Nationalsocialismen – folkets organiserede vilje

IDEOLOGI: Sebastian Elofsson skriver her om vigtigheden af et stærkt og forenet folk.

Norden og vort folk står over for enorme udfordringer. Destruktiv masseindvandring, økonomisk slaveri under den internationale storfinans og massemedier, der propaganderer for masseindvandring, er blandt de største trusler vi må afværge ved en nationalsocialistisk magtovertagelse. Men hvordan skal vi som et folk fælles kunne besejre vores fjender, når vi ikke engang føler samhørighed med hinanden?

Samfundet i dag er et opdelt samfund, som gennemsyres af egoisme og folkesplittende tankegang. Byen har vendt sig mod landet, arbejderen mod arbejdsgiveren, kvinden mod manden og omvendt. De kæmper mod hinanden for egne egocentriske interesser, mens de egentlig ikke er bevidste om eller helt enkelt ikke bryder sig om folkets fællesinteresser.

Man sørger kun for sig selv, sin egen klasse eller erhvervsgruppe. I stedet for i fællesskab at løse social uretfærdighed i samfundet, forsøger man at rage til sig på bekostning af andre. Klasserne og erhvervsgrupperne udnytter hinanden for egen vinding. Arbejderne forsøger at presse arbejdsgiverne for så mange penge som muligt, mens arbejdsgiverne omvendt forsøger at få mest muligt arbejde til lavest mulige løn. Det virker som om de ikke forstår, at de er indbyrdes afhængige af hinanden for at overleve.

Mens samfundet er splittet og grupperne kæmper mod hinanden, arbejder man ubevidst, og i nogle tilfælde bevidst, for sin egen undergang som folk. Det pågående folkemord på det hvide menneske kan ikke stoppes, hvis folket plages af interne stridigheder, som gør dem ude af stand til at stå sammen og kæmpe.

Hvad er hovedårsagen til denne folkesplittelse? Mit svar er det liberale demokrati, og de partier, som repræsenterer det parlamentariske system.

Det liberale demokrati har opdelt vort folk i forskellige viljer. Disse viljer repræsenteres, på facaden, af ​​de partier, som hævder at repræsentere de forskellige interessegrupper i samfundet. Partierne har dog vendt de forskellige grupper mod hinanden ved konstant at være i konflikt med hinanden. Partierne vil ikke se et forenet folk, de ønsker ikke at vi skal løse samfundsproblemerne sammen. Dette skyldes, at de da ikke længere skulle udfylde nogen funktion.

Partierne stiller sig bag storfinansen, de er for masseindvandring og multikulturalisme, og de stiller sig bag massemediernes meningsmonopol. Det er kun når det kommer til mindre spørgsmål som skattelettelser og lignende, at de pludselig er blodige fjender. Det er med disse småsager, at man skaber stridigheder indad i befolkningen. Men dybest set fører de den samme folkefjendtlige politik. Det der kæmpes for er simpelthen magten til at føre denne folkefjendtlige politik. Dette kan ses ved hvert valg, når partierne forsøger at få så mange stemmer som muligt ved at love så meget som muligt. Dette er hvad det liberale parlamentariske demokrati indebærer.

Hvis klasserne, erhverv- og interessegrupperne, som udgør vort folk, ikke indser, at de er afhængige af hinanden for at overleve, og at de må kæmpe sammen – så vil de gå under. De må indse, at de alle er en del af folket, og at folkets interesser er deres interesser.

Det er først når vi indser, at vi er afhængige af hinanden, at vi er ét folk, at vi kan redde folket og skabe reel forandring i samfundet. Alle folkets forskellige viljer må forenes i én samlet vilje – og det eneste, som virkelig kan forene folket og få det til at samarbejde med hinanden, er nationalsocialismen.

En skæbnekamp

Som jeg tidligere har skrevet om, er dette en skæbnekamp mellem to forskellige verdensanskuelser, og denne skæbnekamp står mellem det liberale demokrati og nationalsocialismen. Nationalsocialismen er den totale modpol til  det folkesplittende liberale demokrati. Nationalsocialismen forener og organiserer folket, og får det til at arbejde og kæmpe sammen for nationens og folkets bedste.

Det liberal demokrati splitter, hersker og ødelægger. Liberalismen, som kan siges at være vores statsbærende ideologi, hævder at værdsætte individuel frihed over alt andet. Denne såkaldte frihed har gjort det muligt for en lille international gruppe af frihedshadende mennesker at trællebinde vort folk til renter og gæld. Den har givet nogle få indflydelsesrige familier mulighed for at kontrollere størstedelen af ​​vores medier og sprede løgn og folkefjendtlighed. Og ikke mindst har liberalismen banet vejen for, at Norden bliver udsat for en skæbnesvanger masseindvandring. Uden friheden til at vælge den fra.

Er det overhovedet muligt for et folk, at frigøre sig fra sine lænker og skabe en fremtid til kommende generationer, når man hele tiden plages af interne stridigheder? Hvordan kan vi sejre, når vi ikke engang kæmper for hinanden?

En splittet folk udgør ingen trussel mod det nuværende system, mens et forenet folk bliver dets undergang. Et forenet folk har evnen til at knuse alle fjender, som står i vejen, og det er vores fjender særdeles bevidst om. Af denne grund sørger man for, at vi skal forblive egoistiske, så vi aldrig vil føle noget fællesskab med hinanden. Vores fjender vil have rodløse individer, der forbruger, da disse er lettere at kontrollere.

Vi må stille petitesserne til side, og prøve at se det overordnede billede. Der vil komme en tid, hvor vi kan diskutere småtingene, men det er ikke nu. Folkets overlevelse og frihed står på spil. I denne skæbnekamp har vi ikke råd til at skændes med hinanden.

Det er op til Modstandsbevægelsen at forene og organisere vort folks forskellige viljer – til én ubrydelig og ustoppelig vilje. Vi må bekæmpe egoisme og folkesplittelse. Vi må blive den kraft, som repræsenterer hele folket. Det spiller ingen rolle hvilken samfundsklasse eller interessegruppe du tilhører. Vi er ét folk, forenet af en fælles skæbne. Forenede står vi, men splittede falder vi.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.