Politiet slog til mod pub: 15 dukker beslaglagt

HADFORBRYDELSE: Allerede for fem år siden opfordrede Thurrock Council ejerne til at fjerne dukkerne, men efter parrets indvendinger gav rådet besked på, at der ikke ville blive foretaget yderligere i sagen. 

Golliwog-dukke af Florence Upton, 1895. Foto: Public Domain via Wikimedia Commons

Daily Mail skriver om “det bizarre øjeblik”, hvor politiet for nylig stormede et pars pub, beslaglagde deres golliwog-dukker (historiske “stereotype” dukker, der forestiller sorte personer) – og erklærede, at besiddelse og udstilling af disse udgjorde en  mulig “hadforbrydelse”.

Benice Ryley, 61, blev afhørt af seks betjente efter at politiet havde modtaget en anonym klage vedrørende puben The White Hart Inn i Grays, Essex. Hun og hendes mand Chris, 64, som for øjeblikket er i udlandet, havde udstillet deres samling på 15 golliwog-dukker på deres pub, som de havde modtaget som gaver fra tilfredse gæster gennem årene. Tirsdag slog politiet i Essex til mod puben. Som en forsigtighedsforanstaltning beslaglagde de også en bog om denne type dukkers historie.

Overvågningskameraer viser, hvordan seks betjente går ind i baren og leder efter fru Ryley, der sidder ved et bord. De foretager derefter en inspektion af baren, som slutter med at de placerer de mistænkte dukker i en bevispose.

I et interview til Thurrock Nub News (TNN) forklarer fru Ryley:

– Tilsyneladende havde en besøgende på puben været ret berørt over dem og indgivet en klage … Chris er væk i udlandet og vil være væk indtil midten af maj … Politiet sagde, at fordi han er licensindehaveren, skal de afhøre ham, og de har fjernet dukkerne i mellemtiden.”

Parret har drevet White Hart Inn i de sidste 17 år. Razziaen blev udført fem lange år efter parrets modstand mod at efterkomme en opfordring om at fjerne dukkerne. Thurrock Council havde indledt en undersøgelse, efter at hvad de kalder “en whistleblower” hævdede, at “golliwogs” blotte eksistens i sig selv er en krænkelse, og at offentlig udstilling af dem udgør en grov racistisk forbrydelse. Mr. Ryley forklarede imidlertid konsekvent, at dukkerne var “her for at blive”, og rådet bekræftede efter en tid, at “der ikke ville blive truffet yderligere foranstaltninger” – et løfte, der nu er brudt.

Til TNN siger fru Ryley i dag:

– Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal igennem alt dette igen … Vi ser politiet fjerne information, der bogstaveligt talt er denne nations historie. Og hvorfor?


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Politiets opgave er, at beskytte jøder og køre ud med påskeæg til skolebørn.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //