadighed ønsker at tysse ned. Dette ville forklare, hvorfor Herbert Smagon forbliver en slags ‘kultfigur’ i periferien af nutidens kunstverden (hvis det overhovedet er tilfældet).

Hans malerier om slutningen af Anden Verdenskrig i Tyskland er som en grafisk skildring af HELLSTORM – Nazi-Tysklands død. Det er umuligt ikke at gyse, når man ser malerier som Tod der Nichte von frau Hurtinger, Besetzung der Stadt Rössel, Lebende Fackeln, Crack-Babys eller hvad mange mener er hans mesterværk: Dresden 1945-1989.

Se nogle af Smagons malerier herunder (klik for at forstørre).


















  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.