Modstandsbevægelsens talere fra 1. maj-sendingen

1. MAJ: I samarbejde med Nordisk Radio kan Nordfront nu offentliggøre Den Nordiske Modstandsbevægelses talere fra eftermiddagens live-sending hver for sig og med oversættelser.

I løbet af eftermiddagen live-sendte Modstandsbevægelsens svenske rigsrådsmedlemmer Fredrik Vejdeland, Pär Öberg og Robert Eklund for at fejre 1. maj under ekstremt andre forhold end i tidligere år.

Udsendelsen inkluderer alt fra opkald, kuppede udsendelser, aktivitetsrapportering og frem for alt taler fra Den Nordiske Modstandsbevægelses repræsentanter.

Modstandsbevægelsens taler offentliggøres her i samarbejde med Nordisk Radio. Alle opfordres til, som det også opfordredes til flere gange under udsendelsen, at dele disse taler med både meningsmodstandere og meningsfæller, og alt derimellem.


Herunder bringes taler fra lederen af Den Nordiske Modstandsbevægelse Simon Lindberg, den fremragende nationalsocialistiske taler Jimmy Thunlind og veteranen Vera Oredsson i denne rækkefølge.

 

Simon Lindberg

Læs talen nedenfor på dansk:

God middag folkekammerater. Jeg vil starte med at ønske jer alle en rigtig god 1. maj!

Faktisk skulle jeg have stået i det centrale Uppsala nu og set jer alle i øjnene og mærke kampgløden i luften. Føle testosteronet fra alle nordiske frihedskæmpere koge. Jeg skulle have hørt pigestemmerne fra den arbejdterfjendtlige venstrefløj. Jeg skulle se lydige slaver i blåt begå overfald mod mine kammerater, som beskyttede sig mod disse stenkastende, beskidte og overtændte dreadlock-typer blandt moddemonstranterne. Jeg skulle samtidig også have haft mange behagelige samtaler med medlemmer og sympatisører og følt ægte kammeratskab og folkefællesskab. Alt dette ville garanteret have været meget sjovere end at sidde her og tale om, hvad det kunne have været, og det ville med største sandsynlighed have været et minde for livet. Virkelige gadekampe slår skrivebordsnazisme alle dag i ugen. Men ved i hvad? Man skal alligevel ikke klage.

Nu kom nemlig i stedet en Corona-pandemi i vejen, som en rullende sten i den globalistiske verdensorden med dens åbne grænser og storfinansens velstand som dens vigtigste prioritet. Vi i Den Nordiske Modstandsbevægelse lader os naturligvis ikke tystes af det, nej, kampen fortsætter indtil den dag, hvor vi nationalsocialister kontrollerer Norden. Derfor må vi som altid få det bedste tænkelige ud af situationen, og derfor taler jeg til nu til jer på denne måde i stedet. Sandhedens stemme må nemlig ikke tystes, men må nå ud – uanset hvad.

Naturligvis er det i denne sammenhæng også værd at påpege, at vi heller ikke indstiller vores demonstration i Uppsala, men at vi blot rykker den frem, indtil tingene er vendt tilbage til deres normale tilstand. Så se i stedet denne tale som en bonus. Vi kan nu opleve både den virkelige gadekamp med alt, hvad der hører til ,OG vi får dette andet alternativ. For naturligvis er i som nu lytter velsagtens mænd og kvinder af ære, som ikke bare nøjes med at forbruge vores overlevelseskamp, men i stedet sørger for at ende i vores rækker, selv når der vanker gadekampe og demonstration ?! Jeg ser virkelig frem til at se, tale og møde jer alle i Uppsala, når det er tid.

Vi i den nordiske modstandsbevægelse har i dagens anledning opsat plakater overalt i hele Norden, hvor vi beskriver os selv som de SANDE arbejdernes alternativ, og jeg tænkte derfor at benytte lejligheden til at tale lidt mere om dette. Hvad en rigtig arbejder er for noget, og hvorfor vi er, og IKKE venstrefløjen med Lövfen ,og hans lige i de øvrige nordiske lande, i spidsen, som er de sande arbejderes bedste alternativ.

En rigtig arbejder håndterer sit erhverv eksemplarisk, men arbejder ikke KUN for sit erhverv. Ikke KUN for at få sine hårdt erhvervede etter og nuller ind på kontoen i slutningen af måneden. Nej, en rigtig arbejder føler også en stolthed i sit håndværk og en glæde ved at være en del af det fællesskab, der får nationen fremad. Den rigtige arbejder forstår, at alle mennesker er forskellige og derfor komplementerer hinanden, og at hjernens arbejderne derfor ikke ser ned på håndens, og at arbejdsgiveren ikke udnytter arbejdstageren, eller omvendt for den sags skyld. Der er nemlig vigtigere værdier for en sand arbejder end maksimal profit, hvad enten han er en iværksætter eller en medarbejder.

Advokaten, ingeniøren, økonomen og chefen forstår, at de ikke ville være noget uden tømreren, sygeplejersken, industriarbejderen og dagplejeren, og selvfølgelig omvendt. Arbejdsgiveren forstår og føler stolthed over arbejdstagerens indsats, og at de tilsammen skaber helheden, det større fællesskab, og derfor respekterer de hinanden højt og gensidigt.

Den sande arbejder bærer med sig denne stolthed og pligtfølelse, selv når uret slår fire, og det er på tide at stemple ud. En stolthed over at være en vital del af historiens mest fremgangsrige nation og verdens mest højtstående folk. En pligtfølelse, der fortæller en, at det er en selvfølge i livet, at man trækker sit eget læs. Ud af respekt for vores forfædres mødre og med den største omtanke for vores kommende generationer af nordiske piger og drenge.

Dette læs trækkes naturligvis ikke kun på fabrikken, kontoret, butikken eller på gården, men også i hjemmet og i fritiden i løbet af dagen i alle vågne timer. Konstant parat til at forsvare folkets overlevelse og frihed, som så mange andre har gjort før i løbet af historien, og ved at sikre, at vi faktisk er og forbliver, som vi er. Aldrig fremmed for at være der for sin næste, hvad enten det drejer sig om et familiemedlem, nabo eller bare en hidtil ukendt folkekammerat i nød.

Men selvfølgelig er livet ikke kun arbejde, kamp og alvor. En sand arbejder ved også, hvordan man skal nyde livet og gribe enhver lejlighed, der byder på afkobling og rekreation. Med seks timers arbejdsdag er der stadig godt med plads til det også. Måske bliver det en udflugt i vores smukke og rene, velbevarede natur sammen med de mange børn. Måske i stedet en aftenvandring i den sikre og trygge indre by.

Den sande arbejder er en del af folkefællesskabet – et blodfællesskab der findes 24 timer i døgnet, fra livets begyndelse til dets slutning.

Ja, dette kunne i det mindste betyde, at være en rigtig arbejder, hvis et rigtigt arbejderparti havde magten i landet. Et parti, der sørgede for at tage vare på alle dele af folket og give alle muligheden for at nå deres fulde potentiale. Et parti, der VIRKELIG værner om sit eget folk i stedet for at stå med åbne arme for hele verden. Et sandt arbejderparti, der sørger for det bedste for de sande arbejdere og deres familier, uanset deres køn, alder eller socioøkonomisk status.

Virkeligheden i 2020 ser imidlertid markant anderledes ud. I stedet for hvad jeg talte om, har vi socialdemokraterne ved roret. Et parti, der måske en gang i tiden, ja på det tidspunkt, hvor din bedstefar var ung, tog sig af de sande arbejdere, men som år efter år i stigende grad kommer til at opgive disse til fordel for racefremmede på offentlig forsørgelse. Folkeudskiftning har erstattet folkebevarelse.

I socialdemokraternes Sverige råder marxistisk klassekamp og liberal kapitalisme hånd i hånd med hinanden. Man er stolt over at være en feministisk regering i et multikulturelt land. Dette er også i øvrigt den eneste stolthed, der findes. Det nedtrykte folk, det skal nemlig kun være taknemmeligt og ellers skamme sig.

Egocentrisme, konstante konflikter, knive i ryggen – både billedligt og bogstaveligt talt. Dekadent antikultur, der drukner vores tilværelse. Narkotika og flugt fra virkeligheden.

I socialdemokraternes Sverige bliver du først frarøvet dine værktøjer på jobbet af en flok, der ikke kan sige noget andet på svensk end noget perverst, som de tilsyneladende ønsker at gøre med din mor. Derefter bliver du frarøvet igen af det store firma du arbejder for, når de kun giver dig lige så lidt i løn, som det er nødvendigt for at holde dig i skak og være en lydig slave. Derefter bliver du frarøvet en tredje gang af staten, når de trækker halvdelen af din løn i skat. Men under alle omstændigheder får du jo dejlige ting for de skattepenge. Du får jo endnu flere racefremmede hertil og nye forstadsbander, så du også kan blive frarøvet din mobiltelefon og din pung, når du går hjem fra arbejde.

