Purim – jødernes fejring af nedslagtningen af 75.000 »antisemitter«

JØDISK KULTUR: Det jødiske folk har netop fejret deres højtid, Purim. Hvordan fejres den og hvorfor? OBS, artiklen indeholder materiale som ikke er egnet for børn og følsomme personer.

Historie

Det siges, at jøderne har fejret Purim i to tusind år, og det er utvivlsomt en festival med meget gammel oprindelse. Denne højtid begynder den 14. Adar i den tolvte måned i den jødiske kalender, som oversat til vores kalender betyder en skiftende dato, der falder i slutningen af ​​februar eller i marts. Under Purim-festen, der finder sted i festligt lag, fejrer jøderne mindet af deres sejr over den ariske adelsmand Haman og mordene på 75.000 af hans tilhængere.

Denne begivenhed er afbildet i Esters Bog i kristendommens Gamle Testamente, som er det samme som det jødiske hellige skrift Torah.

Kort fortalt handler historien om, hvordan den fordærvede persiske konge »Ahasverus«, efter at have fået sin dronning henrettet for at nægte at vise sig nøgen offentligt, beslutter at vælge en ny dronning. Efter grundig inspektion af et stort antal jomfruelige kandidater beslutter kongen sig endelig for Esther, en forældreløs jødisk kvinde opdraget af sin fætter Mordokai, en jødisk paladskonspirator.

Haman, som er den næstmægtigste mand i det persiske imperium, ønsker at ødelægge jøderne og lykkes at få kongens tilladelse til at indføre en landsdækkende pogrom mod dem.

Efter at Esther har afsløret for kongen, at hun selv er jøde, lykkes det hende at overtale ham til først at give jøderne mulighed for at slå til først. Haman hænges i en galge, som han forberedte til Mordokaj, og jøderne fortsatte derefter med arbejdet mod de andre »antisemitter« i det persiske imperium. Med kongens støtte slår jøderne til mod Hamans loyale folk i hele riget. I de følgende dage dræbes ifølge Torah 75.000 mennesker. Jøderne hænger også Hamans ti sønner.
Passagen taget fra artiklen: »Hvem er Amalek?«

Hvordan fejres Purim i dag?

I synagoger og hjem læser man højt fra Ester’s bog, og når Hamans navn nævnes, forsøger alle (især børnene) at lave så meget støj som muligt ved hjælp af musikinstrumenter, fløjter, raslere og andet. Dette er for at alle skal slippe for at høre navnet på den frygtelige fjende. Under højtiden spises der også en særlig kage, oznei Haman (Hamans øre). Denne kage har en meget central betydning i Purim-fejringen. Under Purim sørger man også for at distribuere disse kager til soldater, der er på vagt. Alle skal smage øret på deres tidligere fjende og mindes.

En israelsk soldat gumler på sin tidligere fjendes øre.

Det faktum, at man har børn med sig på en højtid, hvor man fejrer nedslagtningen af ​​75.000 »antisemitter«, kan virke makabert. Ritualet søger at lære unge mennesker fra en tidlig alder, at verden er fuld af fjender, der ikke ønsker noget andet end at ødelægge dem. De skal altid være parate til at ty til dødelig vold i »selvforsvar«. For de rettroende er disse historier alt andet end blot historier, hvilket tydeligt fremgår på Chabad Stockholms hjemmeside. Chabad er en slags jødisk tænketank, der lærer jødisk kultur og traditioner. Mere end 3000 Chabad-centre fungerer som lobbycentre for blandt andet de jødiske menigheder rundt om i verden. Om Ester’s bog i forbindelse med fejringen af ​​Purim skriver den jødiske tænketank som følger:

Talmud fortæller os, at enhver, der læser Megillan (Esters bog) baglæns, ikke opfylder sin pligt. Vores lærde forklarer, at »baglæns« ikke kun betyder den modsatte retning, men også, at hvis man kun læser Megillan som om det var en gammel historie, da har man gået glip af pointen! Purim-beretningen er direkte relevant i vores moderne verden.

