Vores politiske mål: Punkt 9

Etablere en retsstat hvor alle statsborgere er lige for loven. Uddannede jurister skal arbejde i domstolene. En folkedomstol skal oprettes for at strafforfølge alvorlige tilfælde af folkeforræderi.

»Vi må forsvare demokratiet«, er ofte noget man hører fra systemtro politikere og journalister. I virkeligheden råder der dog ikke demokrati i Norden. Der eksisterer en formel og teoretisk ytringsfrihed, men i praksis råder der en diktatorisk meningsundertrykkelse som rammer samtlige som vover at udfordre magtens doktriner. Vi lever i et system hvor statsborgerne er ulige for loven, hvor stor retsusikkerhed råder og hvor statsborgere bliver hængt ud, socialt stigmatiseret eller kan miste deres job hvis de ikke støtter op om »multikultur«, »alle menneskers ligeværd« og andre folkefjendtlige idéstrømninger.

Den Nordiske Modstandsbevægelse vil indføre en retsstat, som den oprindeligt blev formuleret i grundloven, og gennem en folkedomstol neutralisere de folkeforrædere som har udøvet meningsundertrykkelse mod statsborgere og forrådt deres eget folk.

Hvad angår den øvrige kriminalitet i samfundet, begås der mange fejl af nutidens system. Statistikken over gengangerkriminalitet er høj, da mange fængsler i praksis lægger fundamentet for livslange kriminelle karrierer. De som er fattige og udstødte af samfundet, har få muligheder for at komme ud af deres situation, uden at begå kriminalitet. Løsningen på problemet ligger i det folkefællesskab vi ønsker at skabe, samt kriminalitetsforebyggende tiltag og god rehabilitering i vores fængsler.

Lighed for loven
I dagens »demokrati« råder der ikke lighed for loven, da blandt andet såkaldte minoritetsgrupper, som indvandrere og seksuelt afvigende personer, anses for at have et større beskyttelsesbehov end andre. Dette til trods for, at lighed for loven er et grundkrav for en retsstat. Etniske nordboere, og specielt de som kæmper for deres folks overlevelse eller udtrykker kritik af masseindvandringen, straffes hårdere end andre. Retsstaten er dermed sat ud af kraft og juridisk vilkårlighed gennemsyrer retsprocesserne.

Straffelovens paragraf 266b, den såkaldte racismeparagraf, hvoraf de første dele af bestemmelsen stammer fra 1939, hvor dens formål var at beskytte de danske jøder, og senere i 1971, hvor ordet »race« blev indskrevet, og siden i 1987, hvor den blev udvidet med seksuel orientering, fungerer rent praktisk som en racelov, som benyttes til at beskytte »minoriteter« og for at undertrykke det danske folk og enhver nationalistisk opposition. Den Nordiske Modstandsbevægelse er af den opfattelse, at en sådan lovbestemmelse øjeblikkeligt må afskaffes, og vil genindføre retsstatens princip om lighed for loven.

Den Nordiske Modstandsbevægelse vil:
• Sikre at alle statsborgere – uafhængig af deres oprindelse, politiske eller religiøse opfattelser – på lige vilkår har ret til ytrings-, menings- og forsamlingsfrihed og en retfærdig behandling i domstolen. Alle statsborgere i det frie Norden skal betragtes som lige for loven.
• Forbyde diskriminering og kvotering på arbejdspladsen.
• Afskaffe racismeparagraffen. Love som forbyder trusler, æreskrænkelser og lignende, kan indføres i stedet.

Bureauer og domstole
I Danmark er bureauer, politi og anklagemyndigheder underlagt objektivitetspligt. Dette betyder at deres myndighed skal udøves med saglighed, objektivitet og lighed for loven. Til trods for dette bliver individuelle eller kollektive brud på objektivitetspligten aldrig tiltalt. Eksempler på sådanne brud kan blandt andet være, at de gennem deres magtpositioner åbent tager stilling til multikulturalisme og masseindvandring, eller at de deltager i kulturmarxistiske arrangementer som »pride-parader«.

Den Nordiske Modstandsbevægelse vil:
• Skabe en retsstat efter magtfordelingsprincippet, hvor magtudøvelsen er fordelt på tre uafhængige myndigheder: den lovgivende, den udøvende og den dømmende.
• I henhold til retsstatens principper kun tillade uddannede jurister i Nordens domstole.
• Sikre at myndigheder ikke misbruger deres magtpositioner til politiske formål. Offentlige embeds- eller tjenestemænd må hverken individuelt eller kollektivt lade politisk overbevisning have indflydelse på udøvelsen af deres arbejde.
• Sikre at myndigheder og statslige organisationer ikke tager stilling i politiske spørgsmål, hvis ikke det tydeligt fremgår, at dette indgår i deres virksomhedsområde. Undtaget her er eksempelvis organisationer med specielt ansvar for uddannelsen af folket, som skolevæsnet, hvis virksomhed vil hvile på et nationalsocialistisk værdigrundlag.

Love mod folkefjendtlighed
Den Nordiske Modstandsbevægelse er fortaler for ægte folkestyre, og ikke et liberalt demokrati. Det frie Norden vil værne om individets ret til ytringsfrihed, men samtidigt understrege, at denne frihed ikke må misbruges til at bedrive folkefjendtlig virksomhed. Ved en interessekonflikt vil folkets frihed, suverænitet og ret til overlevelse, veje tungere end individets frihed. Vi vil med andre ord ikke tillade at det frie Norden, med dets omfattende ytrings- og forsamlingsfrihed, misbruges af fjendtlige kræfter som arbejder for folkets undergang.

Folkefjendtlighed skal forbydes og straffes hårdt. Sager om alvorlige tilfælde af folkeforræderi skal føres i en ny domstol – Nordens folkedomstol. Denne folkedomstol vil også overtage sager om høj- lands- og krigsforræderi, da dette angår riget såvel som folket.

Den Nordiske Modstandsbevægelse vil:
• I forbindelsen med oprettelsen af loven mod folkefjendtlig propaganda, også sikre, at organisering af folkemord på det nordiske folk kriminaliseres. Dette betyder at sammenslutninger som aktivt arbejder for masseindvandring, raceblanding og andre former for folkemord vil blive tiltalt.
• Oprette en folkedomstol som tager sig af de alvorlige tilfælde af folkeforræderi. Samtlige personer som gennem deres indflydelse og magtpositioner har arbejdet for at fremme det pågående folkemord på Nordens folk, vil blive undersøgt af denne domstol. De som dømmes af folkedomstolen, og anses for ikke at kunne rehabiliteres, vil også miste deres statsborgerskab.
• Tage høj- og landsforræderisager alvorligt. De som med udenlandsk bistand, eller med andre lovstridige midler, forsøger at underlægge landet en fremmed magt, begår en forbrydelse mod rigets sikkerhed og vil blive straffet derefter. Tilfælde hvor magthavere deltager på hemmelige møder, hvor beslutninger tages med fremmede interessenter og uden folkeligt indsyn eller viden herom, er at betragte som højforræderi.

Forbrydelse og straf
Den Nordiske Modstandsbevægelse indser, at meget af arbejdet med at reducere kriminalitet i samfundet er forbundet med helt andre ting end strafferammer og antal af politifolk på gaden. Jo mere uretfærdig fordelingen af samfundets ressourcer er, og jo større klasseforskel der er, jo mere vil kriminaliteten vokse.

Det bør også nævnes, at den globale magtelite faktisk ønsker at skabe uro og kriminalitet i samfundet, for at kunne bruge dette som begrundelse for skabelsen at et overvågningssamfund. En park som ikke er overvåget, skaber dog ikke et kriminelt individ. Samfundets moral og ånd skaber kriminaliteten. En kriminel stat skaber kriminelle individer.

I et sundt og rask samfund, hvor folkefællesskabet råder og masseindvandring ikke eksisterer, vil kriminaliteten reduceres. Man stjæler ikke fra sin egen familie og skaber ikke uorden i sit eget hjem. I en stat med udpræget folkefællesskab, er folket en forlængelse af ens egen familie, og Norden ens hjem.

At udrydde kriminalitet totalt er dog en naiv vision, og derfor er kriminalpolitik en nødvendighed. Nationalsocialismen indebærer ikke nødvendigvis hårdere straffe generelt, men vi anerkender at visse typer af kriminalitet bør straffes hårdere end hvad er tilfældet i dag. Et eksempel på en sådan type kriminalitet er tilfælde, hvor offeret er fysisk eller mentalt underlegen gerningsmanden. Noget som altid er tilfældet når forbrydelsen er begået mod børn, dyr eller ældre mennesker. Desuden bør også seksual- og narkotikakriminalitet straffes hårdere.

Det er uansvarligt af en stat at slippe »monstre« løs i samfundet. Det er også inhumant af en stat at holde nogen indespærret hele livet. Seriemordere, pædofile som har begået overgreb, narkopushere som har distribueret dødelig gift til hundredevis af mennesker osv., har opbrugt deres ret og frihed til at leve. Selvom dødsstraf er irreversibelt, må vi kunne benytte dødsstraf ved tilfælde af særlig hensynsløse og grove forbrydelser. Når det er bevist udenfor enhver tvivl, bør forbrydelser kunne straffes med døden. En dom som indebærer dødsstraf skal godkendes af det nordiske senat før den håndhæves.

Kriminalforsorgen i dag er i mange tilfælde mislykket, da det at sidde i fængsel handler mere om opbevaring end rehabilitering. Fængslerne skal ikke være steder hvor de dømte bliver fremmedgjord yderligere fra samfundet, men i stedet være steder hvor individet rehabiliteres og gives muligheden for en ny chance i livet, den dag han eller hun løslades efter udstået straf.

Den som afsoner en fængselsstraf skal arbejde hårdt under afsoningen, men skal også vide, at når han eller hun løslades, så vil der være en vej at gå, et job at tage og et hjem vil stå til disposition, og at eventuel gæld er afbetalt under afsoningen og at betalingsforsømmelser er slettet. De som har afsonet deres straf, har også fået terapeutisk hjælp, fået muligheden for at tage en uddannelse, samt at lære færdigheder som kan bruges i fremtiden, og ikke mindst, er blevet skolet i folkefælleskabstanken. Dette vil naturligvis reducere risikoen for tilbagefald og således gavne samfundet.

Vi anerkender at der skal lægges vægt på kriminologisk forskning for at kunne forebygge forbrydelser, og at det psykiatriske sundhedsvæsen skal have de ressourcer som kræves. Vi vil have flere åbne institutioner med arbejdspligt, gerne i landbrug og naturpleje, hvor fangerne reelt kan gøre nytte for både sig selv og for samfundet.

Den Nordiske Modstandsbevægelse vil:
• Skabe et samfund præget af sunde værdier og folkefælleskab som vil resultere i reduceret kriminalitet.
• Værne om personlig integritet i stedet for af skabe et overvågningssamfund.
• Skærpe strafferammen for forbrydelser begået mod børn, dyr og ældre, samt for grove seksual- og narkotikaforbrydelser.
• Indføre dødsstraf ved særligt alvorlige, hensynsløse og grove forbrydelser, hvor skylden anses for at være bevist udover enhver rimelig tvivl.
• Give de som har afsonet deres straf muligheden for et nyt liv uden gæld og registrerede betalingsforsømmelser, og med færdigheder til at kunne udføre et ventende arbejde.
• Øge andelen af åbne institutioner med arbejdspligt.
• Lægge stor vægt på kriminologisk forskning for at forebygge kriminalitet.
• Give det psykiatriske sundhedsvæsen de nødvendige ressourcer.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.