William Luther Pierce: Den Nye Verdensorden

GLOBALISME: Modstandsbevægelsen gengiver her en tale af den nu afdøde nationalist William Luther Pierce.

Dr. William Luther Pierce.

William Luther Pierce III (11.09.1933 – 22.07.2002) var professor i fysik og forfattede velkendte bøger som «Turner-dagbøgene» (The Turner Diaries) og «Jægeren» (Hunter) under pseudonymet Andrew MacDonald. I 1974 grundlagde han National Alliance som kom til at blive den største nationalistiske organisation i USA i sin tid. Han var en fremragende taler og klarsynet som få andre. Her følger en af hans taler som han holdt i en radioudsendelse i American Dissident Voices den 5. juli 1997.

 

Den Nye Verdensorden

Vi har diskuteret mange emner i disse radioudsendelser. Vi har diskuteret sociale problemer, moralske problemstillinger og politiske spørgsmål. Vi har talt om race, om nationalisme, og om jødisk kontrol af nyheds- og underholdningsmedierne. Nu vil jeg diskutere «det store billede». Jeg vil i grove træk tale om de mest fremtrædende udviklingstræk de seneste år, og på hvilken måde de påvirker vort folk.

Fra forskellige sider har der på det sidste været meget snak om Den Nye Verdensorden. Går vi 7 eller 8 år tilbage i tiden var Den Nye Verdensorden en dårlig bevaret hemmelighed. Der blev diskuteret bag lukkede døre, af folk som betragtede sig kvalificeret nok til at bestemme over resten af os hvilken slags verden vi ønsker at leve i, og sjælden kunne vi være med i deres diskussioner. De var mere optaget af, at vi i vor reaktionisme og uvidenhed måske ikke ville være enige med elitisterne, hvis vi lærte hvad de havde af planer for os.

I dag, derimod, med Bill Clinton i Det hvide hus, og med folkemassen tankeløst dansende til hvilken som helst melodi massemedierne spiller, er de langt mindre bekymret for at den gemene pøbel ville kunne være i stand til at forstyrre deres planer, og derfor bliver Den Nye Verdensorden nu diskuteret åbenlyst, som om den var et selvfølgeligt vejkort til fremtiden. Til trods for denne generelle kendskab til begrebet er der imidlertid, for de fleste, utrolig lav forståelse af konceptet om en ny verdensorden – og der er endda mindre forståelse for de virkelige motivationer bag dette koncept og dets historiske udvikling. Jeg vil forsøge at rette op denne mangel på forståelse, i hvert fald til en vis grad, i løbet af de næste minutter. Lad os først se på historien vedrørende dette koncept om Den Nye Verdensorden.

Ideen om en verdensregering er selvfølgelig på ingen måde ny. Romerriget opnåede i stor grad en verdensregering for 2.000 år siden. Og i middelalderen dannede den kristne kirke en universel orden, af en slags, til trods for splittelsen mellem den romersk-vestlige del og den græsk-østlige del.

I moderne tid har ideen appelleret til flere grupper af mennesker. Først og fremmest er der de amoralske, super-rige elementer: kosmopolitiske og rodløse individer, som allerede besidder stor magt gennem deres rigdom, og som elsker at smigre sig selv med tanken om, at de fortjener endnu mere magt over resten af os. I mange tilfælde er der mere end selv-smiger involveret: Mange af disse individer er involveret i gigantiske, multinationale selskaber, og disse anser det mere profitabelt for dem selv med en konvertering af verden til en slags global plantage, med sig selv i rollen som ejere og formyndere, og resten af os som deres tjenere.

Disse kosmopolitiske storvirksomhedselementer er de elementer som de fleste af de usofistikerede modstandere af Den Nye Verdensorden tænker på. Ofte retter disse usofistikerede modstandere deres oprør mod «de internationale bankfolk», og tildeler dem den dominerende rolle i planen om Den Nye Verdensorden. Mindst lige så vigtigt som disse superrige storvirksomhedselementer, og langt mere talrige, er de som støtter Den Nye Verdensorden af ideologiske grunde eller af hensyn til hvad der er moderigtigt . Ideen om en verdensregering har haft en slags trendy appel blandt venstreorienterede akademikere og geistlige, samt blandt en række overfladiske intellektuelle påvirkede af de førstnævnte, og kristne påvirket af sidstnævnte. Bill og Hillary Clinton, såvel som mange af deres bekendte og medarbejdere, er blandt de førstnævnte: Den Nye Verdensorden har været moderigtig i deres omgangskreds helt tilbage til tiden da de gik på videregående skole, og er der en ting disse menneskene er, så er det modebevidste. De er folk som hellere ser sig revet fra hinanden af vilde heste, end at blive afsløret med en umoderne idé i sit hoved.

