[s49]At leve i telt gennem vinteren[/s49]

OVERLEVELSE: Modstandsbevægelsens svenske aktivist, Marcus Hansson, har levet i et militærtelt de seneste tre måneder gennem den svenske vinter og beretter i denne personlige artikel om hans oplevelser og kommer med tips og råd til andre.

Hvorfor har jeg boet i et militærtelt i tre måneder?

Jeg tror, at svaret på dette spørgsmål er det vigtigste, jeg kommer til at skrive i min artikel. Da jeg sad i fængsel, fik jeg lavet meget, når det gjaldt at forfatte tekster. Jeg havde helt sikkert en masse indsamlede ideer i hovedet, som jeg ville nedfælde påpapir, og alle mulige distraktioner var jeg skånt for – noget der ikke altid behøver at være negativt, for jeg fik produceret så meget takket være det.

I løbet af efteråret arbejdede jeg på alle mine tekster. En af disse var »Materiel velstand slavebinder dig«. I artiklen brugte jeg et billede af en ældre mand, der bor i et telt ude i naturen, til at udtrykke min pointe. Herefter legede jeg med tanken om at prøve, hvordan det er at bo i et telt, ligesom den ældre mand. Hvis han kan gøre det, kan jeg gøre det. Dette var en af grundene til at prøve at bo, hvor man ikke har adgang til hverdagsudstyr.

Med det sagt, så var det ikke langtidsplanlagt. Fra jeg besluttede mig for at gøre dette til jeg havde slået teltet op i skoven, tog det omkring to uger. Jeg er et meget spontant og eventyrlystent menneske, hidtil har det eventyrlystne historisk set bestået af bekvemmeligheder som hotelværelser, tæt på bymiljøet og taxakørsel. Selvom det er sjovt at være spontan, er det stadig et karaktertræk, der skaber visse gener, som jeg vil fremhæve senere i teksten. For at spontaniteten ikke skal blive uudholdelig, kræves der også stor fleksibilitet, ellers bliver den let ødelæggende. At lave noget spontant og eventyrligt er derfor en af grundene.

Jeg er fra Skåne, men ikke kun det. Under min opvækst boede jeg i et hjem, hvor der var så varmt (bortset fra når elregningen blev for høj), at man kunne gå rundt i sit undertøj stort set hele året rundt. Jeg har sidenhen adopteret denne adfærd (eller altid haft det på genetisk grundlag) i voksenalderen, hvor jeg selv trives bedst i et indeklima, hvor man nærmest bliver svedig af kun at have undertøj på. Jeg sover også bedst i en stor seng, hvor jeg kan strække mig ud som en kat. Det har altid hæmmet min søvn, når jeg sammen med de andre i reden har været ude i ødemarken, for så er jeg tvunget til at sove i sovepose og ligge på hårde liggeunderlag. At turde bryde ud af min komfortzone blev således en anden grund.

En anden af grundene, men også det, jeg anser for at være vigtigst, er, at jeg gjorde dette for at prøve mig selv af, men også i håbet om at inspirere andre fra den nordiske race til at turde pafprøve sig selv. Det behøver ikke nødvendigvis at være camping ude i skoven, men med tilstrækkelig høj selvindsigt til at forstå, hvad man som individ er dårlig til og tør forbedre sig i dette selvom det er svært eller måske anses for uopnåeligt. En tilgang, som Thomas Sewell også talte om, da han blev interviewet i Nordic Frontier.

Målsætningerne

Jeg ville gerne leve ude i naturen, men for den sags skyld ikke afskærme mig fra hverdagen, opgaverne i organisationen eller bruge ting, der gør livet i teltet forenklet. Jeg er ikke en vildmarksekspert, som kan bygge læhegn, lave flere forskellige bål og så videre. Jeg har benyttet lejligheden til at tappe vand på tankstationer, gå i bad hjemme hos andre og vaske og oplade mit elektroniske udstyr, når jeg følte, det var nødvendigt. Jeg har bevidst haft adgang til internettet, grunden til det er at kunne være tilgængelig, udføre bestemte gøremål og bruge det som en hjælp. For nemheds skyld tænkte jeg, at jeg ville opliste de mål, jeg satte mig:

At se, om jeg kan genskabe en tilværelse, hvor jeg ligesom i fængslet kan læse en masse bøger og skrive tekster om dem.
Lære at bruge vand fra naturen til at lave mad i teltet, vaske tøj og mig selv.
Klare at håndtere kulden, når jeg skal sove i minusgrader i en sovepose liggende på liggeunderlag og feltseng.
Sove på ryggen, svømme i det kolde vand, håndtere teltet under vinterforhold og alt anden udrustning.
Udfør det højere mon nord end det sydlige Skåne for at opleve minusgrader.
Det skal være flere måneder i træk.

Hvordan gik det

At det var spontant betød, at der var nogle problemer, da jeg faktisk ikke udså mig et godt sted at campere. Eftersom jeg skulle parkere bilen uden at behøve skovle 200 meter sne hver gang jeg skulle ud med den, er det lidt begrænset hvor jeg kan være om vinteren. Det betød at jeg måtte finde en plads i skoven i det sydlige Halland og den var 700 meter fra den parkerede bil. Så det blev meget slæbende i knæhøj sne de første dage, hvilket virkelig tog på kræfterne. Dette kunne have været undgået, hvis jeg havde planlagt det meget tidligere. Da al sneen smeltede senere i december, viste det sig, at jeg havde slået teltet op tæt på en lille skovsti, så der var et par mennesker langs stien, som jeg snakkede med, selvom jeg gerne ville være så uforstyrret som muligt. Det havde været rart ikke at have nogen i nærheden.

At finde en plads var lettere sagt end gjort, da området i Halland var så blødt. Jeg fandt dog denne åbne plads, 700 meter fra en parkeringsplads.

Den anden sag var brændet. Jeg vidste ikke, hvor meget der ville blive brugt og takket være miljøpolitikken bliver stort set alt træ købt op, så folk ikke får skyhøje elregninger. Der var således et vist problem med at finde brænde i nærområdet. Noget der kunne have været undgået, hvis jeg havde planlagt bedre. Som en kuriosum kan det nævnes, at jeg har brugt fem kubikmeter nedfaldent træ de sidste tre måneder og så var der dage hvor jeg ikke fyrede, aldrig om natten, og hvis jeg trænede, så kun en halv dag. Dette har kostet mig 3.100 SEK i indkøbspris for træet, noget som jeg nok kunne slippe meget billigere med, hvis jeg købte træet til tiden.

Vejret

Vinteren er venligere i de sydlige dele af landet og det har passet mig godt, for ellers havde det måske været for overvældende. Ifølge SMHI har det været koldere end normalt i december måned med en gennemsnitstemperatur på minus én grad, hvor jeg var. I Umeå skal gennemsnitstemperaturen være -5 grader. Omkring juleweekenden var det så koldt, at det begyndte at krakelere i træerne. -15 grader læste jeg på temperaturmåleren i løbet af nætterne, men jeg overkom også at sove i de temperaturer. I januar flyttede jeg til Blekinge for at få et nyt miljø og vejret var mildere end normalt. SMHI har i skrivende stund ikke lavet en rapport for februar, men det har knap været et par minusgrader gennem hele måneden og temperaturen har ligget omkring tre plusgrader.

Udrustningen

Foto fra teltets første dag i Blekinge.

Jeg har klaret det meste vasketøj ved at vaske det i en 15 liters pakkepose sammen med sæbe. Det eneste, der blev besværligt, var at vaske et stort håndklæde. En balje fungerede meget bedre til dette formål.

Vasketøj hængt til tørre.

Den eneste gang, jeg ikke sov i teltet de sidste tre måneder, var fordi det ville være unødvendigt kompliceret, når Modstandsbevægelsen tog op til Stockholm for at demonstrere mod Corona-passet. Da sov jeg to nætter på en sofa. Af en eller anden grund ved jeg ikke 100 procent hvorfor, at jeg var tvunget til at stå op om natten for at tisse. Jeg formoder, at det var kulden, fordi jeg ikke behøvede at gøre det, da jeg sov på sofaen, eller nu hvor vejret bliver varmere, eller måske fordi, jeg nu håndterer kulden meget bedre.

Vinterbadning

Mængden af tøj, jeg skal have på for at holde varmen, når jeg sover, er faldet drastisk. I starten havde jeg to sæt undertøj på med en tyk sweater. To par knæstrømper og to hatte. Nu har jeg undertøj og hat, nogle gange sokker. Jeg klarer vinterbadning meget bedre nu. Tidligere blev jeg voldsomt nedkølet og skulle tage meget tøj på, når jeg kom ind i teltet. Nu tager jeg et sæt undertøj på i fred og ro og behøver ikke mere tøj på i teltet.

I december lagde jeg mig ned i fossende vand, da jeg tog et vinterbad i minusgrader. I to minutter lå jeg der, indtil jeg mistede følelsen i mine hænder og fødder, det føltes som om mine fødder var faldet i søvn, da jeg trådte på stenene på jorden. Håndklædet og svampen føltes som om det rev mod huden, når jeg brugte dem. Da jeg mest bader for at blive ren, har jeg ikke forlænget den tid, jeg kan være i vandet.

Mit vinterbad bag stenene.

Teltet har klaret sig rigtig godt i løbet af vinteren, udover at skulle slå teltpælene i når det har blæst ekstra hårdt og en tilsodet teltskorsten, så der har ikke været problemer. Der har heller ikke været problemer med maden, hvor jeg for det meste kogte gryderetter i en stor trykkoger, som så er nemme at varme op med noget basismad som ris, pasta og kartofler. Selvom jeg for det meste har lavet madlavningen simpel i form af brug af større gryder, har jeg også lavet Beef Bourguignon, nået at stege en Porchetta på teltkomfuret og nu samme dag jeg skriver dette, går jeg i gang med at lave en Bouillabaisse.

Et reelt skud aioli til Bouillabaissen (fransk fiskegryderet), og det blev ekstra velsmagende.

Hvad jeg dog ikke har klaret er at sove på ryggen og det er mere ubehageligt at sove på siden, da udstyret ikke er tilpasset til det. Jeg har sovet længere end normalt på grund af træthed, man bliver vel mere træt af at leve sådan her. Det har ikke været usædvanligt, at jeg har ligget i teltsengen i ti timer. Ganske vist har jeg fået bedre søvn, jo længere tid der er gået, men hjernen fungerer stadig ikke på alle cylindre, hvilket fik mig til at opgive fokus på at læse bøger og skrive tekster i januar, da jeg flyttede til Blekinge. Målet blev ændret til træning og det er jeg lykkedes rigtig godt med. Det har været en del vandring med oppakning, løb og da mine fødder var trætte svømmede jeg i et badehus. Så trættende træning flere dage om ugen undtagen da jeg blev syg.

At være en mandeforkølet er hårdt i sig selv, det er værre at være i et telt med lavt niveau på brændelageret, hvilket betød, at jeg måtte mindske ilden under sygdommen. Jeg var lidt heldig og havde fire-seks plusgrader, som gjorde at det ikke blev for koldt, hvis jeg blev i soveposen.

Alt i alt er jeg tilfreds med det, jeg har opnået indtil nu. Jeg har fået en masse erfaring i denne tid. En anden vigtig ting er, at jeg klarede vinteren i telt, det ville jeg klare igen. Det betyder, at hvis myndighederne ville skærpe deres chikane, ville jeg kunne skille mig ud og bo i telte, selv om vinteren, i de sydlige dele af landet. Så længe jeg har teltet, brændet, liggeunderlag og en god sovepose, kan jeg klare det. Alt andet jeg har brugt har man normalt derhjemme eller man kan købe det billigt.

Denne erfaring gør, at myndighederne nu skal være parate til også at tage et militærtelt med komfur fra mig for virkelig at kunne sætte mig på prøve. Så det er ikke nok at smide mig ud fra en villa, lejlighed, campingvogn eller lignende. Jeg tager bare teltet og går i skoven.

Men det betyder ikke, at jeg er tilfreds. I de kommende måneder havde jeg planlagt at mestre et lille telt uden komfur. Den forberedende øvelse er allerede begyndt.