Stress. Utryghed. Elendighed. Ja, i socialdemokraternes Sverige råder faktisk det modsatte af folkefællesskab.

En sand arbejder er dog ikke dum. Han eller hun forstår, at tilværelsen kan blive så meget bedre. At vi er bestemt til noget mere – noget større. En sand arbejder er heller ikke fej. Han eller hun kæmper aktivt for at forandre morgendagen. Ofrer sig uselvisk for den højere sag. Den sande arbejder er en rankrygget og nordisk, mandlig mand eller kvindelig kvinde, som slutter op bag det sande arbejdernes alternativ – Den Nordiske Modstandsbevægelse!

1. maj er arbejdernes højtidsdag. Stort tak fordi du fejrer denne, af arbejder- og folkefjendtlige kræfter kuppede fridag med os. Så at du gennem dette hjælper os med at tage dagen tilbage til os sande arbejdere.

Jeg vil dog også afslutningsvis gerne informere eller minde jer alle om en vigtig anledning til, hvorfor det netop blev 1. maj, der er blevet den dag, vi arbejdere træder ind i rækkerne. Jeg taler her om erindringen om de sande arbejdere, der blev ofre for systemets kugler under Haymarket-massakren i Chicago i maj 1886. Disse strejkere, der kæmpede for den 8-timers arbejdsdag, kaldes muligvis anarkister i dag, men tro mig, når jeg siger, at de ville vende sig i deres grave, hvis de kunne se, hvordan nutidens såkaldte venstrefløj forvalter deres arv. Hvordan de har perverteret de gamle arbejderkæmperes sunde idealer.

I 1886 kæmpede de tappert på gaderne for arbejdernes rettigheder mod storfinansen – næppe for at hjælpe kapitalisterne på toppen i deres stræben efter vidt åbne grænser og opløsning af alle naturlige normer.

I 2020 kæmper vi tappert på gaden for arbejdernes rettigheder mod storfinansen – for en homogen nation og en naturlig verdensorden.

Havde August Spies levet i dag og boet i et af de nordiske lande, kan jeg garantere, at han havde været en fremtrædende aktivist i de sande arbejdernes alternativ – Den Nordiske Modstandsbevægelse!

Så brug gerne den ledige dag til at slappe af med familien.

Kom med os i morgen og ær mindet om Spies og de mange andre helte af vores race, der er faldet i kampen for frihed og retfærdighed. Kom med og sørg for, at du også bliver en helt, som fremtidens frihedskæmpere vil huske om 100 år. Livet er for kort til at være en slapsvans. Kom i stedet med os og kæmp og lev for evigt!

Hil de sande arbejdere og dø over profitmagerne. Hil det nordiske folk og død over forræderne. Hil folkefællesskabet og død over marxisme og kapitalisme!

Længe leve de sande arbejdernes alternativ – Den Nordiske Modstandsbevægelse – og lev vores sejr!

 

Jimmy Thunlind

Læs talen nedenfor på dansk:

Kammerater og lyttere!

I dag er det 1. maj, en højtidsdag for alle nationalsocialister, en æresdag for både håndens og hjernens arbejdere. En fridag for at minde om, at det er hårdt og pligtopfyldende arbejde som er rygraden i vort samfund.

Men i år er det en anderledes 1. maj end vi har været vant til. Den pågående coronapandemi med efterfølgende samfundsrestriktioner gør, at vi i år ikke kam samles og fejre denne dag sammen i større grupper. Den gør, at vi ikke kan eje gaderne og stolte gå sammen under vore vajende tyrrunefaner, som vi skulle ønske. Vort samfundsansvar og vor omsorg for vore folkekammerater får os til ikke at tage nogle chancer i dag, men udskyde vor demonstration og vor fejring til et lidt senere tidspunkt.

Jeg tror dog, at coronakrisen allerede har lært os en hel del, og at den indtrufne situation har været en øjenåbner for mange mennesker.

Den har nemlig med al tydelighed vist hvilket svagt og inkompetent regime vi lever under i dag. Et regime som har afviklet al kriseberedskab, som har solgt ud af folkets beredskabslagre, og som kraftigt har skruet ned for det fælles sygehusvæsen, på politi og på forsvaret, samfundsinstitutioner som er til for at beskytte folket. I stedet har regimet valgt at lægge vore fælles ressourcer i en gigantisk og ødelæggende masseindvandring, som truer med at knække vort samfund.

