Jødefejden i Danmark 1819

HISTORIE: Det er ikke så tit man har hørt om jødefejderne i Danmark. Man har mest hørt om dengang danskerne hjalp jøderne til Sverige i oktober 1943. Så for at bevare den illusion, at danskerne altid har været glade for at have jøderne boende tales og skrives mest om den.

jöder 001

Men man har faktisk haft to jødefjendtlige aktioner, der lå 130 år længere tilbage. Den første i 1813, der dog kun var af litterær karakter, dvs. at man skrev lidt mod hinanden. Eller rettere danskere for og imod jøderne skrev lidt mod hinanden. Den første jødefejde vil blive behandlet ved en senere lejlighed. Den i 1819 var mere fysisk og psykisk. Og den forløb over flere dage i september.

Det begyndte med at man fandt opslag på Børsen (af alle steder) i København den 3. september 1819 om at ”fordrive jøderne, denne samfundets pest”. Og opfordringen lød på at angribe jødiske forretninger og bopæle. Den første det gik ud over var silke- og klædekræmmerbutikken, der tilhørte Brdr. Raphael. Her skete det første angreb fra en folkemængde og ruder blev knust. Politiet i København var trods, rygterne var løbet i forvejen i flere dagen inden, ikke forberedt og måtte søge hjælp fra militæret. Kl. 23.00 den aften kunne man melde alt roligt i København.

Først den 5. september gik det løs igen. Pantelånere og vekselerere stod for skud denne gang. En af lederne af dette angreb slagtersvend Johan Conrad Schiller fik 2 års fængsel for sin rolle i denne dags angreb. Cirka 35 personer fik fra 10 dages fængsel til 4 års tvangsarbejde i det retslige opgør, der fulgte efter jødefejden.

6. september udstedte man en række love mod forsamling og endog dødsstraf for at deltage i optøjerne. Man udlovede også dusør for opdagelsen af forfattere og trykkere til diverse opslag. Men optøjerne gik alligevel atter igang om eftermiddagen den dag, og kun det militære rytteri kunne sprede den vrede befolkning.

7. september går over i historiebøgerne som dagen hvor vekselerer Erfeldt måtte slippe ud af en ophidset folkemængde ved at vise sin pistol, den var godt nok ikke ladt, sagde man. Han måtte under resten af fejden opholde sig på Kastellet under militær beskyttelse.

8. september udstedtes et generelt udgangsforbud. Og først hen ad 12. september begynder uroen at aftage. Uroen spredte sig også til andre dele af Danmark som f.eks. Odense, Hillerød, Vordingborg, Slagelse og Helsingør. Det var ikke kun i København.

Nyere forskning har dog vist at politiinspektøren for København bliver afskediget den 1. januar 1820 fordi politiet ikke kunne tackle urolighederne på fornuftig vis. Der skete stadig overgreb mod jøderne, dog mere spredte aktioner, helt frem til september 1820, altså et helt år efter den første episode.

28. januar 1820 på kongens fødselsdag blev der registrerede flere tilfælde af uro. Netop kongen, i folkemunde kaldet jødekongen, Frederik den 6. (1768-1839) var i Danmark genstand for den kendte Dr. Jacob Jacobsen Dampe´s (1790-1867) personlige revolution mod enevælden. Der er da også et sammenfald i de personer, der skriver og trykker de kongefjendtlige og jødefjendtlige plakater. Budskabet er at bankerotten i 1813 var kongens og jødernes skyld.

Datidens økonomiske krise og utilfredsheden med regeringen har generelt gjort at man skulle bruge en syndebuk og her kan de særlove kongen indførte for at skåne netop jøderne faktisk havde hidset folket endnu mere op. Følgerne af den første jødefejde i 1813 blev jo at kongen gav jøderne flere borgerrettigheder den 29.marts 1814, faktisk den totale ligestilling med danskere!. København havde cirka 126.000 indbyggere på det tidspunkt og den mosaiske menighed bestod af ca. 2.500 mennesker. Men visse områder i København var stærkt præget af denne lille gruppe.

jødefejde 3 den gamle jøde

Det hedder sig også i historiebøgerne når man søger en forklaring på jødefejden, at den var ”tysk” inspireret fordi der i månederne, inden altså august 1819, havde fundet lignede uroligheder sted i tyske byer, såsom Würzburg, Frankfurt am Main, Darmstadt, Hamburg, Heidelberg og Karlsruhe. Det følger den logiske forklaring med at antisemitisme er en tysk opfindelse, men sandheden er vel at det er sket i mange lande i forskellige perioder – og også i Danmark.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Jesper Gregersen says:

    Jøder er blevet fordrevet i århundreder fra over 150 forskellige lande.. Det kan sgu ikke være et sammentræf..

  • Under 100 Danskere døde i kamp for de allierede i 2. verdenskrig, 2000+ Danskere døde i kamp for National socialisterne.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.