Gottfried Feder og renteslaveriet
#2

Økonomi: Nordfront bringer her anden del af en artikelserie om bogen ‘Manifest til at bryde renteslaveriet’ af Gottfried Feder.

Del 2
Renters parasitiske natur og lånekapitalens omfang.

Kapital og arbejdskraft er de to variabler økonomer optimerer på, når de optimerer på produktionen af en vare. Arbejdskraft er mængden af timer arbejdet. Kapital er de midler, arbejderne har til rådighed, herunder maskiner, redskaber, bygninger osv. Lånekapital derimod er blot penge, der trækker renter.

Der er tre faktorer, der viser lånekapital som roden til vores finansielle elendighed.

Den første: Den enorme ulighed mellem lånekapital med en fast rente og produktiviteten i Tyskland. Denne lånekapital har allerede en mængde, hvor et estimat på 250 milliarder mark bestemt ikke er en underdrivelse. I kontrast til denne enorme sum, består hele den tyske industrielle kapital af en sum på kun 11,8 milliarder mark. Derudover, er der kapitalen på 3,5 milliarder mark tilhørende tyske aktieselskaber, hvilket vil sige en totalsum på 15 milliarder mark i industrielkapital i Tyskland. Det første fundamentale forhold vi finder, er altså et 20:1 forhold imellem lånekapital og industrielkapital. Denne fundamentale sandhed betyder, at alle foranstaltninger, der beskæftiger sig med lånekapital, er 20 gange mere effektivt end foranstaltninger, der beskæftiger sig med industrielkapital.

Den anden: Renterne på lånekapitalen, som var estimeret til mere end 250 milliarder mark, er omkring 12,5 milliarder mark pr. år – uden ende i sigte. Den totale sum af aktieudbytte i 1916 var 1 milliarder mark. I de forgående årtier var dette tal i gennemsnit 0,6 milliarder mark.

Den gennemsnitlige profit i alle offentlige tyske virksomheder var 8,21%, hvilket kun er 3,5 procentpoint højere end den gennemsnitlige profit på obligationer.

I fremtiden vil det tyske folk skulle betale 12,5 milliarder mark i renter af lånekapitalen, hvorimod den største profit fra industrielkapital i det år med det største økonomiske boom, var 1 milliarder mark, og i tider af normal økonomisk aktivitet, var den største profit 0,6 milliarder mark. Her ser vi igen en ratio på 20:1 mellem lånekapital og industrielkapital.

Den tredje og mest farlige faktor: Den monstrøse vækst af lånekapitalen, der drives af renter og renters rente. Dette vises bedst igennem nogle eksempler.

Den charmerende historie bag opfindelsen af spillet skak er meget kendt. Den rige indiske konge Sherham gav opfinderen til det nye royale spil et ønske som tak. Opfinderens ønske var, at kongen gav ham en hvedekerne på det første felt af brættet, to hvedekerner på andet felt, fire på det tredje osv., så der blev dobbelt så mange hvedekerner, som der var på det sidste felt af skakbrættet. Kongen smilede over det tilsyneladende beskedne ønske fra opfinderen, og kongen beordrede en sæk med hvede hentet, så han kunne betale. Dette ønske kunne dog ikke opfyldes af selv den rigeste konge i verden, da ikke alt korn i hele verden var tilstrækkeligt til at fylde alle 64 felter på skakbrættet med det efterspurgte hvede.

Et andet eksempel: Beregning af renters rente. Hvis en øre blev lånt i år 0 med en årlig rente på 5%, hvilket historisk set er en moderat rente, ville lånet have ophobet sig til en enorm gæld. En rente på 5% betyder en fordobling af gælden hvert 15. år. Under dette eksempel ville gælden være 2 øre ved år 15, 4 øre ved år 30 og 8 øre ved år 45 osv. Hvis gælden havde fået lov til at vokse til vores tid (2019), ville personen der lånte 1 øre dengang i dag skylde 60.420.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000 kr. Ikke engang guld svarende til hele jordens, solens og alle de andre planter i vores solsystem, ville være nok til at betale gælden af den ene øre, der blev lånt.

Et tredje eksempel: Rothschild-familiens formue er i dag (1920) estimeret til omkring 40 milliarder mark. Startskuddet til opbygningen af denne enorme formue lød i 1800, da Amschel Mayer Rothschild, som ikke selv havde nogen betydelig formue, begyndte at udlåne Wilhelm den 1. af Hesses en formue på nogle millioner mark, som Amschel Mayer Rothschild havde fået ansvaret for at opbevare. Hvis man antager, at Rothschilds formue vil vokse med samme hastighed, som den ene øre fra sidste eksempel, så vil deres formue være 80 milliarder mark i 1935, 160 milliarder mark i 1950, 320 milliarder mark i 1965, og dermed have overgået hele Tysklands samlede værdi, og stadig fortsat vokse.

Alle disse eksempler kan beskrives af en simpel matematisk kurve. Efter en initial lav vækst, bliver kurven stejlere og stejlere, og nærmer sig en lodret tangent. Lånekapital forløber som en eksponentielfunktion. Dette står i skarp kontrast til kurven, der beskriver udviklingen i industrikapital. Den, ligesom kurven for renter, lægger langsomt ud, hvorefter der sker en stor stegning i kurven for udviklingen i industrielkapital. Dette varer dog ikke ved, i modsætning til kurven for lånekapital, da kurven vil begynde at flade ud igen, når der er sket en mætning af kapital. Kurven vil forblive flade eller falde en smule, hvis nye opfindelser devaluerer de eksisterende fabriksinstallationer, såsom maskiner, IT-systemer osv.

Her vil jeg bruge et eksempel, udviklingen af Krupp stålværk. I 1855 modtog Alfred Krupp sin første ordre på 36 kanoner fra den Egyptiske regering. I 1873 havde Krupp 12.000 ansatte. I 1903 solgte frue Berta Krupp stålværket for ca. 160 millioner mark, og i 1920 var den totale aktieværdi 250 millioner mark. Krupp Stålværk symboliserer højdepunktet af tysk industriel udvikling. Den første kanonbygger i verden. En enorm mængde ihærdig, målorienteret og intensiv arbejde. For hundredetusindevis af vores nationale kammerater, har Krupp Stålværk betydet brød og arbejde. For vores nationale forsvar og våbenindustri, har det betydet alt. Men alligevel er det intet i forhold til Rothschild-milliarderne. I forhold til væksten af Rothschild-formuen, opnået gennem renter og renters rente, er Krupp Stålværks vækst over et århundrede ubetydelig.

På grafen herunder ses udviklingen af industrielkapital, lånekapital og Rothschilds familieformue. Ud af x-aksen er tid, fra år 1850 til 1920. Op af y-aksen ses mængden af kapital. Det skal dog siges, at kurverne er tegnet med samme udgangspunkt, da grafens formål blot er at visualisere udviklingen. Hvis de havde været i det rigtige forhold, skulle Rothschild-formuen starte mindst 80 gange højere end Krupps. De to kurver, der er tegnet med en fast linje, er henholdsvis lånekapitalsudvikling og Rothschild-familiens formue. Her ses det, at begge blot bliver stejlere og stejlere, indtil de bryder alt menneskelig forståelse, og fortsætter mod uendeligt. Kurven der er tegnet som en stiplet linje, er udviklingen af industrielkapitalen i Tyskland. Her ses det, at kurven forbliver i det endelige. Dette er en kæmpe forskel. Selve udviklingen af industrikapital kan variere meget for hver virksomhed, men der er dog nogle fællestræk. En kort periode af stilstand efterfulgt af en stort initialudvikling, herefter vil der være en periode af aftagende stigning i vækst, til sidst vil der være en mætning af markedet, hvilket vil medføre stilstand eller tilbagegang.

Intet andet end denne graf, viser os mere tydeligt forskellen mellem industrikapital og lånekapital.

Klik for at forstørre.

Det kan ikke blive understreget nok, at de matematiske love som lånekapitalen og industrikapitalen følger, viser os en tydelig måde, hvorpå vi kan lave radikale forandringer på vores korrupte finanssystem. Vi ser tydeligt, at det ikke er den kapitalistiske økonomiske orden, og at det ikke er kapital i sig selv, som er menneskehedens plage. Det er den umættelige trang af renter på lånekapital, som er hele den arbejdende befolknings forbandelse.

Der må være kapital – der må være arbejdskraft! Arbejde alene kan ikke opnå meget uden kapital – kapital alene kan intet opnå. Kapital uden arbejdskraft må derfor være stilstand! Derfor er det mest vigtige krav, det mest noble mål i revolutionen, det mest fornuftige mål af en verdensrevolution, at bryde det finansielle slaveri til renter!

Tidligere publiceret:
Gottfried Feder og renteslaveriet #1
Gottfried Feder og renteslaveriet #2
Gottfried Feder og renteslaveriet #3
Gottfried Feder og renteslaveriet #4

 


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.