Krisen har tydeligt afsløret den pågående globaliserings sindssyge. Hvordan den i stedet for at bygge op og bevare vort folk har givet os overstatslighed, mindsket selvforsørgelse, øget udenlandsk ejerskab af vore virksomheder og naturressourcer, afhængighed af varer fra diktaturer og lavtlønslande, og ikke mindst – en invasion af mænd fra den tredje verden. For ikke engang under den pågående coronapandemi, når det meste andet begrænses, lukkes grænserne for disse fremmedlegemer.

Krisen har tydeligt afsløret den internationale bankverdens grænseløse grådighed og magt. Uanset hvad der sker i verden, står de store banker tilbage som sejrherrer. Lad mig tage et eksempel: Ved den seneste bankkrise i 2008 skreg bankerne over sine enorme udlånstab – som de selv havde forårsaget gennem hovedløs udlån uden sikkerhed. Staten i Sverige, altså skattebetalerne, gik da ind med en redningspakke på over 100 milliarder kroner for at støtte bankerne. Når samme banker under ti år senere står tilbage med et overskud på mange milliarder har ingen, jeg gentager: ingen af disse penge kommet kunderne eller skattebetalerne til gode.

Da nu coronakrisen slog til, gik regeringen ud og lovede betagende 500 milliarder kroner til bankerne – for at dække tab som de endnu ikke har haft, men som de måske eventuelt kan få i fremtiden. Hvad skal bankerne gøre med de penge? De skal udlåne dem til virksomheder og privatpersoner mod renter som de selv beholder, således at bankerne kan tjene endnu mere på støttepengene.

Har regeringen disse 500 milliarder? Nej, så vores regering må ud på den kapitalistiske markedsplads, til de endnu større banker, og låne pengene mod renter, som skattebetalerne må betale. Så regimet i Sverige låner altså enorme summer penge mod rente for at kunne give til storbankerne, som så igen låner dem ud mod rente, som de selv beholder. Hører i hvem der vinder her? Er det folket? Nej, det er bankerne! Bankerne er altid vindere, fordi det er sådan deres ejere, de virkelig magthavere i verden, har bestemt det skal være.

Vi nationalsocialister siger derfor: Knus storbankerne og forbyd renter!

Men coronakrisen har også tydeliggjort for mennesker, hvad der er vigtigt og værdifuldt i vore liv. Det har vist sig, at det er familie, venner, social tryghed, men også sikre og trygge jobs, fungerende sygehusvæsen og vareforsyning, sager som burde være en selvfølge i et moderne nordisk samfund anno 2020, men som sandelig ikke er det i dagens liberalzionistiske demokratur.

Under coronakrisen har der været flere eksempler på ”hverdagsheltre”. Ofte har det været omsorgspersonale – sygeplejersker, læger og sygehjælpere. Men også eksempelvis kassepersonale, lærere og rengøringsmedarbejdere har udmærket sig ved at slide hårdt, og nogle gange arbejdet ekstra for syge kollegaer, for at holde hjulene i gang i samfundet.

For et par uger siden så jeg et billede på et af de sociale medier. I venstre side var en vist en sygeplejerske med billedteksten: ”160 km/t”. I højre side var vist en berømt fodboldspiller med billedteksten: ”93.000 kr/t”. Selv om dette billede var en smule spøgefuldt sat på spidsen, og at jeg ikke misunder dygtige sportsudøvere at tjene penge, så afsløredes her igen hvordan vores vulgærliberale samfund værdisætter mennesker.

I et samfund hvor man kan tjene enorme summer på perverteret underholdning, på at lave hurtige nedskæringer ved at nedlægge fungerende og lønsomme arbejdspladser, på at sælge narkotika og smugle mennesker, på at opkøbe skoler og sygehuse og skabe privat rigdom på vore fælles goder, der mener man samtidig, at den som slider på et overbelastet sygehus for at redde liv på svært syge mennesker er 160kr/t værd, men mener at arbejdere skal holde igen med sine lønstigninger, og man anser uden skam, at arbejdsløshed er en nyttig og nødvendig drivkraft i en kapitalistiske økonomi.

På den eksklusive restaurant Sturehof i Stockholm sad for nogle uger siden i Stureplansprofilerne Calle Schulman, Alex Schulman og Niklas Schulman. På et billede de publicerede på Instagram gav de fingeren til ”krig og epidemier”. Og da Calle blev stille spørgsmålet af oprørte læsere om hvorfor han skrev respektløse kommentarer om mennesker som arbejder i omsorgen, svarede han: ”Skidt skal ha´skidt!”

Det er en af anledningerne til, at jeg er nationalsocialist. Gennem hele mit liv har jeg set folkets fjender blive løftet op som helte, når de har halet ind deres arbejdsfrie indkomster, når de har fiflet for at undgå skatter, når de har påtvunget os EU-medlemsskab og masseindvandring, når de har givet sin velmanicurerede langfinger til hele det arbejdende folk.

Men coronakrisen har vist, at der kun behøves et lille virus for at gøre hele den kapitalistiske varmluftsøkonomi ør. Og der behøves ikke så meget mere for at få den til at kollapse helt. For globalismen, politisk såvel som økonomisk, er et faldefærdigt hus bygget på løgne, varm luft og stjålne ressourcer.

For os nationalsocialister gør det ingenting om globalismen crasher. For det skulle give det arbejdende folk i hver nation muligheden for at opbygge et nyt samfund. I det samfund kommer vi til at belønne mennesker som kan bygge, som kan smedje, som kan fiske, som kan dyrke jorden. Vi kommer til at værdsætte lærere, arkitekter, fabriksarbejdere og ingeniører højt. Da kommer alle de som kan noget som helt, som er værdifuldt for folkefællesskabet, til at være heltene. Men der kommer ikke til at findes nogen efterspørgsel på bankfolk og børsmæglere, ikke på fagpampere eller levebrødspolitikere, ikke på dekadente mediewannabes eller kulturmarxister.

Med den samlede kraft af vore hænder og hjerner kommer vi til at kunne opbygge et samfund som er stærkt, som er suverænt og selvstændigt, som er selvforsørgende, og som er etnisk homogent. Om vi står forenede og ikke lader os skræmme når globalisterne og parasitterne udstøder deres dødsskrig, kommer vi til at skabe en virkelig arbejderstat med sandt folkefællesskab.

Derfor håber jeg, at også du tilslutter dig nationalsocialismen og Den Nordiske Modstandsbevægelse. Nationalsocialismen er den eneste troværdige arbejderbevægelse og den eneste vej til en fremtid for vort folk.

Jeg ønsker jer alle en god 1. maj!

 

Vera Oredsson

Læs talen nedenfor på dansk:

Ærede meningsfæller, kære venner i isolationen og det nordiske folk. Jeg skulle have holdt denne tale i Upsala, men situationen ændrede sig.

1. maj – I mit liv har jeg oplevet mangen 1. maj – det som kendetegnede min politiske stillingtagen var nok 1938 – tænk 82 år siden – en vidunderlig og kølig, solrig dag – jubel fra en opfyldt glæde som få kan forstå i dag. Olympia Stadion i Berlin da vor Fører gjorde sit indtog under ungdommens entusiasme, som for altid satte spor af lys og fremtidstro på nationalsocialismen. Denne personlige oplevelse, trods løgne og forfølgelser om denne tid, kan ikke kaste den mindste skygge på den ideologi.

I 1962 i kampåret i Nordisk Rigsparti blev tidsskriftet Nordisk Kamp uddelt under et demonstrationsmøde afholdt af venstrefløjen i Järvafältet udenfor Stockholm og jeg kunne endelig være med i kampen. Det gik mere roligt for sig på den tid – da kun et par kommunister rykkede bundtet af Nordisk Kamp ud af hænderne på mig og rev dem itu, og jeg svarede lakonisk igen: ”Det var vel ingenting, så i et cirkus at et barn kunne rive telefonbøger itu”. I ældre ved nok hvor tykke de var.

Skøn blev marchen i Borlänge, og til min glæde var mange ældre også med for at endnu en gang at opleve en lignende i Falun. Flag, entusiasme MED unge mennesker, som jeg i min alder beundrer. Simpelthen beundrer, for som det var i 1938 med VORES oplevelse af en tryg udvikling, opbygning, skønhed og moral, så er det vel mere nærliggende i vor tid, med så stor respekt at se på vores ungdom i Den Nordiske Modstandsbevægelse, som trods løgne, Pride, kulturforfald (som kaldes frihedsudøvelse), studerer under trusler og erhvervsboykot, og STADIG søger og spreder sandheden om den eneste ideologi som kan redde Norden og Europa.

Med vores erfaring og ungdommens evner indenfor teknologi kan vi hjælpe hinanden. Som nogle modne personer sagde: ”Kan DU være med, så kan vi også”. Lige netop det – alderen er ingen hindring – vær med!!

 


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Asbjørn Nielsen says:

    Sikke nogle fantastiske taler!


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //