I 2018 fik iraner lov til at forlade Kærshovedgård – nu er han tiltalt for voldtægt

MULTIKULTUR: For 13 år siden fik en iransk mand, der er vokset op i Bispehaven i Aarhus, en dom på fire års fængsel og udvisning for en række røverier og indbrud, men han blev aldrig udvist. Nu skal han igen for retten, tiltalt for voldtægt af en kvinde en sommermorgen på busstationen i Aarhus.

Udrejsecenter Kærshovedgård. Foto: Twitter.

Den danske stat kunne ikke effektuere udvisningen, da han i 2013 havde afsonet sin dom, og han kom derfor i stedet på tålt ophold på på Udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast.

Da han var omkring 11 år, kom hans forældre nemlig til Danmark som politiske flygtninge, og dermed er han statsløs og risikerer at blive forfulgt, hvis han rejser tilbage til Iran. I snart 10 år har han derfor nu levet på tålt ophold i Danmark, og i 2018 kunne han med domstolenes velsignelse forlade Udrejsecenter Kærshovedgård. Det har dog ikke fået ham til at holde sig inden for lovens rammer.

Af anklageskriftet i den aktuelle sag mod den nu 37-årige mand, som begynder ved byretten i Aarhus på mandag, fremgår det blandt andet, at han den 13. august i år voldtog en kvinde i ventesalen på rutebilstationen i Aarhus midtby for derefter at stjæle 600 kroner fra kvinden.

Det skal angiveligt være sket omkring klokken 7.57, alt imens kvinden på grund af træthed, beruselse og påvirkning af euforiserende stoffer ikke var i stand til at modsætte sig eller afgive samtykke til samlejet, fremgår det af anklageskriftet.

Et forhold, som han i følge straffeloven kan få op til otte års fængsel for.

Derudover er han tiltalt for i tre tilfælde at have kørt rundt i Aarhus midtby, mens han var påvirket af kokain og morfin inden for blot ni dage i juli måned. Det er blandt andet sket i Jægergårdsgade og ved Vesterbro Torv, og en af gangene havde han også heroin på sig.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra den 37-åriges forsvarsadvokat, men da sagen skal køre som en domsmandssag, er anklagemyndighedens forventning, at han nægter sig skyldig.

Anklagemyndigheden vil ikke oplyse, hvad deres påstand bliver i forhold til straffen, inden retssagen mod manden går i gang, men anklager Rasmus Thisted fortæller, at det er en alvorlig sag, og derfor har den 37-årige også været varetægtsfængslet, siden han blev sigtet.

»Det er alle sammen alvorlige bestemmelser, så den er da alvorlig, synes jeg,« siger Rasmus Thisted og fortsætter:

»Jeg vil jo mene, at voldtægtsbestemmelsen er en af de grovere, vi har i straffeloven. Det er også derfor, han er varetægtsfængslet. Det bliver du kun i de sager, hvor der er grund til det, før hovedforhandlingen, og så synes jeg jo også, det er alvorligt at være tiltalt for at køre narkokørsel.«

Af anklageskriftet fremgår det, at anklagemyndigheden vil argumentere for udvisning, selvom manden allerede er udvist af Danmark én gang.

Ifølge Rasmus Thisted handler det blot om formalia.

»Man kan godt blive udvist for noget mange gange. Det er en obligatorisk retlig følge, hvis betingelserne i udlændingeloven er opfyldt,« siger han.

Bagefter er det op til Udlændingestyrelsen og Hjemsendelsesstyrelsen at vurdere, hvornår personen reelt skal sendes ud af landet.

»Der kan være forhold i hjemlandet, som gør, at man ikke kan sende folk til det givne sted, men i straffesagen, der kigger vi sådan set bare på, om betingelserne er opfyldt, og hvis betingelserne er opfyldt, så nedlægger vi påstand om det, og så kan du sådan set godt blive udvist mange gange. Og så er det op til andre at finde ud af, hvornår den reelle hjemsendelse kan finde sted,« forklarer han.

Frem til 2018 boede den nu 37-årige mand på Udrejsecenter Kærshovedgård sammen med udviste asylansøgere og andre personer på tålt ophold. I 2018 blev hans melde- og opholdspligt dog ophævet ved retten i Herning, og han var fri til at forlade det berygtede center.

Det skyldes, at han på daværende tidspunkt havde været underlagt opholds- og meldepligten i fire år, og derfor var det i strid med retten til bevægelsesfrihed, der er sikret i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at opretholde den, lød det i retten.

Hvad han har lavet fra 2018 og frem til august i år, hvor han blev anholdt, er uklart.

Det vil sandsynligvis blive belyst i sagen, der begynder mandag.

Læs også:
Tre udviste racefremmede fra Kærshovedgård fængslet for nye forbrydelser
Beboere på Kærshovedgård har overtrådt loven tusindvis af gange
Udviste racefremmede nægter at rejse hjem: Nu hærger de med vold og tyverier

Kilde:
BT


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.