Historien om Adolf Hitler – del 3

HISTORIE: Den 20. april 1889 blev nationalsocialismens grundlægger, Adolf Hitler, født i Braunau. Hitler var kunstner, politiker, forfatter, feltherre og folkeleder.

Hitlerkuppet

Om morgenen den 9. november 1923 marcherede Adolf Hitler med 2000 SA-mænd mod krigsministeriet i München. Tiden var inde for, hvad der er gået over i historiebøgerne som Hitlerkuppet (på tysk: Hitler-Putsch) og senere ølkælderkuppet, eftersom det begyndte i ølkælderen Bürgerbräukeller.

Målet var at overtage München og lede marchen mod Berlin. I 1923 var franske og belgiske tropper rykket ind i Ruhr for at kræve afbetalinger på krigsskadeserstatningen, som var blevet bestemt i Versailles og underskrevet af novemberforræderne i Berlin. Hyperinflation ramte Tyskland, og økonomien kollapsede. Den folkelige støtte til  nationalsocialisterne var øget, og på tidspunktet var der 55.000 medlemmer, de fleste i Bayern.

Odeonsplatz, München, under kupforsøget.

Statskuppet mislykkedes, da Hitler blev forrådt af generalstatkommissær Gustav von Kahr, som havde været dybt involveret i planlægningen, general Otto von Lossow og oberst Hans Ritter von Seisser. Kupforsøget blev slået ned ved Feldherrenhalle og seksten nationalsocialister og fire politimænd blev dræbt under en skudveksling.

Hitler blev nu betragtet som en helt af mange tyskere, og blev dømt til den lavest mulige straf. Hitler, Friedrich Weber, Hermann Kriebel og Ernst Pöhner blev alle dømt til fem års fængsel. For medvirken blev fem andre dømt til fængsel i et år og tre måneder. Hitler brugte 13,5 måneder i fængsel. Han var nu blevet kendt i hele Tyskland og modtog hele tiden gaver. Han gav dog gaverne bort til andre fanger eller til børn, som de besøgende havde med.

Det var i denne periode, at Hitler fik  nedskrevet ideerne om nationalsocialisme. Bogen, hvis første del blev skrevet i fængslet i Landsberg, fik titlen Mein Kampf og var dedikeret til de martyrer, som døde ved Feldherrenhalle.

Vejen til magten

Hitler blev løsladt lige før jul i 1924, og den 27. februar 1925 talte han igen i Bürgerbräukeller. Publikum i den overfyldte sal lyttede til Hitlers opfordring om at forene den splittede bevægelse under én fane. Hitler forklarede, at NSDAP ville fortsætte kampen mod systemet, men med lovlige midler. Propagandaen skulle intensiveres. Partiet blev dannet på ny, ligesom stormafdelingerne. SA skulle nu for alvor indlemmes i NSDAP, som partiets politiske kampenhed. Udover at beskytte partiets møder skulle SA også arbejde for at sprede den nationalsocialistiske verdensanskuelse. SA-mændene fik nu deres brune skjorter.

I marts 1925 fik Hitler forbud mod at tale offentligt i Bayern og andre delstater. Dette forbud blev opretholdt indtil marts 1927. I Preussen blev forbuddet først ophævet i slutningen af ​​1928. Forbuddet mindskede imidlertid ikke Hitlers vilje, som i stedet skrev artikler til Völkischer Beobachter, skrev anden del af Mein Kampf og talte uden for Bayern, hvor forbuddet ikke gjaldt.

I 1926 blev Joseph Goebbels udnævnt til Gauleiter (regional leder) for Berlin. Ligesom Hitler beherskede Goebbels talens kunst. Gadekampen i Berlin var ekstrem hård, og SA’s kompromisløse holdning gav partiet mange nye medlemmer og berømmelse på et tidspunkt, hvor Hitler selv ikke kunne deltage fuldt ud.

I november 1928 udarbejdede systemet i Tyskland endnu et forbud – et specifikt forbud mod at nationalsocialister kunne bære våben. De ubevæbnede SA mænd var i de efterfølgende dage udsat for en terror-bølge uden lige, hvor resultatet ikke sjældent blev som Blodsnatten i Wöhrden.

Det antages, at tusinder mistede livet som følge af kommunisternes terror og betydeligt flere blev alvorligt sårede. Den fremtrædende martyr blev Horst Wessel, som både var frygtet og hadet af kommunisterne, eftersom han kunne trænge sig ind under deres møder, propagandere for nationalsocialisme og ugeneret rekruttere deres medlemmer. Der blev skrevet musik til et af Horst Wessels digte, «Die Fahne Hoch», og dette blev NSDAP’s officielle sang («Horst Wessel-Lied») samt Tysklands anden nationalsang på lige med ​​«Deutschlandlied».

Den hårdnakkede SA fortsatte med at kæmpe, og partiet som sådan voksede uafbrudt. I 1930 var NSDAP landets næststørste parti, og i april 1932 havde partiet over en million medlemmer. Senere samme år, i juli og november, blev der afholdt to valg. NSDAP fik 37,4 procent ved første valg og 33,1 procent ved det andet. På trods af en vis reduktion i det andet valg var NSDAP nu landets største parti, og den 30. januar 1930 blev magten yderligere konsolideret, da Hitler blev udnævnt til rigskansler af Paul von Hindenburg.

Om aftenen den 1. februar gav Hitler sin første tale som rigskansler i en pakket Sportpalast i Berlin. Hitler bad folket om at give nationalsocialisterne fire år, før de afgav deres dom. Hitler lovede at den nye regering var klar til at arbejde for den tyske genrejsning, men at den ikke ville komme af sig selv, også det tyske folk måtte arbejde for den. Han sagde også, at Tyskland ikke burde læne sig op af udenlandske magter, men at nationen måtte stå stærkt og selvstændig.

Læs også:
Historien om Adolf Hitler – del 1
Historien om Adolf Hitler – del 2


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.