Mange af de kristne tilhængere af Den Nye Verdensorden er plaget af følelser som «hvid skyld» eller malplaceret medfølelse for verdens ikke-hvide horder. De ser Den Nye Verdensorden som en måde at etnisk «lighedsgøre» verden, ved at omfordele verdens rigdom og straffe de hvide ved at bringe dem ned på samme niveau som ulande. Også blandt de ideologiske propagandister for Den Nye Verdensorden, er de, som hævder at se større sikkerhed for alle under en verdensregering, eller som bare er tiltrukket af konceptet om en mere ordnet verden under centraliseret kontrol. Siden begyndelsen af dette århundred har grupper som The Council on Foreign Relations arbejdet bag kulisserne på de politiske og akademiske fronter for at fremme ideen om en ny verdensorden.

Disse mennesker hævder, at en verdensregering med masseødelæggelsesvåben, som for eksempel atombomber tilgængelige i forskellige nationer, vil være det eneste alternativ for at sikre menneskehedens tryghed. Blot gennem etableringen af en ny verdensorden, hævder de, kan man håbe på at kunne eliminere krig og tilhørende ondskab. Alligevel var de selvsamme intellektuelle mere ivrige end nogen anden for at igangsætte den Anden Verdenskrig – den mest ødelæggende og morderiske krig som nogensinde har ramt verden – samt det, at udvikle og bruge atomvåben i denne krig.

Deres sammensværgelse og deres bag-kulisserne-manøvrering lykkedes og gjorde en regional konflikt i Østeuropa, hovedsageligt mellem Tyskland og Sovjetunionen, til en global kampagne for at ødelægge Tyskland og redde Sovjetunionen. Deres store skuffelse var dog, at krigen i Europa endte for tidligt, før de kunne bruge atomvåben mod Tyskland. Til trods for deres udtalte afsky for krig, er de alle mere end parate til at ty til krig for at forhindre, hvad de anser som en forkert type verdensorden, eller til og med, en forkert type ny europæisk orden.

Og dette bringer os til et tredje element – og det vigtigste element – blandt tilhængerne af Den Nye Verdensorden. Dette er det jødiske element. Alle som læser Det Gamle Testamente med øjne som ikke er blændet af kristen fromhed, kan ikke gå glip af det centrale budskab: Jøderne er et specielt folk, som er moralsk overlegen de andre folkeslag på jorden, «et udvalgt folk»: udvalgt af deres stammes gud til at arve jorden og alle dens rigdomme, samt have ikke-jøder som deres tjenestefolk. Jesaja, for eksempel, forklarer dette tydeligt og eksplicit. Ortodokse religiøse jøder tager dette bogstaveligt. Selv ateistiske jøder har på en måde denne tro. De tror at de er smartere, mere ressourcestærke og bedre organiseret end ikke-jøder, og mener at de fortjener at udnytte dem og herske over dem.

Og, i hvert fald så langt som at være bedre organiseret, har de helt ret. De har ti gange flere organisationer per indbygger som repræsenterer deres interesser end enhver anden race eller etnisk gruppe har. Nogle af disse er rent interne uddannelses- eller kulturelle organisationer, med sigte på at opretholde jødisk sammenhold og den jødiske identitetsfølelse. Andre organisationer har som mål at udøve pres eller indflydelse på den ikke-jødiske majoritet rundt om dem. Nogle af disse sidstnævnte organisationer, som for eksempel Anti-Defamation League of B’nai B’rith, er ganske mægtige og har ikke-jødiske politikere dansende efter deres melodi.

Og i en kollektiv forstand kan jøderne være berettiget til at tro, at de er smartere. Det vil sige, at de har udviklet en kollektiv strategi for overlevelse og selv-fremgang, som hidtil har vært svært vellykket. Centralt i denne strategi er opretholdelsen af det at føle sig forurettet af den ikke-jødiske verden, en følelse af, at jøderne ikke bare må holde sammen, men at de er berettiget til at bruge svig og anden taktik i deres forhold til ikke-jøderne, fordi ikke-jøderne er ude på at ødelægge dem. Absolut ingen anden race fejrer sine påståede «forfølgelser» som jøderne fejrer deres. I sin årlige Purim-festival, for eksempel, dyrker de fortsat et 2.500 år gammelt nag mod de gamle perserne.

Mere end noget andet er det imidlertid jødernes kontrol over nyheds- og underholdningsmedierne som giver dem deres enorme magt. I mere end 50 år har de konsekvent brugt deres kontrol over medierne til at fremme Den Nye Verdensorden.

Jøderne ser åbenbart en dominerende rolle for sig selv i en verdensregering på grund af den magt de allerede besidder. Udover dette, med deres højst fordelagtige situation – det vil sige, deres behov for at opretholde kontrol over en numerisk meget større ikke-jødisk population overalt, er øget centralisering af statslig magt den eneste strategi som giver mening for dem. De holder en tiger i halen, og de tør ikke slippe. Deres store frygt er, at en stærk og oprigtig patriotisk leder skal opstå i en nation, en ny Adolf Hitler, og at han vil lykkes med at bryde den jødiske kontrol over hans folk og afslutte den jødiske magt i hans nation. Hvis dette tillades at ske i en større nation, kan det hurtigt sprede sig til andre nationer. Dette er også årsagen til at de tog alle ressourcer i brug for at ødelægge Tyskland under Anden Verdenskrig. Og om de ikke allerede var overbevist før krigen, gjorde Anden Verdenskrig dem yderligere overbevist om nødvendigheden af at underlægge enhver nation en verdensregering under deres kontrol.

Det som jøderne og de andre talsmænd for Den Nye Verdensorden har i tankene, går langt, langt udover De Forenede Nationer, som de oprettede ved slutningen af Anden Verdenskrig. FN har været moderat vellykket, når det handler om at true små lande til at føje sig, med trusler om såkaldte fredsbevarende styrker. Men FN har ingen magt over større nationer. Jøderne vil have en definitiv ende på muligheden for opblomstring af enhver nationalistisk bevægelse – undtagen sin egen, selvfølgelig. De vil for evigt eliminere muligheden for at Rusland, USA, Tyskland, Storbritannien, eller et andet land, undtagen Israel, vil handle ud fra egen vilje.

Denne totale eliminering af national suverænitet er også i samklang med interesserne til de ikke-jødiske tilhængere af Den Nye Verdensorden. Hele ideen om patriotisme har haft dårlig anseelse hos de venstreorienterede akademikere og deres semi-intellektuelle tilhængere i lang tid. Patriotisme er et fremmed koncept for dem. De er instinktivt fjendtlige mod patrioter. Bill Clinton, som demonstrerede mod sit eget land under Vietnamkrigen, er et udmærket eksempel på dette tankesæt. Og patriotisme er i strid med de kristne kirkers universalistiske ideer, som støtter Den Nye Verdensorden.
Til slut er de internationale kapitalister også fjendtlige mod national suverænitet. De vil have en sand global plantage, med en global arbejdsstyrke for dem at udnytte, og et globalt marked for dem at malke. Nationale grænser og eventuelle tendenser mod at beskytte nationale interesser står bare i vejen, og er et hinder for deres profitbegær.

Så nu kan vi begynde at forstå nogle af de ting som er sket rundt os de sidste årtier, med tanke på hvilke mål Den Nye Verdensordens konspiratører har. For eksempel, regeringens afvisning af at kontrollere vore grænser. Vi har millioner af ulovlige indvandrere i USA, og hundredetusinde flere kommer ind i landet hvert år. At stoppe strømmen af ulovlige indvandrere over landegrænserne, og deportere illegale som allerede er her, ville være en triviel og enkel ting for USA’s regering at gøre.

Udgiften i kroner og ører ville blive langt mindre end det som nu bruges hvert år på at tilbyde forskellige sociale og medicinske tjenester til ulovlige indvandrere. Eventuel involvering af militære- eller politioperationer kan integreres med oplæringsprogrammer, og kunne give værdifuld erfaring for militæret og politiet. Men den føderale regeringen har konsekvent nægtet at tage effektive tiltag i brug for at stoppe ulovlig indvandring.
Føderale tjenestemænd har slet og ret bedrevet skuespil i dette henseende, ved at bruge en lille smule penge på at bygge hegn langs den mexicanske grænse i et område, for derefter at lade grænsen være ubevogtet i et andet område. Som svar på offentlig opstandelse fra borgere ved grænseområderne, med krav om handling fra regeringen, ansættes et par dusin flere grænsepatruljer, eller andre tiltag, for at få det til at se ud som om regeringen vil kontrollere grænsen, men enhver handling taget er med vilje ineffektiv – og jeg mener med vilje.

Sandheden er, at denne nye verdensorden planlægger at skabe en ny verdensbefolkning af slaver for dens globale plantage, en befolkning af raceblandede slaver – en befolkning af føjelige, forudsigelige og udskiftelige slaver – og de ønsker definitivt ikke noget stort reservoir af hvide mennesker noget som helst sted, som ville kunne gøre oprør. Så fra globalisternes synspunkt, jo flere mexicanere, haitianere og vietnameser som strømmer ind i USA, desto bedre. Men de er endnu ikke parate til at annoncere, at deres mål er at ødelægge den amerikanske befolkningens racemæssige karakter. Så når indbyggerne råber for højt om ulovlige indvandrere, lader regeringen som om den tager hånd om problemet. Men hvad den egentlig gør, er at lade illegale indvandrere fortsætte med at strømme ind, mens de fortsætter med at propagandere for raceblanding og håndhæve deres antidiskrimineringslove. Deres mål er at blande befolkningen og ødelægge den hvide karakter gradvist, uden at fremprovokere et oprør.
Se bare på Bill Clintons kampagne for skærpet lovgivning mod såkaldt hadkriminalitet. Dette kan sikkert sikre nogle få stemmer til demokraterne fra sorte, homoseksuelle og feministiske vælgere, men demokraterne ville have fået disse stemmer alligevel. Som jeg har forklaret før, Hr. Clintons kampagne for at kriminalisere «had» giver meget lidt mening, hvis man tror på den oplyste intention bag kampagnen. Den er kun forståelig i sammenhæng med en meget større kampagne for at ødelægge Bill of Rights (dokumentet med de ti første tillæg til USA’s grundlov, hvis hensigt er at hindre at myndighederne får for stor magt over folket).

Ser man på de faktiske forhold og tager et nærmere kig på de centrale faktorer bag Den Nye Verdensorden, og på personerne som har været mest højlydte om deres krav om begrænsning af rettigheder givet i første tillæg (First Amendment), krav om eliminering af alle rettigheder givet i andet tillæg (Second Amendment), samt opfordring til myndighedsopførsel i strid med fjerde, femte og sjette tillæg (Fourth, Fifth, and Sixth Amendments), alt sammen i sikkerhedens navn – hvad vi så ser er, at dette er de samme mennesker.

Folk som vil kriminalisere det de kalder «hadkriminalitet», folk som ønsker at konfiskere alle private skydevåben, folk som mener, at politisk korrekthed bør komme før retten til rigtig proces og en hurtig retssag, til frihed fra dobbelt afstraffelse, fra at blive tvunget til at vidne mod sig selv, og fra ulovlig undersøgelse og beslaglæggelse – alle disse mennesker er ivrige promotorer af Den Nye Verdensorden. Og alle disse som har propaganderet for Den Nye Verdensordning forstår også, at det eneste som kan forhindre deres planer, er om et oprør af hvide patrioter skulle opstå.

Af den årsag er de også fast besluttet på at få regeringen til at stramme sit greb om folket, for med det at forhindre, at et sådant oprør gives mulighed for at finde sted.

Jeg beklager at jeg ikke har nok tid til at præsentere flere detaljer, og for at jeg ikke her og nu dokumenterer alt med en mængde bevis, men igen, dette har jeg allerede gjort i andre udsendelser.

Hvad betyder så alt dette for vor fremtid? Det betyder at regeringens angreb på vor frihed ikke vil aftage; i stedet vil det blive mere intenst, mere ondskabsfuldt, mere hensynsløst. Regeringens lovløshed, som vi så på Ruby Ridge og Waco, vil intensiveres. Regeringen er fuldstændig dedikeret til at undertrykke enhver opposition, kvæle modstand og skræmme sine kritikere.

Disse bagmænd bag Den Nye Verdensordning er fuldstændig besat af at få det som de vil. De har været i stand til at fremme deres agenda langt hen mod deres endelige mål, ved hjælp af vildledning og rent bedrageri. Men til sidst vil denne forvandling af en verden af forskellige uafhængige nationer, til én stor global plantage, som de ønsker sig det, indebære forandringer så dybe og så traumatiske, at bedrageri og svig ikke vil være nok til at holde slaverne under kontrol. De vil behøve rå politimagt, i ren KGB-stil. Og de ønsker at påbegynde forberedelsen til dette allerede nu. Disse mennesker er en ganske dristig og arrogant gruppe konspiratører, men de forstår også, at i henhold til den gamle måde at se på ting – efter vores måde – er de forrædere. De forstår, at hvis almenheden nogensinde får en reel anelse af hvad de egentlig er i gang med, det vil sige, hvis de nogensinde mister grebet om situationen, så vil de alle ende hængende fra lygtepælene. Det de planlægger, er så monstrøst, så ondt, at tanken om at blive stillet til ansvar for deres svig, gør dem hunderædde. Disse mennesker vil uden tvivl bruge alle midler i deres magt for at sikre at deres plan lykkes.

Men mine venner, vi skal selv ty til alle de midler vi har til rådighed, for at sikre, at deres plan ikke lykkes, og at de faktisk ender hængende fra lygtepælene.

Kilde: Dr. Pierce: The New World Order (1997)


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.