Slottet Wewelsburg

DAGENS DATO: På denne dag i 1945 blev store dele af slottet Wewelsburg ødelagt af SS på ordre fra Heinrich Himmler.

Borgen Wewelsburg blev bygget i sin nuværende form i begyndelsen af 1600-tallet af biskoppen Theodor von Fürstenberg, men stedet ved den lille landsby Wewelsburg havde husede forskellige befæstninger og borge siden 800-tallet.

I 1934 underskrev SS-lederen Heinrich Himmler en hundredeårig lejekontrakt for slottet. Efter dette blev slottet ombygget og restaureret. Planen var, at slottet skulle blive en skole for ledere inden for SS, hvor de ville blive uddannet i bl.a. historie, mytologi, astronomi, kunst og arkæologi.

Flere studierum blev bygget sammen med køkken, spisestue og gæsteværelser. Der blev også bygget vagtbygninger og barakker på slottets gård.

Planerne om at gøre Wewelsburg til en SS-skole blev aldrig realiseret, men i stedet fik Wewelsburg mange andre funktioner og blev et kulturelt centrum for SS. Flere arkæologiske ekspeditioner udgik fra borgen, og forskningsorganisationen Ahnenerbe fik sin base her. Derudover fungerede slottet som mødested for højtstående mænd inden for SS.

De langsigtede fremtidsplaner for området omkring slottet var store, det skulle i løbet af en tyveårsperiode udvides til at blive en hel by, hvor SS-officerer kunne bo med deres familier. Men udbruddet af krigen satte en stopper for disse planer.

I marts 1945 nærmede amerikanske styrker sig området, og chancen for at forhindre dem i at erobre Wewelsburg så håbløs ud. Fredag den 30. marts udstedte Heinrich Himmler derfor en ordre til Haupsturmführer Heinz Macher om at ødelægge slottet for at undgå, at det skulle falde i fjendens hænder.

Dagen efter, den 31. marts, blev ordren udført. Flere bomber detonerede for at sprænge de indre mure, og slottets interiør blev sat i brand. Store dele af slottet blev totalødelagt af ilden og eksplosionerne.

Bare to dage senere ankom de amerikanske tropper. Ud over ødelæggelsen af SS blev slottet også plyndret for uskadte værdigenstande af flygtninge og tidligere fanger. De amerikanske soldater “støvsugede” slottet på jagt efter tilbageblevne dokumenter og værdigenstande. Ifølge vidner fandt de bl.a. Himmlers private pengeskab. Indholdet af dette er stadig ikke offentliggjort af sejrherrerne.

Efter krigen blev Wewelsburg restaureret og bruges i dag fuldt ud som et anti-nazistisk propagandamuseum med blandt andet den faste udstilling “SS-ideologi og terror”.

To meget specielle runde tårnrum i slottet, som ikke blev bygget færdigt, eksisterer stadig i dag i stort set intakt tilstand. Det ene af disse rum, som kaldes Valhalla, minder om en krypta, hvor der er en rund udhugning nedsænket i gulvet. Rundt om denne udhugning står tolv søjler, og i loftet er der et hagekors med udstrakte arme.

Tårnværelset Valhalla.

Det andet rum kaldes Obergruppenführersaal. Dette er et storslået rum, hvor der er en stor sort sol marmoreret i midten af gulvet. Rundt om solen er der tolv hvælvinger med vinduer.

Obergruppenführersaal.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //