Vores politiske mål: Punkt 4

Etablere en stærk stat med udpræget folkestyre. Tildeling af ansvarspositioner vil blive baseret på kompetencer, og statens mål vil først og fremmest være at sikre folkets overlevelse, udvikling og velfærd. Ytringsfriheden vil være omfattende.

Folkets generelle forventninger til staten og hvilke opgaver den skal udføre, er i dagens samfund, i høj grad præget af materialisme og individets velfærd. Lov og orden skal opretholdes, infrastrukturen skal vedligeholdes og være relativ velfungerende, skatter skal indsamles og fordeles nogenlunde retfærdigt, og så videre.

Vores nationalsocialistiske opfattelse af staten er, at sådanne opgaver er sekundære efter den absolut vigtigste opgave; At sikre folkets overlevelse og udvikling. Dette skal være statens absolut primære mål. Hvis folkets eksistens ophører – ophører staten også, da den ikke længere udfylder nogen funktion.

En udbredt misforståelse, skabt gennem omfattende propaganda og tilsværtning gennem et halvt århundrede er; at vi nationalsocialister er fortalere for diktatur og er imod demokrati. Vi er utvivlsomt modstandere af, hvad der gennem de sidste årtier er kommet til at blive forbundet med ordet demokrati – som eksempelvis masseindvandring, kulturmarxisme og anti-nationalisme. Men i vores fremtidige samfund er folkestyre, statsborgernes medbestemmelsesret, samt forenings- og ytringsfrihed – indlysende rettigheder.

I det parlamentariske demokrati som folket i dag lever under i Norden, repræsenterer de forskellige politiske partier i virkeligheden blot forskellige sider af samme mønt. I de store og vigtige spørgsmål er alle politikere fortalere for den samme folkefjendtlige politik. En politik som i hovedtræk er dikteret af massemedierne, storfinansen, bankvæsnet og magtfulde lobbygrupper.

Det er naturligvis enormt destruktivt for folket, da de ledes til at tro, at de gennem stemmeretten har nogen form for medbestemmelsesret og indflydelse på den politiske udvikling i samfundet. Folket får kun indflydelse i de små sager, og kun for at aflede opmærksomheden fra de store, hvor det er de ovennævnte aktører som lægger kursen og trækker i trådene.

Denne form for ”demokrati” er Den Nordiske Modstandsbevægelse naturligvis imod. Vi ønsker at skabe en autoritær, men ikke totalitær, stat, som fra et helikopterperspektiv arbejder effektiv og målrettet for hele folket.

Staten er folket – folket er staten
En stat skal være tilpasset sit folks racemæssige egenskaber og kultur. En velfungerende statsform i Norden behøver ikke nødvendigvis fungere i Kina, Somalia eller Brasilien. Hvor velfungerende en stat er, kan heller ikke først og fremmest måles i dens bruttonationalprodukt (BNP). Man bør nærmere se på folkets sundhed, lykke, udvikling, og hvordan staten forvalter de ressourcer den har til rådighed. Set i lyset af, at vores nordiske nationer i dag fører en politik, som på sigt vil føre til folkets udryddelse, kan man med sikkerhed konstatere, at de er så langt fra at være vellykkede stater, som man kan komme.

Staten er ikke et mål, men et middel. Den giver forudsætningerne for skabelsen, og ikke mindst bevarelsen, af kultur. Derfor er forudsætningen for tilværelsen af en højere menneskehed ikke staten i sig selv, men snarere eksistensen af det folk som udgør staten. Den Nordiske Modstandsbevægelses stat er ikke klasseloyal, men raceloyal. Den beslutter intet som gør det bedre for rige på bekostning af fattige, bedre for unge på bekostning af gamle eller bedre for mænd på bekostning af kvinder. Den stræber efter det som er bedst for folket, som helhed.

Statsborgerskab
Kun statsborgere har stemmeret ved folkeafstemninger og kan deltage i det nye Nordens lederskab. Myndigheder og andre statslige afdelinger kommer næsten uden undtagelse til at ansætte nordiske statsborgere.

Man er statsborger hvis begge ens forældre har nordisk statsborgerskab, eller hvis den ene har nordisk statsborgerskab og den anden kommer fra et nærtbeslægtet folk. De racemæssigt, nært beslægtede mennesker, som i fremtiden kan få tilladelse til at indvandre til Norden, må før de bevilliges statsborgerskab, sværge loyalitet til den nordiske stat.

Et fåtal af racefremmede mennesker, som virkelig har udmærket sig i kampen for Nordens frihed, kan blive udnævnt til æresstatsborgere, og kan bosætte sig permanent i Norden med deres nærmeste familie.

Personer, hvis loyalitet vurderes at ligge hos en fremmed magt, hvis interesser kolliderer med Nordens, kan fratages deres statsborgerskab.

Dagens ”demokrati”
Vores indstilling til begrebet ‘demokrati’ er problematisk. Først og fremmest på grund af, at ordet ’demokrati’ er blevet synonym med det nuværende dekadente og zioniststyrede system og alt hvad dette står for. ‘Demokrati’ bliver på denne måde symbolet på det vi vil bekæmpe.