 

En moderne purim-saga

Saddam Hussein og den amerikanske ambassadør, April Glaspie, mødtes den 25. juli 1990, og visse observatører mener, at Saddam Hussein fik at vide på mødet, at USA ikke ville gribe ind, hvis han angreb Kuwait. Et problem fra et irakisk synspunkt var, at Kuwait krævede den økonomiske støtte tilbage, der blev ydet under krigen mellem Iran og Irak med den begrundelse, at det var et lån. Dette samtidig med, at der efter Iraks opfattelse blev solgt mere olie end hvad OPEC-landene blev enige om, hvilket resulterede i lave verdenspriser på råolie.

Krigen startede med, at Irak angreb Kuwait den 2. august 1990 og praktisk taget besatte landet med det samme. Samme dag vedtog FN’s Sikkerhedsråd resolution 660, hvori det hedder, at irakiske tropper straks skal trække sig tilbage fra Kuwait. I januar 1991 blander USA sig i striden og begynder Operation Desert Storm. Den eneste reelle modstand fra Irak var et lejlighedsvis Scud-missil, der blev sendt blandt andet mod Israel. Efter omkring en måneds bekrigelse af Irak blev Irak rådet af dets allierede (Sovjetunionen) til at overholde resolutionen. Den 26. januar meddelte Saddam Hussein på Bagdad’s radio, at irakiske tropper trak sig tilbage, og at tilbagetrækningen vil finde sted i løbet af dagen. Natten mellem d. 26. og 27. januar indledte USA og dets allierede en massiv bombning af motorvejen, hvor soldater og civile trak sig tilbage. De tømte alt, hvad der var ombord på jagerfly og bombefly, inklusive klyngebomber. Dette førte til sprængning af ca. 1500 køretøjer, kun en lille del af dem var militære køretøjer, de fleste af dem civile. Hvor mange ofre denne motorvej (Highway of Death) krævede, er der ingen officielle oplysninger om, men tusinder blev dræbt. Dette til trods for at hverken civile eller tilbagetrækkende soldater er legitime mål ifølge f.eks. Genève-Kommissionen.

Hvad har dette at gøre med Purim? Jo, dagen efter den makabre bombning fandt Purim-fejringen sted. Det kan være en tilfældighed, at datoen faldt lige efter begivenheden, eller det kan være kold beregning for at sende et budskab til den arabiske verden, at  man ikke skal bryde sig om noget skænderi med Israel eller deres allierede (f.eks. USA).

Hvad der er sandt er vanskeligt at svare på, men vi kan konstatere, at massakren nævnes i forbindelse med dagens Purim-fejring – igen citeret fra tænketanken Chabads hjemmeside:

Du behøver ikke lede længe for at finde Hamans moderne »arvinger«. Nu, som dengang, er der onde mennesker, der forsøger at gøre det jødiske folk til syndebukke og, gud forbyde det, udslette os fra jordens overflade. Hver gang de står op for at tilintetgøre os, ødelægges deres planer gennem G-ds mirakuløse hånd. Det mest slående eksempel for ikke så længe siden var Golfkrigen, der endte med sejr på Purim 5751 (1991).

Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad med kager som ører, kopieret fra The Jewish Blog-by-the-Bay.

I betragtning af at magten over verdens finansielle system har været koncentreret om ledende personer fra dette folk i mindst de sidste 200 år, har de lykkedes at placere deres egne i nøglepositioner rundt om i verden inden for såvel politik, medier som industri. I dag kan man ikke engang kritisere »den jødiske lobby« uden at blive stemplet som en moderne Haman.

Med det, der ligner psykopatisk religiøs opdragelse, mange års militærtjeneste og adgang til atomvåben, vil zionisterne garanteret gøre flere forsøg på at anvende »G-d’s mirakuløse hånd« til at jage ikke-jøder, som nægter at tilpasse sig den nye verdensorden.

Et eksempel på hvad jødernes G-d’s mirakuløse hånd kan gøre. Se video fra »Highway of death« nedenfor:

Artiklen blev oprindeligt publiceret på svensk 2012-03-07


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Asbjørn Nielsen says:

    Det er altid dejligt at få udvidet sine horisonter og lære om en anden kultur 🙂


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.