Ildstormen i Hamborg

HISTORIE: Natten til den 28. juli 1943 angriber op imod 800 britiske bombefly Hamborg. Angrebet var det mest intensive i terrorbombe-kampagnen «Operation Gomorrah».

Arthur «Butcher» Harris var øverste leder af RAF Bomber Command. Den organisation som styrede det britiske flyvevåben under sidste del af Anden Verdenskrig, og som havde fået til opgave at knække den tyske forsvarsvilje. I februar 1942 havde Harris fået frie tøjler af Winston Churchill til at løse denne opgave. Samme år blev de tunge bombefly, Handley Page Halifax og Avro Lancaster, indsat i tjenesten. Med disse fly havde Harris et flyvevåben som kunne nå langt ind i Tyskland og samtidig bære på store bombelaster. I foråret 1943 indledte Harris et storskala-angreb imod industrielle mål i Tyskland.

Hamborg var på denne tid Tysklands næststørste by efter Berlin. Byen var ligeledes et vigtigt industrielt centrum. Natten til den 24. juli blev «Operation Gomorrah» indledt. Den bibelske reference kan antyde hvad Arthur Harris havde i sinde; Den tyske civilbefolkning skulle bombes til underkastelse eller tilintetgørelse.

Den første bølge af fly smed 2300 ton bomber ned over byen. Heraf var 2 ton af typen; blockbuster-bomber. Den efterfølgende bomberegn udgjorde over 350.000 mindre brandbomber. Tusindvis af brande blussede således op samtidigt rundt om i byen. Brandvæsenet kæmpede intensivt hele natten med brandslukning, men situationen blev vanskeliggjort af det faktum, at byens vandværk var blevet ramt under første bombekaskade. I de efterfølgende dage angreb det amerikanske luftvåben. Denne gang var målet de større skibsværfter.

Natten til den 27. angreb britiske Mosquitofly. Hensigten var at holde befolkningen hen i frygt, og køre brandvæsenet træt.
Den næste nat lettede op imod 800 britiske bombefly fra sine baser i England. Ved midnatstid, var de i tysk luftrum. I løbet af en time smed de over 2300 ton højeksplosive brandbomber over hele byen. På grund af de tidligere brande og det tørre klima, resulterede netop dette bombeangreb i en gigantisk tornadolignende ildstorm. Den 300 meter høje og 800 grader varme ildstorm tilintetgjorde alt. Røgen fra byen skulle havde nået 6000 meters højde. Et vidne til massakren berettede følgende:

”På vejstrækningen vi kørte blev skrækscenarierne bare værre og værre. Mange kvinder med børn i favnen, så jeg springe for livet, brændende for så at falde og ikke rejse sig igen. Vi passerede mange mennesker som lå døde i bunker på fire eller fem styk. Hver bunke var antageligt en familie. Nu blot en afbrændt masse på størrelse med et lille barn. Mange kvinder og mænd faldt bare sammen uden at være mærket af branden… Stille og med deres sidste kræfter forsøgte mange kvinder at redde sine børn. De bar dem hårdt trykket ind mod kroppen. Mange af disse børn var allerede døde, uden at mødrene havde bemærket det”.

De mennesker der havde formået at gemme sig i beskyttelsesrummene, overlevede den intensive varme. Redningen var dog midlertidig, da den gigantiske brand konsumerede alt oxygen på sin vej, og dermed omkom mange af kvælning. På denne nat alene, døde over 40.000 tyskere. Størstedelen var civile.

Angrebene mod den knækkede by fortsatte helt frem til den 3. august. Da «Operation Gomorrah» var tilendebragt, var omkring 125.000 personer omkommet. Hamborg lå i ruiner. Genopbygningen af byen var ikke færdig før i 1957.

 


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Kristian says:

    Lidt ironisk at britterne kaldte angrebet “Operation Gomorrah”. En af de mange grunde til at det tyske folk hungrede efter en stærk og ansvarlig leder var netop den dekadens som plagede tyskland efter nederlaget i 1. verdenskrig. England var langt mere dekadent, og er det stadig den dag i dag.

    The eternal Anglo.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.