J.R.R. Tolkien og racebevidstheden

HISTORIE: Den 3. januar 1892 blev den britiske forfatter J.R.R. Tolkien født. Tolkien er bedst kendt for sine bøger om blandt andet Bilbo og Ringenes Herre.

Da den første del af filmatiseringen af ​​J.R.R. Tolkiens «Ringenes Herre» havde premiere i 2001, hævdede nogle, at filmen indeholdt racistiske budskaber. Filmen var renset for den multikulturelle og racefjendtlige smøre, som man ellers finder i film skabt af den jødisk-amerikanske propagandafabrik, Hollywood. Filmens vestlige og nordiske mytologiske indhold, såvel som fraværet af asiatiske og afrikanske skuespillere, fik mange kosmopolitiske individer til at rejse øjenbryn. I en tid som vores må det betragtes som et mirakel, at en film som denne kunne blive skabt.

Det skulle dog ikke vare evigt. I Hobbit-filmen «Dragen Smaugs Ødemark» er den «gode side» repræsenteret af et multikulturelt samfund af sorte, asiater, hvide og mulatter. I bogen er det dog anderledes. Der gør Tolkien klare skel mellem racerne. I bøgerne, der er inkluderet i trilogien «Ringenes Herre», forsøger den mørke herre Sauron at trælbinde Midgards folk med hjælp fra mørke og arabisk-lignende folk fra syd og øst. Det gode repræsenteres af hvide mennesker, allieret med elvere og dværge, ledet af Aragorn med sværdet Andúril – flammen fra vest.

I Tolkiens bøger er raceblanding, som han beskrev som «ondskabens blanding», et almindeligt tema. I den sidste del af trilogien, «Kongen Vender Tilbage», skriver Tolkien i et tillæg om Gondors historie om, hvordan de lyse og høje Numenorer blev truet af en invasion af racefremmede vognryttere fra øst, som var allieret med Sauron. En af de største trusler ved invasionen var den efterfølgende raceblanding med «mindre mænd»:

After the return of Eldacar, the blood of the kingly house and other houses of the Dunedain became more mingled with that of lesser men. For many of the great had been slain in the Kin-strife. This mingling did not at first hasten the waning of the Dunedain, as had been feared, but the waning still proceeded, little by little, as it had before…

Tolkien var i 20 år, helt frem til sin død, en trofast abonnent på avisen Candor. Candor blev udgivet af A. K. Chesterton, der var leder af The League of Empire Loyalist og senere grundlægger og leder af National Front. At Tolkien sympatiserede med Chestertons ideer må derfor antages. Tolkiens komplette samling af Candor er bevaret, og hans egne noter i aviserne afslører hans interesse og sympati med budskabet.

Noterne viser også, at han afviste den kosmopolitiske storfinans og havde en negativ indstilling til demokrati som et lydigt redskab for disse kræfter. Tolkien havde blandt andet understreget følgende:

Det karakteristiske ved moderne styrer er, at vi ikke ved, hvem der regerer. Vi ser politikeren, men ikke hvem der står bagved. Og endnu mindre ser vi, hvem der er bag ham igen. Eller vigtigst af alt – bankmanden, der støtter det hele. […] Den virkelige ligning er «demokrati» = verdensfinansens regering.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Hans bøger kan stærkt anbefales at læse


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.