Trump eller Biden – «Vi har garderet os uanset hvad»

JØDISK MAGT: Den venstreliberale jødinde Elena Sztokman opfordrer i Sputnik News jøder til beherskelse op til det kommende amerikanske præsidentvalg: «Vores interesser er sikret med Trump – og med Biden». Hun konkluderer siden, at Biden er den mest stabile garanti.

Biden eller Trump spiller ingen rolle, begge fungerer, mener jødinden Elena Sztokman. Billedmontage: Pixabay (Public Domain).

I avisen Sputnik News præsenteres Elena Sztokmans – den venstreliberale leder af Democrats Abroad Israel – tanker om det amerikanske præsidentvalg.

Udgangspunktet er den uro, der udtrykkes i visse jødiske aviser om, hvad et skifte på præsidentposten kan betyde for forholdet mellem USA og Israel.

Sztokman begynder med at beskrive præsident Donald Trumps solide liste over støtte til den jødiske stat. I løbet af sine fire år i embedet har han «ageret pro-israelsk flere gange end nogen anden præsident tidligere».

I 2017 erklærede han for eksempel Jerusalem som Israels hovedstad, og i maj samme år flyttede han den amerikanske ambassade fra Tel Aviv til den omstridte by og «vækkede dermed palæstinensernes vrede».

Senere trak han støtten til palæstinenserne tilbage, erklærede legitimiteten for de jødiske bosættelser i Judæa og Samaria, konfronterede Teheran ved at opsige Atomaftalen med nationen Iran, og «spillede en afgørende rolle i normaliseringen af ​​forholdet mellem den jødiske stat og tre muslimske nationer».

Bare dage før valget blev en israelsk meningsundersøgelse præsenteret, der viser, at over 69 procent af israelerne foretrækker, at præsident Donald Trump bliver genvalgt, mens knap 19 procent vil se hans udfordrer Joe Biden som den nye præsident.

Avisen og Sztokman finder dette «fuldt forståeligt» i betragtning af præsidentens «loyale agerende mod den jødiske stat».

Samtidig har det faktum, at Biden har vist tegn på at modsætte sig flere bosættelser, og ifølge mange vil han have en mindre konfronterende holdning til Iran, fået nogle jødiske medier til at udtrykke skepsis over for ham som præsidentkandidat.

Sztokman ser det som sin opgave at tage brodden af sådanne mistanker.

“Ingen grund til panik”

Sztokman hævder bestemt, at den jødiske stat ikke har noget at bekymre sig over med Biden som præsident, og hun er forsikret om, at «normaliseringsprocessen, som blev indledt af Trump, også vil fortsætte under Biden».

Hun nedtoner betydningen af, at Biden siger, at han er villig til at stoppe Israels ekspansion på Vestbredden, og at han har forpligtet sig til at genoprette støtten til palæstinenserne, som Trump-administrationen tog bort.

Hun understreger i stedet, at udfordreren til præsidentskabet «synes at være på den jødiske stats side».

Sztokman påpeger endvidere, at Biden erklærede i maj, at han ikke ville flytte den amerikanske ambassade tilbage til Tel Aviv, hvis han blev valgt, at han senere lovede at fortsætte sin nations tætte militære samarbejde med Israel og «forsyne den jødiske stat med milliarder af dollars i støtte».

Sztokman fortsætter sin evaluering af Biden:

Han er hundrede procent engageret i Israels sikkerhed, men støtter samtidig en tostatsløsning og vil opnå en varig fred mellem den jødiske stat og palæstinenserne.

Avisen kommenterer, at dette vil være «en vanskelig nød at knække». Den sidste runde med samtaler mellem de to sider fandt sted i 2013, men på det tidspunkt fejlede USA, som mæglede i overvejelserne, med at få et gennembrud.

Man anføres endvidere, at Israel er fortsat med sin ekspansion på Vestbredden, mens palæstinenserne «har fulgt deres strategi om at tilskynde masserne mod den jødiske stat», og har således frustreret mange i liberale kredse i Europa og USA, inklusive Biden selv.

Det antages, at en anden irriterende omstændighed er den inddragede økonomiske støtte til palæstinenserne og «Trumps synlige ensidige politik». Disse faktorer siges at have yderligere bidraget til, at palæstinenserne «mister deres tillid til USA som en objektiv mægler» mellem de to parter.

Avisen påpeger, at «Biden, hvis han vinder valget, bliver nødt til at håndtere disse spørgsmål og genvinde palæstinensisk tillid». Det konstateres hermed, at Sztokman ikke er i tvivl om, at Biden vil klare dette:

Han vil være meget god for Israel og for regionen. Han er smart og forstår vigtigheden af ​​stabilitet og sikkerhed og vil være i stand til at løse en række problematiske sager.

Iran-truslen

Avisen understreger, at Biden også vil «tackle problemet med Iran, hvis han vinder den 3. november».

I 2018, da præsident Trump forlod atomaftalen med Iran, som havde til formål at reducere Teherans atomkapacitet i bytte for en lempelse af sanktionerne mod den muslimske republik, var Biden kritisk over for denne beslutning.

For ham var det forkert at opsige aftalen, ligesom det var umoralsk at fortsætte og indføre sanktioner mod den muslimske republik, «som har kæmpet for at håndtere både en sundhedsrelateret og en økonomisk krise forårsaget af covid-19».

Sztokman påpeger, at Biden, som anerkender «de udfordringer som Irans regime udgør overfor den amerikanske sikkerhedsinteresse”, har udtalt, at han vil indtage en anden holdning til spørgsmålet og finde «en smart måde at være hård mod Iran».

Som med Israel-Palæstina-konflikten er Sztokman også overbevist om, at demokraternes præsidentkandidat vil «gøre det bedste for Amerika, Israel, regionen – og hele verden».

Den politik, han vil føre mod Iran, vil i modsætning til den siddende præsidents «skud fra hoften», ifølge Sztokman, være præget af stabilitet og langsigtet perspektiv:

Biden vil gøre det rigtige med Iran. Trumps beslutning om at opsige [aftalen] midt i alt andet, og uden at lytte til rådgivere var forkert. Det var spontant og impulsivt, og det afspejler den siddende præsidents usammenhængende udenrigspolitik.

Sztokmans syn på Trump afslører hendes venstreliberale perspektiv

I denne del af artiklen skjuler Sztokman ikke, hvad hun mener, når hun taler om Trump og de beslutninger, han har taget i hans embedsperiode.

Mens hun kalder hans politik «usammenhængende» og «fuld af tweets», henviser hun også til ham som «en klovn» og en «forgældet narcissist» – ude af stand til, eller uvillig til, at tage fat på de spørgsmål, som almindelige amerikanere bryder sig om».

Hun kritiserer yderligere Trumps udnævnelser til højesteret, som «markerede dagsordenen for præsidentvalget i 2020».

Det faktum, at meget mange amerikanere har stemt på forhånd ved dette valg, kommenterer hun som følger:

Amerikas position i verden er blevet genstand for latterliggørelse. Ingen tager Trump alvorligt, og det er derfor, vi ser så mange stemmer nu.

I Sztokmans afsluttende bemærkninger er det tydeligt, at hendes modstand mod Trump og støtte til Biden er baseret på hendes venstreliberale perspektiv:

Den yngre generation, der stemmer nu, er dem, der er imod Trumps miljø- og diskriminationspolitik. Ældre borgere stemmer, fordi de har indset, at han ikke beskyttede dem mod pandemien. Jeg tror på meningsmålinger, som forudsiger Bidens sejr, og jeg har fuld tillid til, at han vil skabe den stabilitet, som folk længes efter.

Kilder:
Sputnik News
The Jerusalem Post
The Jerusalem Post
Bloomberg
Jewish Virtual Library


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //