J.R.R. Tolkien og racebevidstheden

HISTORIE: Den 3. januar 1892 blev den britiske forfatter J.R.R. Tolkien født. Tolkien er bedst kendt for sine bøger om bl.a. Bilbo og Ringenes Herre.

Da den første del af filmatiseringen af ​​J.R.R. Tolkiens “Ringenes Herre” havde premiere i 2001, hævdede nogle, at filmen indeholdt racistiske budskaber. Filmen var renset for den multikulturelle og racefjendtlige smøre, som vi ellers finder i film, der er skabt af den jødisk-amerikanske propagandafabrik Hollywood. Filmens vestlige og nordiske mytologiske indhold, såvel som fraværet af asiatiske og afrikanske skuespillere, fik mange kosmopolitiske personer til at løfte øjenbrynene. I en tid som vores, må det betragtes som et under, at en film som denne kunne skabes.

Det skulle dog ikke vare evigt. I Hobbit-filmen «Smaugs ødemark» er «den gode side» repræsenteret af et multikulturelt samfund af sorte, asiater, hvide og mulatter. I bogen er det dog anderledes. Der gør Tolkien tydelige opdelinger mellem racerne. I de bøger, der er inkluderet i trilogien “Ringenes Herre”, forsøger den Mørke Herre Sauron at slavebinde Midgards folk ved hjælp af mørke og araberlignende mennesker fra syd og øst. Det gode er repræsenteret af hvide mennesker, allieret med elvere og dværge, ledet af Aragorn med sværdet Andúril – flammen fra vest.

I Tolkiens bøger er raceblanding, som han beskrev som «ondskapens blanding» et gennemgående tema. I den sidste del af trilogien, «Kongen vender tilbage», skriver Tolkien i en tilføjelse om Gondors historie om hvordan de lyse og høje númenorer blev truet af en invasion af de racefremmede kærreryttere fra øst, som var allierede med Sauron. En af de største trusler ved invasionen var den efterfølgende raceblanding med «mindre mænd»:

After the return of Eldacar, the blood of the kingly house and other houses of the Dunedain became more mingled with that of lesser men. For many of the great had been slain in the Kin-strife. This mingling did not at first hasten the waning of the Dunedain, as had been feared, but the waning still proceeded, little by little, as it had before…

Tolkien var i 20 år, helt frem til sin død, en trofast abonnent på avisen Candour. Candour blev udgivet af A. K. Chesterton, som var leder af The League of Empire Loyalist og senere grundlægger og leder for National Front. At Tolkien sympatiserede med Chestertons ideer, må man derfor kunne antage. Tolkiens komplette samling af Candour er bevaret, og hans egne notater i aviserne afslører hans interesse og sympati med budskabet.

Notaterne viser også, at han forkastede den kosmopolitiske storfinans og havde en negativ holdning til demokrati som et lydigt værktøj for disse kræfter. Tolkien havde blandt andet understreget det følgende:

Det karakteristiske for moderne styrer er, at vi ikke ved hvem der regerer. Vi ser politikeren, men ikke hvem der er bagved. Og endnu mindre ser vi, hvem der igen er bag ham. Eller det vigtigste af alt – bankmanden, som støtter det hele. […] Den virkelige ligning er «demokrati» = verdensfinansens regering.

 


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Martin H says:

    Bøgerne kan klart anbefales at læse, de er meget bedre end filmen og i Hobitten er det tydeligt at Disney har været inde over.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.