Racisme og racemæssige forskelle
KRONIK: Martin Saxlind reflekterer over racisme, racemæssige forskelle og repatriering.
Jeg betragter mig selv som racist. Jeg tror ikke, at folkegrupper, der i mindst titusinder af år har levet geografisk adskilt fra hinanden i radikalt forskellige miljøer og også har udviklet sig til at se meget forskellige ud, alligevel har hjerner, der er helt identiske konfigurerede. Præcis som to individer ikke er helt ens, er de forskellige menneskelige racer heller ikke det. Derfor er “alle menneskers lige værd” en meningsløs floskel, både på individniveau og set fra et kollektivt perspektiv. For at noget kan have en “værdi” [1], skal det kunne måles, og alt, der kan måles hos mennesker – intelligens, styrke, empati eller hvad det end måtte være – vil variere mellem forskellige individer, og målinger viser også, at mange egenskaber varierer mellem forskellige folkegrupper.
At være for detaljeret om, hvordan forskellige racer adskiller sig, er svært, da det er juridisk minerede områder i Sverige. Men forskellene eksisterer alligevel, og historisk set er de blevet betragtet som åbenlyse sandheder, og selv i dag forstår mange politisk korrekte mennesker – i det mindste underbevidst – hvordan tingene forholder sig, selvom de offentligt lever i benægtelse.
Det er netop de politisk korrekte menneskers benægtelse af virkeligheden og deres overfølsomhed over for racisme, der gør racisme meget morsomt. Racismen irriterer usympatiske selvretfærdige borgerlige og totalitære venstreorienterede. [2] Hvis der gøres grin med racisme på Radio Nordfront eller vulgære racistiske memes deles i ugens memes, er det for at provokere og krænke den slags mennesker, som desværre alt for ofte tilhører vores eget folk.
Selvom jeg er racist i den forstand, at jeg har en racemæssigt funderet verdensopfattelse, ser jeg ingen mening i at krænke eller nedværdige andre folkegrupper. Tværtimod synes jeg, at man skal opføre sig riddeligt og respektfuldt over for alle mennesker, man møder. Undtagelsen er, når andre folk opfører sig respektløst, fjendtligt eller parasitært; i så fald kan det være passende at konfrontere denne adfærd med åbenlys racisme. Så personlig racisme kan være berettiget, men den kan også let være fejlplaceret og kontraproduktiv. I sidste ende er spørgsmålet om race, masseindvandringen og befolkningsudskiftningen politiske problemer, der bør løses på kollektivt niveau. Med andre ord skal mennesker, der er kommet hertil og ikke hører hjemme her, opfordres til at flytte tilbage til deres eget land. Jo mere civiliseret og værdig tilbagevandringen kan gennemføres, desto bedre.
Årsagen til, at fremmede racer bør deporteres, er ikke, fordi de alle er kriminelle eller værdiløse mennesker. Forestillingen om, at racister tror, at alle mennesker i en bestemt folkegruppe er helt ens, er en politisk korrekt fordom mod os racister. Nogle “bondeslagsracister” tænker måske på den måde, og instinktet til at “sætte alle over en kam” er bedre end at være en hjernedød tilhænger af myten om “alle menneskers lige værdi”. De mere seriøse racister forstår dog, at de generelle forskelle mellem forskellige folkegrupper netop er generelle, og at forskellige egenskaber inden for en bestemt folkegruppe er fordelt i henhold til en normalfordelingskurve. Med andre ord forstår vi, at der f.eks. findes meget intelligente mennesker inden for alle folkegrupper, men at antallet af intelligente mennesker i visse befolkningsgrupper er meget lavere end i andre, og at den kollektive forskel betyder, at forskellige folkeslag opbygger meget forskellige samfund.
Men som sagt er det egentlig ikke fordi, de andre folk er dårlige, at tilbagevandringen er nødvendig, men fordi vores eget folk er værdifuldt, og fordi masseindvandringen truer vores eksistens. Hvis det kun var, fordi de andre folkegrupper skulle udvises på grund af deres utilstrækkelighed, kunne vi jo “plukke rosinen ud af kagen” og beholde intelligente og ansvarlige fremmede racer, men der ville stadig være for mange ikke-europæere tilbage i Sverige. For eksempel er kvinder uanset tilhørsforhold meget sjældent involveret i grov kriminalitet, og asiater har relativt høj intelligens og er ofte økonomisk indbringende, selvom de er meget forskellige fra os europæere både racemæssigt og kulturelt. Selvfølgelig kan man starte med at udvise det værste slæng; men selv velintegrerede indvandrere, der økonomisk kan “integreres” i et moderne samfund, bør i stor skala repatrieres. [3]
Dette handler altså ikke om dem, men om os.
Vi som folk bør stræbe efter at overleve på lang sigt. At sætte spørgsmålstegn ved dette er underligt og unaturligt, som det blev skrevet i en artikel fra 2008:
Hvorfor skal den hvide race overleve? Dette er et eksistentielt spørgsmål i absurdum.
Et sundt dyr udfører sin opgave her i verden i overensstemmelse med sine instinkter og behøver aldrig at sætte spørgsmålstegn ved grundlaget for sin eksistens eller om dens handlinger er “rigtige eller forkerte”. Problemet med mennesket er, at det i sin resonering ofte baserer sig på det, det har lært af andre, i stedet for at lytte til sin instinkt. Dette er afgjort en nødvendig egenskab hos mennesket, men det betyder også, at det let kan blive et offer for unaturlige fremmede idéer.
At ønske at overleve er en naturlig impuls, både på individuelt og kollektivt niveau.
Race, folk og familie er forbundet med dig som individ. Det er der, du har dine rødder gennem dine forfædre. Det er der, du har din fremtid gennem din eftermæle og dine efterkommere.
Især hvide europæere – og især de nordiske folkeslag – har et ekstra stort behov for at leve i etnisk homogene nationer, da mange af vores racemæssige træk er genetisk recessive. At bevare disse træk bør være meget vigtigere for os end at kæmpe for biologisk mangfoldighed ved at arbejde for at bevare forskellige truede dyrearter, hvilket også er et ædelt mål, som vi desværre ikke altid lykkes særlig godt med.
For min egen del ønsker jeg også at leve i et samfund præget af folkesammenhold, og det indebærer et samfund, hvor mennesker både indvendigt og udvendigt er ens.[4] Homogenitet gør det lettere at forstå hinanden og lettere at samarbejde, føle sympati og gøre ofre for hinanden. Selv liberale forskere som Robert Putnam indrømmer modvilligt, at social tillid falder, jo mere multietnisk et samfund er. Der er helt sikkert flere forskellige grunde til, at det er sådan, men for denne artikels formål er det nok at konstatere, at det i princippet er en naturlov, og at stræben efter at skabe et “multikulturelt” samfund har skabt et mindre behageligt, kaotisk og splittet samfund.
Gruppevoldtægter og ydmygende røverier er konsekvenserne af, at mennesker, der ikke føler fællesskab med hinanden, tvinges til at dele livsrum. Bandekrige og klanstyre opstår hos folk, der altid har tendens til at opbygge voldelige og konfliktfyldte samfund. “Socioøkonomisk udsatte områder” opstår, hvor mennesker med lav intelligens og lavt handlingsmønster bosætter sig. Selvom vores samfund på lang sigt måske kan håndtere disse problemer uden at kollapse og gå under, er det et ubehageligt og unødvendigt dysfunktionelt samfund, som det multikulturelle eksperiment har skabt for os.
Nogle synes måske, at det går “for langt” eller at det er mærkeligt at kræve, at millioner af mennesker skal udvises fra Sverige. Jeg forstår indvendingen, men den er fejlagtig. Der er ingen forsigtig “mellemvej” her. Vores politikere, ivrigt tilskyndet af fjendtlige propagandister, har i praksis inden for få årtier gennemført en politik, der har skabt en ekstrem situation, hvor svenskere allerede er i mindretal i deres eget land i visse områder og især i de yngre aldersgrupper. Alternativerne nu er enten at acceptere dette overgreb på det svenske folk og lade vores demografiske situation fortsætte med at forværres endnu mere, eller at vi indfører en lige så radikal politik i den modsatte retning, der vender udviklingen og genopretter landets demografi til, hvordan den var i 1970’erne. Det vil tage lang tid at nå dette mål, men kun massiv etnisk baseret tilbagevandring kan begynde at føre os i den rigtige retning. Præcis som vi har taget imod omkring hundrede tusinde indvandrere om året, har vi nu årligt brug for at repatriere mindst lige så mange; og det antal vil være umuligt at nå efter nogle år, hvis man kun udviser mennesker på grund af “forsømmelse”.
Tilføjelser
1. “Værdi” er fejloversat fra FN’s erklæring om menneskerettighederne. Det står faktisk “værdighed” (dignity) i den engelske originaltekst. FN bør ikke betragtes som nogen autoritet, men at sige, at alle mennesker har samme værdighed, når de bliver født (før de begynder at gøre gode eller onde handlinger, der påvirker deres “karma”), er meget mindre kontroversielt end at sige, at alle har samme “værdi” (som er en ren løgn og en mere ekstrem holdning til lighed).
2. En mere objektiv beskrivelse af dem, der bliver krænket af racisme, er: A) Borgerlige velgørenhedssignaleringer, liberale og kulturmarxister, B) Akademikere, journalister og professionelle aktivister, der forsørger sig selv som politisk korrekte propagandister, C) Psykisk forstyrrede venstreorienterede, der er fanatiske i deres egalitarisme på grund af deres egen værdiløshed, og D) Personer, som fordommen passer perfekt på. En person, som en fordom ikke passer på, vil derimod ikke blive lige så oprørt, hvis nogen siger noget racistisk om deres folkegruppe; de vil måske argumentere imod, men blive ikke lige så hysteriske på samme måde som en person, der passer ind i fordommen.
3. Konceptet med at lade “ansvarlige individer” blive er også en fejltagelse med individualistisk tænkning. Selvom en bestemt person er ansvarlig, vil den person, hvis de danner en familie, få børn, der i højere grad vil være som gennemsnittet i deres gruppe. Det kaldes “regression mod middelværdien“. Man kunne også mene, at det er forkert, at vestlige kapitalistiske stater tiltrækker de klogeste mennesker fra fattigere lande (brain drain), da disse lande har mere akut brug for kloge mennesker.
4. Med homogenitet mener jeg ikke total social ensretning. Min erfaring er desuden, at ældre svenskere fra landdistrikter, der voksede op med mere folkesammenhold, også er mere farverige personligheder, og der er flere af dem, der kan beskrives som “originale”. I mere urbane og multikulturelle miljøer bliver mennesker derimod mere ensrettede, fordi de ikke tør være sig selv og udvikle deres egen personlighed.
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.
God artikel. Alle såkaldte indvandringskritiske patier begrænser ønsket om hjemsendelser til de Menaptindvandrere, der opfører sig kriminelt, og partierne ønsker sågar øget indvandring af ressourcestærke fra lignende lande, af økonomiske årsager. Hvilken farce! Det spiller ingen rolle, om de er lovlydige afrikanere, arabere eller pakistanere (fortsæt listen).De fortrænger vort nordiske folk, de tager vor arvejord fra os. Derfor skal ALLE racefremmede sendes ud- og derfor går kampen ikke via Christiansborg, Riksdagen eller Stortinget !
Husk at køb bogen: Race, Evolution & Adfærd -> http://www.dendanskeforening.dk/side598-params-12-mid-1-aid-13682.html