Israels højeste domstol godkender DNA-test for at bevise jødedom

JØDESPØRGSMÅLET: Den israelske højesteret afviser teorien om, at jødisk identitet kun er en religiøs tilknytning, og accepterer DNA-test som en metode til at bestemme en persons jødedom.

DNA-test vil fortsat blive brugt som bevis, når man undersøger individers jødedom, inden man kan få israelsk statsborgerskab. Foto: Maggie Bartlett, NHGRI (montering / offentlig ejendom).

Højesteret i Israel har afvist en retssag mod det israelske Hovedrabbinat og de rabbinske domstole, rapporterer den israelske avis Haaretz. Retssagen, underskrevet af en gruppe israelske aktivister, vedrørte et forbud mod rabbinernes brug af DNA-test som en metode til at bevise eller modbevise, om man er jøde og dermed finde ud af, om han eller hun har ret til at blive en borger i Israel.

Ifølge Højesteret kunne sagen ikke bevise, at rabbinerne handlede på en diskriminerende måde ved at tillade DNA-test som bevis. Men på samme tid var det Øverste Rabbinat forpligtet til at skrive skriftlige regler for formen af disse DNA-test inden for et år. Dette skyldes, at det på nuværende tidspunkt er noget uklart, hvordan man bedømmer en DNA-test som bevis for eller imod en persons jødedom.

I dommen skriver den israelske højesteret:

“De sagsøgtes [rabbinerne] argumenter indikerede en mangel på klarhed med hensyn til de regler, der blev anvendt i de rabbinske domstole. I det foreløbige svar blev der fx argumenteret for, at forslaget om at gennemføre en genetisk test kun forelægges, når resten af det præsenterede materiale ikke er tilstrækkeligt, for eksempel i tilfælde, hvor uden en sådan test ikke ville være muligt at bekræfte en persons jødedom. I henhold til denne begrundelse kan et forslag om at gennemføre testen kun være til fordel for den person, der testes, uanset om han accepterer testen, eller nægter at gennemgå den.

På den anden side hævdes det andetsteds, at nægtelsen af at gennemgå testen kan tilføje “yderligere vægt” og “forstærke” beviset, og under vores høring har repræsentanter for de rabbinske domstole hævdet, at afslaget på at gennemgå testen kan ses som “en særlig forstærkning” af en beslutning om, at personens jødedom ikke er bevist.

Denne mangel på klarhed med hensyn til de genetiske test og deres status forstærker behovet for klare instruktioner vedrørende den rabbinske domstols forslag om at gennemføre genetiske test, samt vigtigheden af at nægte at gennemgå en test.”

Divergerende dommere ville se større frihed til DNA-test
De dommerne der divergerede, var ikke imod selve DNA-testen, men mente blot, at det ikke er nødvendigt for de rabbinske domstole at formulere klarere regler for testens former. Da testen er frivillig, og at det er en af mange mulige metoder, som findes for at bevise jødedom, taler dette imod at tydelige regler behøves implementeret.

”Nogle gange kan genetisk testning være mere fleksibel og effektiv end at finde andre beviser og dokumenter. Der er således ikke noget problem i at præsentere muligheden for ansøgeren [om israelsk statsborgerskab], til hans viden og valg”, skriver for eksempel den fornemme dommer Noam Sohlberg i mindretalsafgørelsen.

De forskellige dommere mener endvidere, at de fleste, der ansøger om at få bekræftet deres jødedom, også modtager den. For eksempel blev 97 procent af de 3.451 ansøgninger, der blev indsendt i 2018, bekræftet. At alle ansøgninger bliver behandlet ens, uanset om de håbefulde ansøgere kommer fra USA, det tidligere Sovjetunionen, Vesteuropa eller Indien, taler også imod, at DNA-testformerne ville være diskriminerende, mener de divergerende dommere.

Endvidere vendte mindretalsafgørelsen mod den jødiske stat for at betale retsomkostningerne, da de israelske aktivister, der anlagde sagen, valgte ikke at gå direkte til chefsrabbinatet og unødigt belastede det civile retssystem.

Således afviser alle Israels Højesterets dommer det stadig mere almindelige argument om, at jødedom kun er en religiøs tilknytning, da en sådan ting ikke kan spores genetisk.

Israel er stadig det eneste eksempel på et land, hvor genetiske tests anvendes for at bevise national tilhørighed.

Tilbagesendelsesloven gælder kun for jøder
Den zionistiske plan med staten Israel var at skabe et jødisk nationalt hjem, med andre ord et land kun for jøder.

I 1950 vedtog det israelske parlament “Return of Law”, der siger, at “alle jøder har ret til at komme til dette land som en oleh (immigrant)”. Det er kontroversen om, hvordan man definerer, hvem der er en jøde, og hvem der ikke er, som den Israelske Højesterets afgørelse om at godkende DNA-test nu har svaret på, selvom DNA-tests længe er blevet brugt af rabbinske domstole til at undersøge jødedom i de håbefulde ansøgere.

Siden 1970, da loven blev yderligere afklaret, kan du være berettiget til at blive en oleh på følgende betingelser:

Du er en født jøde i henhold til den ortodokse fortolkning, nemlig at du har en jødisk mor eller bedstemor.
Du har jødisk herkomst på fars side, med andre ord en jødisk far eller bedstefar.
Du er blevet konverteret til en af de tre officielt godkendte former for jødedom: ortodoks, konservativ eller reformistisk jødedom.
DNA-test anvendes i tilfælde, hvor intet af ovenstående kan bevises.

Selv hvis Israel påstår, at de godkender konvertitter, så kan du som ikke-jøde ikke konvertere til sekulær jødedom, og derefter få statsborgerskab. Dette viste Sveriges Fabian Fjälling, da han engang forsøgte at undersøge sagen med Lena Posner Körösi fra det jødiske centralråd:

Tilsvarende mister en jøde, der har valgt at konvertere til en anden religion, sin ret til at bruge loven om tilbagevenden.

I henhold til loven om tilbagevenden kan en jøde også nægtes statsborgerskab af det jødiske indenrigsministerium, hvis han betragtes som “en trussel mod den israelske stats sikkerhed”. Dette kan for eksempel dreje sig om personer, der forventes at forråde den jødiske stat, men loven indeholder også for eksempel jøder, der flygter for retfærdigheden for alvorlige forbrydelser i andre lande. Dette implementeres imidlertid meget sjældent, da Israel er en velkendt helligdom for alle slags jødiske kriminelle.

Den jødiske gangster Meyer Lansky er en af de få jøder, der er blevet nægtet israelsk statsborgerskab gennem historien. Foto: Offentlig ejendom.

Gennem historien er kun en håndfuld meget berygtede jødiske kriminelle blevet nægtet statsborgerskab, såsom Robert Soblen, der forsøgte at undslippe en dom på livstid i USA efter at have spioneret på Sovjetunionens vegne, eller den jødiske gangster Meyer Lansky, der oprindeligt blev modtaget af Israel, men udleveret til USA to år senere.