Rusland stopper gas til Danmark men fortsætter leverancen til Østrig som betaler med rubler

UKRAINE: I går stoppede Rusland gaseksporten til Danmark, samtidigt med at Østrig besluttede sig om at betale for russisk gas i rubler.

Russiske rubler. Foto: Pixabay (Public Domain).

Tirsdag blev det oplyst, at Rusland vil stoppe gaseksporten til Danmark, hvilket trådte i kraft i går, da Danmark ikke ønsker at betale for russisk gas i rubler. Ifølge Danmark skulle det være at fravige EU’s sanktioner mod Rusland.

Russia Today skriver nu, at EU-landet Østrig får leveret den russiske gas, da landet besluttede sig for at betale for det i rubler.

– Vi betalte i maj efter den nye betalingsmetode. Der var ingen problemer overhovedet, kommenterede en repræsentant for den østrigske olie-, naturgas- og kemikaliegruppe OMV.

I sidste måned advarede Industriellenvereinigung, en interessegruppe for østrigsk industri, om, at 300.000 arbejdspladser i Østrig ville blive truet, hvis russisk gas blev stoppet.

Østrig er blot ét i rækken af ​​lande, der har besluttet at importere russisk gas og dermed overtræde EU’s sanktioner. Først blev EU tvunget til at gøre undtagelser for Ungarn og Slovakiet, derefter har Tyskland og Italien og nu også Østrig besluttet at betale for den russiske gas i rubler.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //