Uroligheder ved Paludan-demonstration fortsætter: Racefremmede kaster med sten og affyrer fyrværkeri mod politiet

MULTIKULTUR: En knivbevæbnet mand er fredag eftermiddag blevet skudt i benet under en Paludan-demonstration i Digterparken uden for Aarhus, hvilket har startet uroligheder i det indvandrertunge område.

Umiddelbart efter, at skuddet mod den bevæbnede mand blev affyret, er der udbrudt voldsom tumult på en parkeringsplads nær demonstrationen.

Her har en gruppe på mellem 50 og 100 unge mennesker, nogle maskeret, affyret fyrværkeri mod politiet. De har ligeledes kastet med sten mod dem.

Politiet er lige nu massivt til stede, og er netop nu ved at mobilisere sig og inddæmme den store gruppe.

»Det eskalerede fuldstændig, da den bevæbnede mand blev skudt af politiet. Politiet udvidede afspærringen og begyndte at trække mod parkeringspladsen, hvor den store gruppering befandt sig, og hvor der var tumult,« fortæller et vidne til B.T.

Østjyllands Politi har i øjeblikket ingen kommentarer til urolighederne, men de skriver på Twitter:

»I forbindelse med episoden i Digterparken, er der opstået uro i Gellerupparken, hvor nogle personer har maskeret sig og kastet sten mod politiet. Vi er massivt til stede derude for at skabe ro på stedet«.

Her skriver de desuden, at man har afspærret Åby Ringvej mellem Viborgvej og Silkeborgvej.

16.45 lyder meldingen fra  vidner i Digterparken, at der endnu ikke er faldet ro på i området.

Politiet bliver fortsat beskudt med fyrværkeri, og ifølge vores medarbejder er urolighederne langt fra under kontrol.

Kilde:
BT


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Asbjørn Nielsen says:

    Hvilken vej hvide mand?


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.