MIB-demonstration: En nationalsocialists refleksioner

LÆSERINDLÆG: Asbjørn Nielsen deltog som fluen på væggen til weekendens Men In Black-demonstration i Århus og reflekterer i denne artikel over oplevelsen.

Foto: Nordfront

Jeg var med til Men in Black demonstrationen d. 30. januar i Århus. Det følgende er mine oplevelser af, hvad der skete den aften, hvilke mennesker der arrangerede demonstrationen, hvilke mennesker der deltog i demonstrationen, talen, politiets respons, deltagernes politiske holdninger og meget mere. Men først vil jeg svare på, hvorfor denne demonstration overhovedet er værd at tale om.

Disse demonstrationer har ikke bare fået national dækning i medierne de sidste par uger, de har også haft flere deltagere end nogen andre demonstrationer jeg kan komme i tanke om, der ikke omhandler velfærdspolitik, såsom minimumsnormeringer, eller er godkendt af systemet såsom en gaypride eller en klimademonstration. Der foregår altså noget her, som kan tiltrække en betydelig mængde mennesker, der har en form for protorevolutionær ånd og noget der er et forholdsvis nyt fænomen. Derfor er disse demonstrationer værd at undersøge.

Foto: Nordfront

Selve demonstrationen
Først vil jeg give en gennemgang af aftenen, og derefter vil jeg reflektere over Men in Black og demonstrationen.

Demonstrationen var sat til at starte på Århus rådhusplads klokken 18:30 lørdag aften. Jeg var hoppet i mit varme vintertøj, og bevæbnet med et kamera og en telefon mødte jeg op for at kunne opleve demonstrationen og få en dybere forståelse for denne meget nye gadebevægelse. Allerede inden jeg er nået hen på Rådhuspladsen møder jeg 15-20 mænd med store skilte, nogle sortklædte, andre i militæruniform. De var alle i højt humor og jeg kunne forstå på dem, at de også havde deltaget i nogle af de tidligere demonstrationer.

Da jeg kommer hen til Rådhuspladsen bliver jeg ærligt talt overrasket over, hvor mange mennesker, der var mødt op. Jeg havde forventet noget i omegn af 200, men jeg vil gætte på, at der var 500-600 mennesker til demonstrationen.

Foto: Nordfront.

Det hele starter stille og roligt ud. Der er god stemning, nogle deler fakler ud, andre slår på tommer, men de fleste står og taler i nogle mindre grupper. Midt på Rådhuspladsen er en forhøjning, hvor en taler og andre arrangører var ved at gøre et mindre lydanlæg klar. Også typerne af mennesker, som var mødt op, overraskede mig en smule. Hvad jeg ikke blev overrasket over er, at der var en overvægt af unge, der var en overvægt af mænd, og der var en overvægt af etniske danskere, især når man ser på befolkningen i Århus. Hvad der overraskede mig var, at flere børnefamilier var mødt op. At der tydeligvis var personer fra hele det politiske spektrum lige fra anarkokapitalister, til hippier, til nationalister og helt sikkert også nogle andre nationalsocialister. Der var dog ikke nogle røde roser at se.

Efter lidt tid starter talen. Desværre var lyden lidt lav til at starte med, og der var meget larm, så jeg kunne ikke høre starten, men jeg kommer lidt tætter på, og de får skuret op for lyden. Taleren fortæller om Mette Frederiksen, regeringen, restriktionerne og de gentagne grundlovsbrud. Taleren ligger særlig vægt på, hvad han kalder ”sundhedsfascisme”, hvilket han beskriver som når systemet tvinger befolkningen til at følge alle disse coronarestriktioner for at redde deres sundhedsvæsen. Han taler også om GameStop aktien, og hvordan Wall Street ”eliten” tabte en masse penge til den almene befolkning, noget han var rigtig glad for.

Foto: Nordfront.

Efter talen finder de et banner frem, sørger for at alle deltager står bag banneret og derefter begynder at bevæge sig ud på den planlagte rute. På ruten bliver der kastet et par kanonslag, noget politiet ikke var så glade for, og noget politiet truede med at stoppe demonstrationen pga. Derudover var der en gruppe racefremmede drenge, der blev tilbageholdt for at ”chikanere og afgive trusler om vold” mod nogle medlemmer af pressen. Men alt i alt forløb demonstrationen meget stille og roligt. Under hele demonstrationen var der en meget festlig stemning, der blev spillet højt musik, særligt en sang ”Mette ciao” blev spillet meget. En del drak alkohol, heriblandt nogle af arrangørene, nogle deltagere røg hash og andre skabte stemning gennem sang. Et slagord, der blev gengivet mange gange i løbet var ”Frihed for Danmark, vi har fået nok”.

Selve delen af demonstrationen, hvor vi bevægede os gennem byen, varede godt 2 timer. I løbet af disse to timer kunne tusindvis af mennesker se demonstrationen fra deres vinduer. Reaktionerne fra disse mennesker var meget blandede. Langt de fleste optog demonstrationen med deres mobiler, nogle vinkede og virkede glade andre udtrykte deres uenighed. Under hele demonstrationen gik en mindre gruppe sortklædte mænd med et banner foran resten. Arrangørene var gode til at sikre, at deltagerne overholdte formation. Det hele sluttede af et kort stykke fra, hvor vi startede med billeder til pressen i en park.

Foto: Nordfront.

Refleksioner efter demonstrationen
Jeg vil gerne starte positivt ud, og der er en del positive ting at sige om demonstrationen. Det var bedre organiseret end jeg havde forventet. Det er tydeligt arrangører, som på forhånd havde besluttet hvordan aftenen skulle foregå, og som havde formået at sikre, at dette blev ført ud i livet. De brugte blandt andet hovedtelefoner og megafoner til at kommunikere med hinanden og resten af demonstranterne. Derudover havde de samlet 500-600 mennesker til en demonstration i Århus på mindre end én uge, hvilket i sig selv er meget imponerende. De havde en god sans for at skabe gode billeder til medierne, og gjorde aktivt flere ting for at gøre det nemt for journalisterne at tage gode billeder af dem. Uddelingen af fakler og brugen af et banner hjalp også utroligt meget med til dette. Men vigtigst af alt, så var man ikke i tvivl om, at dette er en gruppe mennesker der er trætte af de nuværende restriktioner. Og så brugte de slagordene ”Frihed for Danmark, vi har fået nok” masser af gange, så hele befolkningen i Århus centrum ikke var i tvivl om, hvad der foregik. Alt i alt er jeg utroligt glad for at se en større folkelig opstand mod systemet, hvilket jeg anser dette for at være.

Foto: Nordfront.

Det var dog ikke alt sammen positivt. Bevægelsen har tidligere haft problemer med, at nogle enkelte individer har gjort nogle kritisable ting under demonstrationen, såsom at kaste med kanonslag steder hvor andre mennesker færdes, hvilket også tidligere resulterede i en større konfrontation med politiet. Denne gang var der væsentligt færre kanonslag end jeg har set på videoer fra tidligere demonstrationer, men det foregik også denne gang. Problemet med kanonslag er, at det giver politiet en undskyldning for at lukke demonstrationen ned, og det giver medierne noget at fokusere på, der ikke er budskabet. Det er en dårlig ide, at give dem unødvendige angrebsmuligheder. Arrangørerne bør være meget tydelige omkring, at kanonslag ikke er en del af demonstrationen og stoppe individer, som medbringer dem.
Et andet problem, som er et generelt problem ved større åbne demonstrationer, er at alle mulige andre politiske budskaber bliver knyttet til demonstrationen, fordi demonstranter medtager symboler, musik og skilte, der nævner alle mulige andre ting. For at give nogle eksempler, så havde en demonstrant medtaget et skilt med det anarkokapitalistiske symbol, nogle andre demonstranter havde skilte der nævnte nedlukningen af Irak-kommisionen, og nogle andre spillede højt venstreorienteret musik fra 1970erne. Hvad man tænker om disse budskaber er ikke relevant i denne sammenhæng, spørgsmålet er, om disse budskaber bør være en del af en demonstration mod coronarestriktionerne. Derudover kan fokus blive taget væk fra det politiske og i stedet blive lagt på det festlige i demonstrationen, hvilket alkohol og hash kun gør værre. Derudover kan det skabe et dårligt billede af bevægelsen, selvom kun nogle ganske få røg hash og drak.

Nationalsocialister, medlemmer og tilhængere af Den Nordiske Modstandsbevægelse ved, at storslåede demonstrationer er nyttige, når man demonstrerer for en sag som kan løse et problem, og ikke blot protestere mod en given situation. Dermed bliver demonstrationer mod en regerings og mediers ageren i en enkelt sag nyttesløse, hvis man ikke samtidigt kræver forandring, og ved hvilken forandring der kræves, for at vende den negative udvikling af et samfund.

En bæredygtig forandring er ikke ved at skifte politikerne ud på Christiansborg, da det er systemet som er råddent. En råddenskab som gennemsyrer ikke kun Folketinget, men i høj grad også medierne. En bæredygtig forandring kommer kun ved at angribe roden af råddenskaben, og denne rod er den globalistiske elite og ideen om »demokrati« som et skuespil der udførers for at dække over, at vi regeres af et fåmandsvælde bestående af kapitalistiske milliardærer, som gennem globalistiske organisationers magt hersker over både regeringer, medier og i den sidste ende folkets forståelse af den verden de lever i.

Generel utilfredshed med systemet og eliten

Taleren ved demonstrationen udtrykker i talen stor utilfredshed med restriktionerne, sundhedssystemet, skattetrykket, Wall Street, eliten og folketingspolitikerne. Han siger sågar ”Vi har fået nok af de her røvhuller [Eliten, red.] og deres venner i politik, den såkaldte herskende klasse. De udhuler vores alle sammens velfærd, og de gør os alle sammen fattigere. De tvinger folk ind i gæld, mens de selv skummer fløden, og de tror at de kan detailstyre folk helt ned til mindste detalje. Det er nok nu! Og derfor står vi her i dag, og derfor går vi en tur i dag. Vi finder os ikke i mere!”

Med alle disse kritikpunkter af systemet minder de jo en smule om nationalsocialister. De mangler blot kærligheden til deres folk og så at påpege, at den herskende klasse er totalt domineret af jøder, især på Wall Street.

Jeg har utrolig stor sympati for jeres gadebevægelse, og ønsker jer det bedste. Men jeg tror desværre ikke, at I kommer til at lave ændringer i systemet, da I ikke er organiserede nok. Derudover har I ingen præcis plan for, hvad vi skal erstatte det nuværende system med. Bliver problemerne løst, hvis Mette Frederiksen bliver skiftet ud. Nej, det gør de ikke, og det ved de også godt. Så hvad skal der ske? Svaret er simpelt. Vi har behov for en revolution!

Se video fra demonstrationen nedenfor:


Problemer med at afspille videoen? Se den på VK her.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • XLviking says:

    Flot og godt reflekterende dækning.

  • Havde alle journalisterne med deres dyre udstyr og mediestøtte, glemt at tænde alle deres kameraer hele aftenen? Fra samtlige medier? Og alle de andre aftener?

    For Nordfront.dk er åbenbart de første og eneste der kan bringe noget info om denne bevægelse. Alle andre har ikke kunnet bringe mere end vitterligt to billeder bag en betalingsmur. Folk der bor i Århus må føle søndag morgen have følt at de er med i en episode af twilight zone når de står op og tænder for skidtkassen.

  • En god analyse sf demonstrationen. Konklusionen er hvis man ønsker at gøre en forskel så skal man støtte en organtion som fx Den Nordiske Modstandsbevægelse der har løsninger på de problemer der er i samfundet og ikke bare påpeger at der er noget man er utilfreds med.

  • Anders Jonsson says:

    Mycket bra och intressant insändare från Asbjörn.

    Jag delar helt hans reflektioner och slutsats.
    Särskilt den sista meningen är huvudet på spiken:

    VI BEHÖVER EN REVOLUTION!


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.