Begrebet ‘demokrati’ er også i stadig forandring. ’Demokrati’ har i dag en betydning det absolut ikke havde for 100 eller 50 år siden. Det betyder også noget forskelligt i forskellige lande. For eksempel havde meget få mennesker, som levede for hundrede år siden, givet deres støtte til demokratiet, hvis de vidste det ville involvere en masseinvasion af indvandrere og at de selv ville blive en minoritet i deres eget land. De havde nok heller ikke støttet demokratiet, hvis de vidste at det i fremtiden skulle blive en ’demokratisk rettighed’ for seksuelt afvigere, at afholde orgielignende festivaller på åben gade.

I dag bruges ordet ’demokrati’ i systemets propaganda til alt hvad det vil opnå. På denne måde er det altså blevet en ’demokratisk rettighed’, at to homoseksuelle skal kunne gifte sig og adoptere børn. At være imod homoseksualitet som fænomen, er i dag ligestillet med at være ’antidemokratisk’. Generelt bruges betegnelserne ’udemokratisk’ og ’antidemokratisk’ om alt som stiller sig kritisk til den nuværende udvikling.

At være en såkaldt demokrat i dag, er således synonym med, bevidst eller ubevidst, at støtte den zionistiske elite og dennes folkemordspolitik, som den fører i Vesten.

Hvis dette er den virkelige betydning af ordet ’demokrati’, er vi i sandhed svorne fjender af det. Dette betyder dog på ingen måde, at vi er modstandere af frihed og folkestyre, eller statsborgernes retssikkerhed og ret til medbestemmelse. Det bør her nævnes, at vores definition af ordet ’demokrati’ således ligger tættere på den betydning som begrebet oprindeligt havde – i antikkens Athen – end den definition systemet i dag giver begrebet.

Den Nordiske Modstandsbevægelse vil:
• Stræbe efter at genoprette begrebet demokrati til dets oprindelige og retmæssige betydning.

Arv af magt og monarki
Den Nordiske Modstandsbevægelse vil give alle statsborgere, som er født i det fremtidige Norden, samme muligheder og samme pligter. At arve magt, er brugt gennem historien af rige og indflydelsesrige familier og slægter, for at beholde magten og forstærke den. Dette er forekommet, og forekommer stadig, blandt adlen og kongehuset, i politik og i forretningslivet, hvor man gang på gang har vist, at man ikke er villig til at afgive magt til folk udenfor familien, til trods for, at det kunne have gavnet både folket, arbejderne og bedriften.

Dette fænomen er primitivt, egoistisk og ikke mindst risikabelt for folket, da det absolut ikke er nogen selvfølge, at for eksempel lederegenskaber eller god moral går i arv. For folket er det også langt fra fordelagtigt, at enkelte familier skal være i besiddelse af enorme andele af nationens ressourcer og rigdomme. Tanken afviger fuldstændig fra det folkefællesskab vi nationalsocialister stræber efter.

Den Nordiske Modstandsbevægelses syn på arv af magt skal dog ikke forveksles med arveret. Naturligvis skal staten ikke frarøve statsborgere deres ret til at arve fra deres forældre eller bedsteforældre. Vores kritik, og de begrænsninger der må indføres, er rettet mod dem som arver enorm magt og store ressourcer på folkets bekostning.

I den nationalsocialistiske stat skal jagten på kompetente ledere og medarbejdere intensiveres. Personer med talent og kompetence skal kunne hverves til poster, uanset hvilket samfundsklasse de kommer fra eller hvilken baggrund de har. Vi vil give alle statsborgere mulighed for at klatre op ad rangstigen til de positioner i staten de behersker, og sikre at deres færdigheder kommer til gavn for hele folket. Endvidere vil vi sikre, at Nordens befolkning i al tydelighed er loyal overfor sin stat og sin race, og at alle forstår, at dette er en forudsætning for skabelsen af en progressiv og moderne stat.

Den nordiske Modstandsbevægelse vil:
• Afskaffe monarkiet
• Sikre at statslige ansatte altid vælges efter kompetence, og ikke efter samfundsklasse, familietilhørsforhold eller personlige kontakter.
• Fremme en kultur, hvor virksomhedsledere også ansætter efter kompetence, og har hele folkets vel for øje når de ansætter folk til magtpositioner.

Fremtidens styreform
Vores mål er at skabe en stærk stat med et stærkt og kompetent lederskab efter leder- og ansvarsprincippet, som sikrer hele folkets vel og bevarelse. Der vil blive udøvet demokrati, i ordets sande betydning, og folkets medbestemmelse vil være omfattende.

Helt konkret vil vores styreform fungere sådan, at Den Nordiske Modstandsbevægelses ledelse, efter magtovertagelsen, udpeger et Nordisk senat bestående af kompetente mennesker, håndplukket ud fra deres positioner inden for den civile administration, fra selskaber, videnskabelige institutioner og fra nordiske militære styrker. Senatorerne skal altså bestå af mennesker, som gennem deres liv har udmærket sig gennem deres tjeneste i samfundet for folkets vel. Der vil under ingen omstændigheder sidde karrierepolitikere med partiloyalitet som i dag.

Senatets opgave bliver at vælge lederen for staten gennem en lukket afstemning. Senatorerne vil individuelt lede efter en person som har udmærket sig i livet, som har gennemgået modgang og vist stor handlekraft og god dømmekraft i pressede situationer. Personen skal desuden være karakterfast og ubestikkelig. Senatorernes opgave bliver også at fungere som ministre, samt rådgivere for lederen. Senatet vil have magt til at afsætte lederen, eller andre senatorer, hvis situationen skulle kræve det. Hvis en person fra senatet fratræder sin stilling, vil de øvrige senatorer vælge en afløser ud fra samme kriterier og vilkår, som de selv blev valgt under.

Lederens opgave bliver, med senatets hjælp, at træffe afgørelser i store og vigtige spørgsmål som berører hele folkets, landets og statens fremtid. Dette skal kunne gøres hurtigt og effektivt uden unødvendig bureaukrati, og for hele folkets vel. Med denne magt kommer der også et stort og tungt ansvar. Personen som træffer afgørelserne, må også stå til ansvar for dem. Uanset om det er gode eller dårlige afgørelser. Sammenlignet med dagens politiske system, hvor ansvarsløsheden er sat i system, vil det blive som nat og dag.

I det frie, forenede Norden vil også et parlament blive dannet. Medlemmerne af parlamentet vil være fra hele Norden og vælges direkte fra folket gennem lokale personvalg. Der vil ikke være behov for partier. Parlamentet vil være den lovgivende forsamling, behandle politiske forslag, og på denne måde fungere som folkets stemme i senatet. Senatets valg af lederen for Norden skal godkendes af parlamentet.

Et system lignende det Schweiziske direkte-demokrati vil blive indført, hvilket gennem folkeafstemninger, yderligere kan balancere senatets og lederens magtudøvelse. Hvis medborgere samler et vist antal underskrifter, har de ret til at få afholdt en folkeafstemning om både store og små forslag. Et mistillidsvotum mod lederen skal også kunne ske gennem folkeafstemning.

Man kan således konstatere, at hvad vi i dag kalder for grundlæggende demokratiske rettigheder vil være gældende i den nye Norden, til trods for at de politiske partier bliver afskaffet. Som alternativ til dagens partier vil enkeltpersoner, foreninger og folkebevægelser have mulighed for at sætte vigtige politiske spørgsmål på dagsordenen.

På et kommunalt niveau kommer samme leder- og ansvarsprincip til at gælde. Borgmesteren i kommunen vælges ud af kommunens befolkning. Udover at have muligheden for selv at træffe afgørelser i akutte spørgsmål, vil størstedelen af hans beslutninger tages med opbakningen af kommunens indbyggere via deres stemmer i folkeafstemninger, hvorved kommunens indbyggere selv vil kunne påvirke kommunens politik.

Den Nordiske Modstandsbevægelse vil:
• Danne et Nordisk senat bestående af kompetente personer som gennem deres liv har udmærket sig gennem tjeneste i samfundet for folkets vel.
• Lade senatet vælge en leder for den nordiske stat, som effektivt og uden bureaukrati, men med senatets rådgivning, kan træffe vigtige afgørelser som berører hele folket.
• Politikere skal have normale lønninger og rimelige fratrædelsesordninger. Deres motivation skal ikke være økonomisk begær.
• Indføre et system i stil med det Schweiziske direkte-demokrati.
• Lade enkeltpersoner i parlamentet, foreninger og folkebevægelser få mulighed for at fremlægge vigtige politiske forslag. Dette, som et alternativ til dagens politiske partier.
• Indføre en lignende styreform på både lokalt og regionalt niveau, med en folkevalgt borgmester og lokale folkeafstemninger.

Ytringsfrihed og civile rettigheder
Der findes ingen stat i verden som har total ytringsfrihed. Lovgivning som forbyder trusler mod personer eller grupper, kan for eksempel ses som indskrænkelser af ytringsfriheden. I dagens ’demokrati’ har vi desuden særskilte love, der beskytter privilegerede grupper (minoriteter) i samfundet, undertrykker de indfødte og besværliggør, eller ligefrem umuliggør, menneskers mulighed for at kritisere magthaverne og deres ambitioner.

I vores nye nordiske stat vil der være mere ytringsfrihed end der er i dag, men naturligvis med undtagelse af trusler fremsat mod privatpersoner eller grupper. Love mod racisme vil blive erstattet af love mod folkefjendtlig propaganda og undergravende virksomhed. Disse indskrænkninger vil dog først og fremmest gælde for institutioner med magt, som for eksempel medierne. Forsamlings-, forenings-, demonstrations- og religionsfrihed vil bestå.

Den Nordiske Modstandsbevægelse vil:
• Ophæve alle racisme- og diskrimineringslove.
• Indføre love mod folkefjendtlig propaganda og undergravende virksomhed.
• Værne om ytrings-, forsamlings-, demonstrations- og religionsfriheden.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.