Kansler-kamp kan gøre Tysklands næste leder tandløs i EU

TYSKLAND: Forhandlingerne om en ny tysk regering bliver afgørende for, om Tyskland er i stand til at spille en ledende rolle i det europæiske samarbejde i fremtiden.

Tysk forbundsdag, plenumsal. Foto: Wikipedia, Public domain.

– Jeg håber en ny regering kan være klar til jul. Hvis det er muligt.

Sådan lød det, da de tyske socialdemokraters kanslerkandidat, Olaf Scholz, mandag gjorde status over de regeringsforhandlinger, som nu skal i gang i Tyskland efter søndagens valg til Forbundsdagen. Er man tysk vælger eller politiker er der måske ikke så meget at sige til udmeldingen fra Olaf Scholz.

Resultatet af søndagens tyske valg endte på en sådan måde, at det potentielt kan få store konsekvenser for resten af Europa – Ole Ryborg, EU-korrespondent

De tyske regeringsforhandlinger bliver besværlige, og lige nu peger alt i Tyskland på, at der i de kommende måneder skal gøres forsøg på at danne en regering med hele tre partier:

Miljøpartiet De Grønne, det liberale FDP-parti og så enten socialdemokraterne eller kristendemokraterne med Armin Laschet i spidsen som det tredje og største parti – som også er det parti, der indtager kanslerposten.

Besværlige og langvarige regeringsforhandlinger er ikke noget nyt for EU-samarbejdet. Men der er kæmpestor forskel på, om det er lille Belgien, som bruger flere end 500 dage på at forhandle en ny regering på plads, eller om det er store Tyskland, der skal bruge lang tid til en regeringsforhandling.

Og resultatet af søndagens tyske valg endte på en sådan måde, at det potentielt kan få store konsekvenser for resten af Europa.

Både på den korte bane og på den lange.

Kan forsinke EU-lovgivning

På den korte bane er de mulige problemer helt åbenlyse.

Lige nu behandles flere hundrede lovforslag i EU-maskinen om alt fra klima og miljø til forbrugerbeskyttelse og regulering af den digitale sektor. Når EU-lovgivning skal vedtages, kræver det typisk, at der både er opbakning til lovforslaget blandt et stort flertal af EU-landene og fra et flertal af medlemmerne af Europa-Parlamentet.

Når det er uklart, hvilken holdning Tyskland har i en EU-sag, så er det sværere at få skubbet sagen fremad i EU-systemet – Ole Ryborg, EU-korrespondent

Blandt EU-landene er Tysklands stemme klart den, der vejer tungest. Alene af den grund, at EU-landenes stemmer i høj grad er afhængige af, hvor stort et lands befolkning er.

Og spørgsmålet er, hvordan tyske ministre kommer til at agere, når der i de kommende måneder er EU ministermøder i Bruxelles? På nogle områder vil der sikkert ikke være den store forskel. Nogle af de ting som forhandles i EU, er emner, hvor der hersker bred konsensus.

Men på en række områder, eksempelvis klimaområdet, vil tyske politikere være mere tilbageholdende. De kan ikke forpligte Tyskland i nogen retning i EU-forhandlingerne, før man kender den nye tyske regering og dens holdninger til for eksempel klimaspørgsmål, mindsteløn, migration og hvad der ellers er på dagsordenen i EU.

Så når Olaf Scholz siger, at han håber, at der kan være dannet en ny regering inden jul, så er det på en række områder dårligt nyt for dem, som skal forhandle ny EU-lovgivning på plads i Bruxelles.

For når det er uklart, hvilken holdning Tyskland har i en EU-sag, så er det sværere at få skubbet sagen fremad i EU-systemet.

Svære uenigheder

Det er dog ikke lovgivningsprocessen i EU de kommende måneder, som fremkalder de mest bekymrede miner i Bruxelles. Det er derimod udsigten til, at socialdemokraten Olaf Scholz nu vil forsøge at danne en regering med to vidt forskellige partier som de grønne og det liberale FDP.

FDP var tidligere et meget pro-europæisk parti, men har gennem årene forandret europapolitik ganske betydeligt. Man kan – groft forenklet – sige, at FDP’s EU-politik gennem årene er gået fra at være tæt på den tidligere Venstre-udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensens politik og til på en række områder at være tættere på den EU-politik, som Liberal Alliance står for i Danmark i dag.

Det bliver ikke let for Olaz Scholz at få De Grønne og FDP til at enes om en fælles politik i forhold til nogle af de helt store emner, som står på EU-dagsordenen de kommende år – Ole Ryborg, EU-korrespondent

Det bliver ikke let for Olaz Scholz at få De Grønne og FDP til at enes om en fælles politik i forhold til nogle af de helt store emner, som står på EU-dagsordenen de kommende år.

På klimaområdet ønsker De Grønne, at der skal investeres milliarder af euro i at bekæmpe klimaforandringerne. FDP mener, at skatterne skal holdes i ro – og gerne sænkes. Så i stedet for at opkræve penge til investeringer i klimakampen vil FDP bekæmpe klimaforandringer gennem innovation og nye opfindelser. Med andre ord to ganske forskellige tilgange til den sag.

Et andet område, hvor forskellene er enorme, er, når man ser på ønsket om, hvordan EU-landene skal håndtere den enorme statsgæld, som landene har opbygget under coronakrisen.

Skal EU-landene vende tilbage til den gamle politik med klare regler for, hvor store budgetunderskud der må være i EU og hvor stor en del af statsgælden, som skal afvikles hvert år?

Eller er behovet for klimainvesteringer og andet så store, at EU´s økonomiske regler bør justeres?

Ja, siger De Grønne. Nej, siger FDP.

Tandløs kansler

De europæiske uenigheder mellem de grønne og FDP rækker længere og dybere end bare områder som klima og budgetunderskud. De gælder også områder som beskatning, transport, migration og i det hele taget hele tilgangen til regulering af industri og erhvervsliv.

Og det store spørgsmål er, hvordan Olaf Scholz har tænke sig at bruge tiden fra nu og frem til jul på at løse uenighederne. For det bliver netop Scholz evner til at håndtere regeringsforhandlingen, som kommer til at blive helt afgørende for, om han nogensinde vil kunne komme i nærheden af at være en lige så stærk og magtfuld tysk kansler som Angela Merkel.

Forklaringen er egentlig ret enkel, men alligevel helt afgørende. Når Schloz – eller Laschet – skal forsøge at danne regering med både FDP og De Grønne, så kan det ske på to måder:

Han kan tale hvert emne grundigt igennem med de to partier og få partierne til at ændre deres krav og ønsker og i stedet formulere en ny fælles tysk politik. Hvis det sker – at der faktisk kan formuleres en klar tysk politik på afgørende områder – vil en kansler, uanset om han hedder Scholz eller Laschet, kunne rejse til møder i Bruxelles med en klar tysk holdning. Kansleren kan udstikke kursen – vel vidende, at der er solid opbakning til den tyske holdning i Bundestag.

Men hvis nu regeringsforhandlingerne frem mod juletid skulle vise sig stadig at være besværlige, og parterne ikke har vist den store vilje til at ændre deres politik, så har Scholz – eller Laschet – også en anden mulighed. Nemlig at danne en regering med et mere upræcist regeringsprogram.

Eksempelvis hvor der ikke står præcis, hvordan Tyskland ønsker at håndtere de kommende forhandlinger i EU om den såkaldte vækst- og stabilitetspagt, men hvor der i stedet bare i et tysk regeringsprogram står, at den nye tyske regering ønsker at føre en ansvarlig økonomisk politik.

Svært at spore fremgang

For en politiker som Angela Merkel, som de seneste år har ledet en to-parti-regering med stort flertal i Bundestag, har en løst formuleret tysk europapolitik ofte vist sig at være en fordel. Men for en nyvalgt kansler som Scholz eller Laschet er det langt fra givet, at det samme er tilfældet. Snarere tværtimod.

For hvordan skal Olaf Scholz eksempelvis agere ved et EU-topmøde, som diskuterer budgetregler, hvis kansleren ved, at uanset hvilket kompromis, der skal laves, så vil det skabe problemer internt i regeringen hjemme i Tyskland?

Det kan måske virke uvirkeligt, at EU´s absolut største og stærkeste medlemsland også nogle gange kan være det svageste. Men det er faktisk ikke noget ukendt fænomen.
Ole Ryborg, EU-korrespondent

Det kan måske virke uvirkeligt, at EU´s absolut største og stærkeste medlemsland også nogle gange kan være det svageste. Men det er faktisk ikke noget ukendt fænomen, og det sker med jævne mellemrum, at en tysk minister i Bruxelles vælger ikke at stemme for en sag på grund af intern uenighed i den tyske regering.

Mest prominent inden for de seneste år var da forbundskansler Angela Merkel, som den eneste EU-leder, ikke kunne støtte, at hendes partifælle Ursula von der Leyen blev udnævnt til posten som formand for Europa-Kommissionen. Helt enkelt fordi socialdemokraterne i regeringen var imod den udnævnelse.

Med meget svære regeringsforhandlinger forud venter potentielt en periode i den nærmeste tid, hvor Tyskland ikke sætter sig i spidsen for EU-forhandlinger. Og i nogle sager vil det blive svært at spore fremgange i forhandlingerne, før Tyskland har fået en regering.

Men den største fokus i forhold til tysk europapolitik ligger ikke i forhold til de kommende måneder. Det gælder det regeringsgrundlag, som bliver aftalt for en kommende tysk regering. Hvis regeringsgrundlaget er klart formuleret, kan en kommende tysk kansler sætte sig i spidsen for det europæiske samarbejde.

Hvis regeringsgrundlaget ender med at blive et program med uklare og floromvundne formuleringer, hvis primære formål er at dække over, at der er dannet en ny tysk regering, som er grundlæggende uenig om centrale dele af europapolitikken, så kan EU-landene se frem til en ny æra i europæisk politik, hvor man går fra magtfulde Merkel til en tandløs kansler.

Kilde:
DR