Kampen om vor egen ånd

IDEOLOGI: Tor Bjørnsen klarlægger i denne artikel vigtigheden af at genfinde vor åndelige styrke og bevidsthed.

I en tid hvor politisk korrekthed undertrykker den frie tanke, hvor meningstyranniet fastlægger retningslinjerne for hvad det er socialt acceptabelt at berøre, og en snæver ideologisk doktrin fastlægger den fremherskende kurs. I en tid, hvor det virker som om, at vi, på enhver tænkelig måde, er ved at miste os selv som mennesker, er det på høje tid vi vrister os fri af hverdagens konstante stress og jag, og stiller spørgsmålstegn ved hvad der sker omkring os.

Stadig flere mennesker indser de brutale kendsgerninger og realiteter der omgiver os. Mens nogen ser og forstår det større billede af situationen, er der mange som ikke rigtig forstår at skille tingene ad. I deres søgen efter svar, ender mange med at pege på symptomerne og ikke årsagen. Her har vi som ‘vågne’ mennesker en krævende opgave. Vi ser, vi ved, og det er vores pligt at hæve stemmen, hvor andre tier.

En ting er hvad man rent visuelt kan se om fremmedgørelsen af vort samfund, for eksempel hvordan det demografiske billede ændrer sig – dette er et konkret fænomen og en ubestridelig kendsgerning, som man nemt kan henvise til. En anden ting er om man forstår korrelationen mellem vores kulturelle og materielle udtryksevne/kreative præstationer og den åndelige del (de processer der finder sted i et samfund).

Kulturel degeneration samt socialt og moralsk forfald – indoktrinering, vulgære kulturelle og sociale udtryk – ændringer af normer og moralske værdier, er alle symptomer. (se kulturel marxisme).

Det kan være svært at forstå disse ændringer, hvis man ikke har noget at sammenligne med. I historisk sammenhæng bliver det tydeligere. Skaberkraft og iver, kontra det som i vores tid tilsyneladende kun handler om forbrug og hedonistiske tendenser. Hvis man ser kultur som et åndeligt anliggende, kan man klart se sammenhængen mellem vores åndsliv og vores kreative præstationer, det vil sige vores materielle udfoldelse. Moderne kunst og musik er et tydeligt eksempel på dette, hvis vi overhovedet kan kalde det der præsenteres i dag, for kunst.

Nøglen til forståelsen af hvordan vi formes som mennesker, findes i underbevidstheden. De impulser vi løbende udsættes for fra medierne og underholdning, går direkte ned i vores underbevidsthed og bidrager dermed til at modellere vores værdier, holdninger, tanker og associationer. På denne vis skabes vores mentalitet og vores måde at se verden på. Fra et psykologisk synspunkt er det et interessant studie af følgerne af stimuli og subtile påvirkninger. De fremgangsmåder vi bruger i vores udøvende og kreative processer er stærkt påvirket af de impulser, vi akkumulerer som passive modtagere.

Vi mennesker er kun i stand til at fokusere på få indtryk ad gangen, og derfor udspringer de fleste af vores mentale processer fra underbevidstheden. Hvordan underbevidstheden programmeres er derfor af stor betydning for, hvordan vi udvikler os. For lige at præcisere hvad der menes med underbevidsthed, er det primært automatiserede tanker og adfærdsmønstre – alt det vi gør uden at tænke over det. Underbevidstheden skaber automatiske følelser og reaktioner baseret på det, vi har lært tidligere i livet, og for at ændre disse spontane følelser og reaktioner, må vi ændre det ubevidste adfærdsmønster. Men det kræver først og fremmest en åndelig bevidsthed!

I vore dage ser vi særligt massemedier og (fjernsyns-) underholdning fungerer som uddannelsesinstitutioner. Hvor medierne via deres vinklingsmonopol synes at danne folkemeningen og ikke omvendt; hvor nyhedsrapporteringen præsenterer til stadighed præsenterer et billede, der ikke er kompatibelt med virkeligheden. Hvor alt der er os væsentligt, kært og helligt, kontinuerligt reduceres til degenererede karikaturere, som derefter fremvises og idealiseres som absurditeter. Vi ser en håndgribelig politisering i underholdningen, hvor subtile undertoner benyttes til at normalisere perversioner.

