Tre mænd anholdt for at affyre skud ved siden af studentervogn

KRIMINALITET: Fredag eftermiddag kørte en personbil op på siden af en studentervogn og en person fra personbilen affyrede derefter en række skud. Politiet har senere anholdt 3 mænd, der angiveligt er skyldige i trusler og overtrædelse af våbenloven.

Foto: AI Case CC BY-NC-ND 2.0.

Ligesom de tusindevis af andre gymnasieelever der for nyligt er blevet færdige med deres afsluttende eksamener, fejrede en gruppe studenter begivenheden under den traditionelle studenterkørelse. Denne ellers festlige tur udviklede sig dog anerledes end for de fleste for en gruppe studenter, der kørte i området omkring Hundige, da der pudseligt blev affyret en række skud fra en personbil, der kørte op på siden af studentervognen.

Det bekræfter Thomas Kristensen, der er kommunikationschef hos Midt- og Vestsjællands Politi, til TV 2 Lorry.

– Der er en personbil, der kører op på siden af vognen. De studerende kan ikke se noget, fordi der var faste sider på den side af vognen. Kun chaufføren kan se, at der bliver afgivet en række skud op i luften.

Personbilen er bag lastbilen, da vi kommer frem, og vi får anholdt tre personer og sigtet dem for trusler og overtrædelse af våbenloven.

I bilen fandt politiet en løsskudspistol, men de beskriver motivet for episoden som ukendt.

LÆS OGSÅ:
Studentervogne angrebet med æg i indvandrertætte boligområder

KILDE:
TV2Lorry


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //