Jødeboykotten i Tyskland 1933

HISTORIE: Jødeboykotten i Tyskland – alle har nok set billederne i massemedia eller i dokumentarer, der samtidigt fortæller om nationalsocialismens «ondskab». Men hvad er det, du ikke får at vide?

En sag, der normalt ikke nævnes, er selve baggrunden for denne boykot af jødiske butikker, eller hvem der begyndte at boykotte hvem. Boykotten i Tyskland var en defensiv reaktion på en global jødisk boykot, der var blevet indledt mod Tyskland.

Den 12. marts 1933, kun en uge efter den nationalsocialistiske valgsejr, tog magtfulde amerikanske jødiske organisationer initiativ til en verdensomspændende økonomisk boykot af Tyskland. Dette var ikke en symbolsk handling, men målet var, at styrte Tyskland ved at få sine egne (jøder) såvel som andre nationer rundt om i verden til at boykotte tyske varer. Den jødiske magtbevægelse kaldte det hele en krigserklæring og en «hellig krig» mod Tyskland.

The Daily Express, 24. marts 1933: «Judea Declares War on Germany – Jews of All the World Unite in action»

Jøder i Madison Square Garden, 27. marts 1933.

Tyskerne havde ikke den samme magt og internationale netværk som jøderne. På den anden side kunne de reagere på det jødiske angreb på Tyskland ved at boykotte jødiske butikker i deres eget land. Dr. Joseph Goebbels, der tog initiativ til boykotten, skrev i sin dagbog:

Den eneste måde, hvorpå vi kan forsvare os mod de udenlandske løgne, er at lægge pres på ophavsmændene eller dem, der drager nytte af dem, nemlig de tyske jøder, der indtil nu ikke er blevet forulempet. Vi må starte en omfattende boykot af jødiske virksomheder i Tyskland. Måske tænker de udenlandske jøder sig om når de ser deres egne under stærkt pres.

Den tyske boykot af jøderne var således en modreaktion, men det var også en symbolsk handling, der kun varede én dag, eller rettere 14 timer den 1. april 1933. Jødernes krig mod Tyskland varede i 12 år, indtil 1945 .

150.000 arbejdere fra Berlin samlet for at vise modstand mod den udenlandske skræmmepropaganda.

Jødeboykotten i Tyskland var heller ikke en voldelig begivenhed. Målet var ikke at skade jøderne, men at vise omverdenen, at Tyskland kunne svare igen med de samme midler. Derfor var det vigtigt, at boykotten var underlagt disciplin. Goebbels opsummerede dagen i sin dagbog:

1. april. Boykotten mod den ​​udenlandske skræmmepropaganda er omhyggeligt begyndt i Berlin og i resten af riget. Jeg kørte langs Tauentzienstrasse på en inspektionstur. Alle jødiske butikker er lukkede. SA-mænd står vagt uden for indgangene. Overalt har almenheden fulgt opfordringen. Perfekt disciplin opretholdes. Fantastisk at se dette. Alt går glat, det samme som i resten af ​​riget.

150.000 arbejdere fra Berlin samledes om eftermiddagen i Lustgarten for at vise deres samlede støtte til protesterne mod den udenlandske skræmmepropaganda. Stemningen er meget høj!

Medierne arbejder i total harmoni. Boykotten er en stor moralsk sejr for Tyskland. Vi har vist de udenlandske magter, at vi kan forene hele nationen uden problemer. Ved midnat afblæser vi frivilligt boykotten. Vi afventer konsekvenserne i den udenlandsk propaganda.

Læs også:
Jødefejden i Danmark 1819
Jøderne i Danmark – Oplysning til gavn for vort fælles og almene vel


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.