Forskning har længe vist, at vores hjerne er i konstant udvikling, og vi alene er ansvarlige for resultatet af denne udvikling. Vi skal stræbe efter intellektuel aktivitet, som er givende og konstruktiv. Udvikling og omsorg for vort eget åndsliv er en pligt vi har som nationalsocialister.

Det er afgørende, at vi at forstår det mønster der afdækkes, når man går drivkræfterne bag nedbrydende koncepter nærmere efter i sømmene. At forestille sig objektivitet bliver dermed fuldstændig meningsløst i denne sammenhæng, da man altid vil have udefra givne faktorer til at måle objektivitet efter. Den slet skjulte agenda i medierne vidner præcist om dette. Meningsmanipulatorer som former folkeviljen via det traditionelle mediemonopol, er noget vi i stigende grad oplever. Dette giver grobund for alternative medier, som overtager mere og mere grund fra de etablerede medier. Alternative medier vokser, hvilket viser en stadig stigende mistillid til etablerede medier.

Hvis man tager højde for hvor meget tid den almindelige forbruger bruger på husguden (læs fjernsyn), er det ikke svært at forestille sig, hvor omfattende indflydelsen af denne passive underholdning er, og hvorfor den har slået så stærke rødder. Med massesuggestion elimineres de selvstændige tankeprocesser, hvilket er en tragedie da dette medie, i en stadig mere travl hverdag, i stor udstrækning benyttes som opdragelsesanstalt for børn.

Vi ser allerede tendenser, hvor børn vokser op med begrænset menneskelig interaktion. Den sociale og følelsesmæssige intelligens, der er grundlæggende for et velfungerende samfund, lærer de aldrig at mestre, fordi de hovedsagelig lever i en virtuel verden. Det kan derfor ikke være nogen overraskelse at sociopatiske tendenser bliver mere og mere almindelige blandt børn og unge. Konsekvenserne af social isolation i en tidlig alder er ildevarslende.

Med dette frisk i erindring er det nemt at forstå, hvorfor vi har en ungdom i ubalance, som i deres frustrerede længsel efter substans, tyr til flygtige substitutter, for at dulme følelsen af at have et liv uden formål. Unge mennesker der ender i obskure livsstile, hvis benævnelser jeg ville ønske mit ordforråd var fri for. Unge mennesker, der lodret higer efter ægte relationer, i en mere og mere meningsløs eksistens uden faste rammer; En konstant søgen efter anerkendelse, som symptomatisk manifesterer sig gennem virtuelle “venskaber”, opdateringer og billeder. Som med en svigtende selvtillid stræber efter en kosmetisk fremtoning, de alligevel aldrig er tilfredse med. Jeg har set smukke og ressourcestærke mennesker gå til grunde. Mennesker som kunne have udrettet så meget mere her i livet, men som aldrig kultiverede det potentiale der fandtes i dem. De mistede troen på sig selv og gled ud i tågerne.

Vi har nået en fattigdom af en dimension uden sidestykke, som alle der lever i dag må forstå omfanget af. Her er det på sin plads at stille sig selv spørgsmålet; hvordan kan vi være så rige, og dog så fattige. Det regerende system er for svagt i sine virkemidler og stræber ikke aktivt efter at komme disse problemer til livs. Man narrer sig selv hvis man tror, at man kan løse denne sociale dysfunktion med halvhjertede reformer, når det er selve fundamentet og de kulturelle faktorer der skal angribes. Ikke symptomerne.

Vi må være bevidste om hvad der sker, hvorfor det sker, og hvad konsekvenserne er. Udfordringen i vor tid er netop at genvinde vor egen bevidsthed. Vi kan kun proklamere vores frihed til de højder, vi er villige til at kæmpe for. Skal vi udelukkende være et produkt af massestimuli og manipulationer, eller skal vi være mere bevidste om os selv og dermed fastlægge grundlaget for vores egne tankeprocesser? Vi vil aldrig være frie i ordets korrekte betydning, hvis man ikke forstår denne forbindelse og gennemfører en konstruktiv uddannelse af ens eget intellekt.

Først når man er bevidst omkring sin egen andel i det samfundsmæssige forfald, har man en forudsætning for at kunne bryde væk fra dette.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.